Prøv avisen
Julesalmer

Salmedigter: Alle har en yndlings-julesalme

Da Lisbeth Smedegaard Andersen i sin tid var præst i Risskov, var de to sognepræster og en hjælpepræst. Til jul fordelte præsterne populære julesalmer mellem sig, så de kom dem alle igennem, inden julen var ovre. – Foto: Leif Tuxen

Hvert år synger danskerne julen ind med salmer, som i mange tilfælde er mere end hundrede år gamle. Teksterne er stadig relevante, mener salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen. De bygger nemlig på almene billeder, og så er de indhyllet i tradition

”Jeg kan godt lide Brorsons julesalmer. De har så mange fine billeder i sig,” indleder Lisbeth Smedegaard Andersen. Salmedigteren, der igennem mange år trak i en ulden sort kjole og hvid pibekrave i hvervet som sognepræst, deler ud af sine tanker om julens salmer, som, hun mener, har bevaret friskheden og aktualiteten i modsætning til nogle af salmebogens øvrige salmer.

”’Mit hjerte altid vanker’ har en ganske dejlig melodi, og Brorson formåede at skabe nogle smukke billeder,” siger hun om sin favorit julesalme, der tager afsæt i den ”søde julenat”, hvor Jesus fødtes i stalden.

”Brorson beskriver det lille nyfødte Jesu barn som fattigt, og selvom han ikke er den første, der tegner det billede af frelseren, så gør han det så utrolig smukt. Der er både lys og mørke i salmen, men det er lyset, der dominerer,” siger salmedigteren, der efterhånden kender samtlige salmer i salmebogen.

Mange af dem har flere hundrede år på bagen, men det er de samme gamle ord, vi tager i munden jul efter jul. Det kan både hænge sammen med juletraditionens indgroede plads i danskernes hjerter og det tidløse billedsprog, der findes i mange af de populære julesalmer, mener Lisbeth Smedegaard Andersen.

”Vi holder stadig af julesalmerne, fordi billederne i dem er almene, det gælder for den sags skyld også påskesalmerne. Gode salmer har samme kraft som digte,” siger hun og fortsætter.

”Med få ord kan de udtrykke følelser, og salmedigtere som Grundtvig eller Brorson bruger de her flotte billeder, som vi alle kan forbinde noget forskelligt med, fordi de giver plads til det, vi hver især har med os,” siger hun.

Netop derfor er der mange, der uden at blinke, kan vælge deres yndlingsjulesalmer. Favoritterne er ofte dem, vi sang mest i barndommen eller dem, der giver os et øjebliks indblik i, at der er en sandhed, som vi ikke har set før, mener Lisbeth Smedegaard Andersen.

”En god salme har mange lag, og man kan blive ved med at finde noget nyt”, siger hun.

Den pensionerede sognepræst og salmedigter mener også, at den lange optakt gennem december måned har haft indflydelse på julesalmernes særlige status. Men hun er samtidig overbevist om, at der er forskel på, hvor mange og hvilke salmer forskellige generationer kender og kan lide.

”Da jeg var barn og sang, lærte man julesalmerne i december måned. Jeg husker tydeligt, hvordan det ikke kun var i skolen, men også hjemme. Mine forældre lagde meget vægt på, at vi kunne dem udenad, så vi slap for at have et hæfte i hånden, når vi gik om juletræet,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen.