Om du bor i New York, New Delhi eller Næstved, kan du invitere pave Frans, Michelle Obama eller Stephen Hawking ind i din stue, hvor de kan dele en lille bid af deres visdom med dig. Det eneste, du har brug for, er internetadgang og en computer, tablet eller smartphone, hvor du kan se de såkaldte TED-talks. Disse korte videoer, hvor fremstående forskere, eksperter og religiøse ledere formidler et budskab, er blevet et verdensomspændende fænomen, og på mandag kommer TED til Danmark, når TEDxCopenhagen igen afholdes.
TED er langtfra et nyt fænomen. Faktisk er det lidt over 30 år gammelt. Men det, der i 1984 begyndte som en videnskonference, er siden blevet udbygget til en digital vidensbank med tusindvis af videoer med talere fra hele verden og fra alle brancher.
Én af talerne på mandagens konference i Danmark er Rebecca Adler-Nissen, der er professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Når hun indtager den danske TED-scene, er det med en talk om internationalt diplomati. Et emne, må hun medgive, som de færreste har indgående kendskab til eller interesse for. Men det vil hun gerne ændre på, og hun ser derfor TED-formen som en udfordring, der kræver, at hun formidler kreativt og underholdende.
”Jeg håber på at gøre internationalt diplomati sanseligt for folk, så de ligefrem kan dufte kaffen i forhandlingsrummet. Det er som en medrivende actionfilm, når man først er med helt inde i diplomatiets maskinrum. Skal Grækenland ud af euroen eller ej? Det er dramatiske ting, der har afgørende betydning for mange menneskers liv. Det er sjældent, at vi rigtig får indblik i det, men jeg håber på at give folk en smagsprøve på, hvor meget der er på spil. Hvordan det er at forhandle den slags aftaler mellem lande, som er repræsenteret af mennesker, der også kan blive trætte og lave fejl, når man klokken fire om morgenen stadig sidder i forhandlingslokalet, der dufter af kaffe,” fortæller Rebecca Adler-Nissen.
Det TED-arrangement, der afholdes i Kongens Lyngby ved København den 12. juni, er en såkaldt TEDx-konference. Det er et af de lokale, uafhængige arrangementer, der efterhånden afholdes i de fleste af verdens hjørner. De adskiller sig fra den årlige TED-konference ved, at de hovedsageligt har talere fra det pågældende land, mens TED-konferencen har talere fra hele verden.
TED-talks bliver i første omgang holdt på konferencerne, og efterfølgende bliver et udpluk af talerne lagt på internettet i videoform. I 2006 blev de første seks TED-talks lagt på nettet. I dag er der på TED’s internationale hjemmeside 2463 gratis videoer, som tilsammen er blevet set langt over en milliard gange. Talerne kommer fra hele verden. På den internationale TED-hjemmeside finder man således også to danske talere. Politolog Bjørn Lomborg, som i 2005 talte om globale prioriteter over klimaforandringerne, og arkitekt Bjarke Ingels, som både i 2009 og 2012 holdt talks om arkitekturens muligheder.
Ifølge Maja Horst, der er leder af institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med forskningsformidling, er TED-formatet særegent i den forstand, at det formår at få forskere og eksperter til at formidle deres viden som en god historie.
”Vi forskere kan være gode til at få folk til at tro, at forskning er kedeligt, og at det ikke har noget med dem at gøre, men faktisk er forskning noget, alle mennesker har gjort, siden vi var børn. Selve princippet bag forskning er en nysgerrighed omkring verden, og hvordan det hele hænger sammen, og det kan alle mennesker forholde sig til, hvis det er præsenteret i den rigtige form.”
Hvad denne ”rigtige form” betyder, fandt Niels Lan Doky ud af, da han sidste år skulle holde en tale til TEDxCopenhagen. Da han skulle vælge et emne til sin TED-talk, var det oplagt for ham at vælge et fænomen, der er et omdrejningspunkt i hans karriere som anerkendt jazzmusiker. Improvisation. Men at udarbejde talen viste sig at være en langtfra improviseret proces. En TED-talk skal præsentere en idé, der er værd at sprede, som det hedder i mottoet ”Ideas worth spreading”, men den skal samtidig overholde et helt fastlagt format.
Man må således ikke tale i mere end 18 minutter, og det står ved magt, hvad enten man er jazzpianist eller pave. Desuden skal man have belæg for sine påstande, og man skal være underholdende. Endvidere skal det som udgangspunkt altid foregå på engelsk, så flest muligt kan følge med. Det handler med andre ord om at formidle på en måde og på et niveau, så i princippet alle rundtomkring i verden kan være med.
”Jeg har tidligere skrevet en bog om improvisation og holdt timelange foredrag om emnet. Derfor var det stramme format en enorm udfordring,” fortæller Niels Lan Doky.
Når man tænder for skærmen og vælger en TED-talk med eksempelvis ”Harry Potter”-forfatteren J.K. Rowling, der taler om fordelene ved at opleve fiasko, eller pave Frans, der fortæller om, hvordan alt og alle er forbundet, får man altså en nøje tilspidset idé. Man får med andre ord muligheden for en rask peptalk, leveret af nogle af verdens mest fremstående personer. Men der er samtidig noget, man ikke får, påpeger Maja Horst.
”Basalt set er TED-talks envejskommunikation, hvor den, der taler, formodes at vide noget, og modtageren forventes at være interesseret i det. Det er én type forskningskommunikation, men i dag er man meget opmærksom på, at der er brug for forskellige former,” forklarer Maja Horst og tilføjer, at TED-formatet ikke rummer muligheden for umiddelbar dialog med hverken taleren eller de øvrige publikummer.
At talerne må vare maksimalt 18 minutter, er dog ikke så skidt, mener hun, da det i stedet får talerne til at fokusere på det vigtigste.
Heller ikke Kasper Risbjerg Eskildsen, der er videnskabshistoriker ved Roskilde Universitet, ser denne korte formidlingsform som en forfladigelse af vores tilgang til viden i dag, tværtimod. I stedet mener han, at TED-talks kan ses som udtryk for både den videnskabelige nysgerrighed og formidlingslyst, vi har i dag.
”Det viser, at der er store grupper af mennesker i verden, der gerne vil vide, hvad der foregår i videnskaberne, og at man gør et stykke arbejde for at formidle det til dem. Et af grundformålene med moderne videnskab er at give mening til verden. At skabe sammenhæng i og forståelse for verden. På trods af snak om overspecialisering kan man se TED-talks som et udtryk for, at videnskaben stadig påtager sig den rolle.”
Dog er det ikke noget nyt, at videnskaben påtager sig denne formidlingsrolle. Faktisk har forskere holdt offentlige foredrag siden oplysningstiden for 200-300 år siden. Allerede dengang var foredragene tilløbsstykker, og der var en slags kendiskultur omkring de dygtige formidlere, forklarer Maja Horst. Ifølge hende adskiller TED sig dog væsentligt ved, at formatet i vores tid har kunnet drage gavn af den moderne, digitaliserede mediestruktur.
”På den måde har denne type foredrag fået en kæmpe platform, de kan brede sig på, og hvor flere mennesker kan få glæde af dem,” lyder det fra Maja Horst.
Videnskabshistoriker Kasper Risbjerg Eskildsen tilføjer, at det gennem historien er tydeligt, at det ofte ligger til de dygtige videnskabsmænd, at de også er dygtige til at formidle. Således var og er blandt andre Galileo Galilei og René Descartes kendt som talentfulde skribenter og formidlere. I det lys er TED-talks blot det nyeste skud på stammen i en lang tradition. Det, der alligevel gør det særligt, er, at modtagerne har ændret sig markant siden Galilei og Descartes. Med højere uddannelsesniveauer og global vidensdeling er der med andre ord i dag en langt større gruppe, der kan få gavn af et format som TED.
”I dag har folk altså generelt bedre forudsætninger for at forstå videnskab og dermed få indsigt i ny forskning,” forklarer Kasper Risbjerg Eskildsen.