Søvnløshed, træthed og en altoverskyggende tristhed, der synes ganske umulig at overvinde. Når mennesker rammes af en depression, ændrer hverdagen sig ofte fundamentalt. Det mindste gøremål synes uoverskueligt, og det kan blive nødvendigt med både sygemelding og professionel hjælp.
I dag består den professionelle hjælp ofte af medicinering med såkaldte antidepressiver og/eller samtaleterapi af forskellig slags, ligesom det i meget slemme tilfælde kan være løsningen at blive indlagt og få elektrochok.
Men ifølge forsker og psykiater Lone Overby Fjorback er det tiden at se nye steder hen. I en ny bog ”Må jeg hjælpe dig. Fri af depression” taler hun således for, at såkaldt mindfulness kognitiv terapi i højere grad bør implementeres i det offentlige behandlingssystem.
”Der er masser af gode muligheder for behandling mod depression, men behandlingen med mindfulness-terapi kombineret med yoga findes ikke i det danske behandlingssystem. Det, mener jeg, er en fejl, for der er videnskabelig dokumentation for, at det virker. Jeg mener, at behandlingen med mindfulness bør være tilgængelig. Naturligvis med et veluddannet personale, der er uddannet på linje med de fageksperter, der arbejder med medicin og operation eksempelvis,” siger hun.
Årsagen, til at mindfulness endnu ikke er implementeret i det offentlige sundhedssystem, er, mener Lone Overby Fjorback, den måde, ressourcerne generelt prioriteres. Mange af de blødere behandlingsmetoder bliver trods videnskabelig evidens kasseret på grund af mangel på ressourcer.
Der findes to former for dokumenteret virkningsfulde behandlinger, hvori mindfulness indgår: mindfulness stressreduktion og mindfulness kognitiv terapi. Men mange andre uden uddannelse i disse terapiformer har også taget mindfulness-begrebet til sig, hvilket betyder, at ordet i dag også knytter sig til behandlinger og terapiformer, som der ikke er videnskabelig evidens for. Det er blevet et såkaldt buzzword og har dermed mistet noget af sin faglige konsistens, fordi det er blevet hvermandseje, mener Lone Overby Fjorback.
Overordnet ligger der dog en god historie i ordet mindfulness, fremhæver hun.
”Det er en rigtig god historie, at vi i dag ved, at vores mentale helbred kan trænes lige så godt som vores fysiske helbred. Mindfulness kan lyde enormt enkelt, men det er det ikke. Det handler ikke bare om at være til stede i nuet, som er det, mindfulness mange steder sælges som,” siger hun.
Mindfulness i sin essens er ifølge Lone Overby Fjorback, når man er i stand til at opleve alting omkring sig uden et filter, der siger os, at noget kunne være anderledes - altså en ikke-bedømmende observation af omverdenen og os selv. Men selvom det umiddelbart kan lyde nemt, er det sværere end som så.
”Hvis man begynder at observere sig selv og sin krop, er det tit ikke så rart. Man opdager, at der er meget mere ubehag, end man troede. Så kan man vælge at lade være at mærke efter, men det kan resultere i, at man på et tidspunkt falder om med angst eller stress. Rigtig meget af det, vi opfatter, opfatter vi gennem vrede, bitterhed og grådighed, og når vi opdager det, kan det opleves ubehageligt. Men man skal turde mærke det dårlige og sure også. Der er ingen mennesker, der ikke har lidelse, og mindfulness virker ikke, hvis du ikke også mærker de negative ting,” forklarer Lone Overby Fjorback.
Hun uddyber, at man med mindfulness øver sig i at være den gode mor for sig selv og får blik for, hvordan kroppen reagerer, så den får lov at falde til ro af sig selv. Alt dette skulle gerne føre til en mere konstruktiv adfærd, hvor man tager klogere beslutninger.
I traditionel kognitiv terapi har man hidtil fokuseret på, at den depressive skal have skiftet de negative tanker ud med positive. Men er man depressiv, kan det faktisk være en noget nær umulig opgave. Ved mindful kognitiv terapi, hvor man skal være stille i en form for meditation, kan man opdage, at der er andet i hovedet end negative tankestrømme. Ved at observere kroppen og sindet og tillade oplevelsen her og nu at være som den er, kan man få øje på opmærksomheden og det negative filter, man er kommet til at se sine tanker igennem, og disse kan slippe af sig selv.
”Der er svingninger i sindet hele tiden, og jo mere bevidst man bliver om disse svingninger, jo lettere har man det. Man skal trænes i at se på, hvad der sker omkring en selv, men ikke kun det. Man skal også observere sit eget sind, så man kan lære at se de gode tanker og ikke være slave af de negative,” siger Lone Overby Fjorback.
At mindfulness kan virke lige så godt som medicin, betyder ikke, at det i alle tilfælde er nok til at hjælpe mennesker med en depression. Nogle kan være så dårlige og stressede, at de er nødt til at få medicin for overhovedet at kunne komme til at bruge deres kognitive evner. Og selvom mindfulness kan erstatte medicin for mange, mener Lone Overby Fjorback ikke, at man skal pege fingre ad dem, der har brug for medicin.
”Man skælder jo ikke ud over, at folk med forhøjet blodtryk tager medicin. Men det hænger stadig lidt ved, at det er folks egen skyld, at de bliver psykisk syge. Men her skal man huske på, at en tredjedel af årsagen til depression er genetik, en tredjedel livsstil, og den sidste tredjedel sort uheld. Selvfølgelig kan man gøre noget med sin livsstil, men det er altså ikke noget, man skal bruge til at slå nogen oven i hovedet med,” siger hun.
Ligesom med andre sygdomme er det forskelligt, hvor godt folk kommer sig oven på en depression. Men vigtigst er det, at alle kan få det bedre, og at mindfulness kan være et godt middel dertil.
”Det er ikke alle, der kan komme tilbage og arbejde på fuld tid for eksempel, men det er også en underlig måde at måle på, så det skal man ikke. Men vores undersøgelser viser for eksempel, at mennesker, der har været igennem et mindfulness-kursus, udtrykker, at de bedre kan tackle det, hvis de får endnu en depression,” siger Lone Overby Fjorback.