I Tilde Pils lejlighed i Aarhus står der en buddhafigur. I samme hjem finder man tarotkort, tørret salvie til indiansk-inspireret rensning af lejlighedens rum, et nyligt lagt horoskop og en lysestage, som Tilde Pil tænder lys i, når hun ønsker at skabe et helligt og fordybende rum.
Tidligere har der også hængt ikoner med Jomfru Maria og Kristus på væggen – i dag hænger der et maleri uden genkendelige ikoner, som hun på samme måde føler sig forbundet til.
34-årige Tilde Pil er en af de mange danskere, som i stigende grad åbner sig for spirituelle tolkninger af tilværelsen, der ikke nødvendigvis er forbundet til folkekirken eller andre etablerede religioner.
Den alternative verden, kan man kalde den mangfoldighed af forestillinger, praksisser, behandlingsmetoder og symboler, som danskerne i disse år afsøger. Og faktisk svarer 18 procent af danskerne i en ny undersøgelse lavet af YouGov for Kristeligt Dagblad, at de betragter sig selv som spirituelle, men ikke kan relatere sig til gudstjenester.
Kun 10 procent tror på en personlig Gud, mens 21 procent tror på en særlig åndelig kraft. Noget tyder altså på, at alternative livstydninger har bidt sig fast hos danskerne og ikke lige sådan er på vej ud.
Spørger man religionssociologen Peter Lüchau, er han da heller ikke overrasket over den tendens.
”Det er karakteristisk for danskerne i 2017, at vi insisterer på at være religiøse på vores egen måde og sammensætte vores religiøsitet på den måde, vi selv har lyst. Og hvis nogen forsøger at sætte os i bås, går vi vores vej,” siger han.
Han peger på, at hvor den spirituelle søgen tidligere sås som et alternativ til folkekirken, er spiritualitet i dag en mere flydende størrelse:
”I dag kan du sagtens have en krystal hængende fra det ene øre for at beskytte dig mod onde ånder og samtidig sætte dig ind på en kirkebænk i folkekirken. På den måde er det alternative i virkeligheden ikke så alternativt længere,” forklarer Peter Lüchau.
Det er da også, hvad en undersøgelse lavet for Kristeligt Dagblad for nyligt viste i forbindelse med sagen om hestetelepati i Gislinge Kirke i Roskilde Stift. I den forbindelse svarede lige knap 50 procent af danskerne ja til, at det skal være muligt at være præst i folkekirken, hvis man samtidig tror på clairvoyance eller telepati.
Tilde Pil er vokset op som barn af 68’er-generationsforældre, der ikke gik i kirke eller bad aftenbøn med deres børn, men som i stedet troede på reinkarnation og gav videre, at man kan kramme andre menneskers aura. Som barn havde Tilde Pil svært ved at forstå og acceptere sine forældres alternative livstydninger, fordi hun gerne ville være som alle de andre i skolen, der spillede fodbold og gik i det rigtige tøj.
Som 13-årig lod hun sig derfor døbe for et års tid senere at kunne blive konfirmeret sammen med sin klasse. De kristne værdier blev hun også præsenteret for af sin farmor og farfar, der gik i kirke og gav salmebøger i julegave, men det var først senere i livet, at Tilde Pil selv ville komme til at blive spirituelt søgende.
Den alternative verden, som Tilde Pils forældre tidligt introducerede hende til i 1980’erne og 1990’erne, lever stadig i bedste velgående blandt danskerne i det hele taget.
En rundringning til alternative og spirituelle højskoler, messe-arrangører, brancheforeninger for clairvoyante og healere, formidlere af retræterejser samt butikker, der sælger produkter knyttet til spirituelle livstydninger, viser over en bred kam, at danskerne er åbne over for det alternative, der betegnes som mere ”naturligt” og ”normaliseret” end for blot 10-20 år siden.
Blandt spirituelle effekter, som sælger godt, nævner flere forhandlere de såkaldte englekort, som bygger på en forestilling om, at engle kan hjælpe mennesker. Kortene findes i mange variationer og har ofte et billede samt en kortere tekst, der via generelle budskaber kan bruges til tolkning af livssitua- tioner. Englekortene trækkes af brugeren – for eksempel dagligt eller i forbindelse med en særlig livsudfordring. Kristeligt Dagblads nye undersøgelse viser da også, at 14 procent af danskerne tror på engle, og til sammenligning tror 11 procent på, at Bibelen giver den mest korrekte beskrivelse af, hvem og hvad Gud er.
Andre populære spirituelle effekter er ifølge forhandlere, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, bøger om clairvoyance og ærkeengle og tarotkort.
Derudover ser retræterejser med fokus på ro og fordybelse ud til at have en voldsomt stigende omsætning i disse år. Fra Marie-Louise Munk, kvinden bag hjemmesiden Munonne, der formidler netop spirituelle retræterejser, lyder det, at særligt yoga-retræterejser er populære, samt at kunderne har en stor og kompleks viden om, hvilke specifikke yogagrene de vil prøve kræfter med.
Ifølge både Clairvoyant Foreningen, brancheforeningen Healer-Ringen og DanInfo, som siden 1993 har arrangeret alternative såkaldte krop-sind-ånd-messer, er clairvoy- ance og healing også et hit blandt danskerne, når det kommer til alternative tolkninger af livet.
Clairvoyance stammer fra ordet ”klarsyn” og bruges for det meste i forbindelse med mennesker, som fortæller, at de kan få kontakt til eller informationer fra universet, andre dimensioner eller hvad nogen vil kalde ”åndernes verden.” Nogle clairvoyante siger, at de kan få kontakt til afdøde mennesker, mens andre taler om at have en særligt udviklet intuitiv evne, som de kan bruge til vejledning. Clairvoyant Foreningen, som har 120 medlemmer rundt i landet, kan berette, at danskere opsøger clairvoyante i forbindelse med blandt andet rådgivning omkring deres liv og udrensning af deres hus.
Fra Healer-Ringen lyder det, at danskerne går til healer, når de har brug for hjælp til enten fysiske smerter, psykiske problemer eller selvudvikling. Healing bygger på en forestilling om, at alt i verden er levende energi, og at healeren som behandler kan forbinde sig med denne energi og dermed hjælpe andre. Afhængigt af healerens uddannelse og overbevisning mener man, at denne energi er universel, kommer fra en guddommelig kilde eller for eksempel stammer fra naturen – og ofte bruger healere sten, krystaller, klokker eller andre remedier som en form for værktøj, der kan forstærke deres evner. Og netop healing med krystaller samt lydhealing, hvor man bruger syngeskåle fra en østlig tradition, er særligt populært blandt de danskere, der kommer på DanInfos alternative messer, lyder det fra direktør Susanne Mehl Bengtson.
Hun peger i øvrigt på, at det, som hun kalder en normalisering af den alternative verden, blandt andet skyldes tv-programmer:
”Der er masser af udsendelser, og det har der været siden ’Åndernes Magt’, som kom første gang i 2000, der handler om for eksempel clairvoyance. Det betyder, at det er gået fra at være noget meget langhåret og alternativt til at blive noget, helt almindelige danskere synes er spændende. Det kan vi også se på de danskere, der kommer på vores messer – de er i virkeligheden ret forskellige,” siger Susanne Mehl Bengtson.
Allerede som 19-årig begyndte Tilde Pil for alvor at interessere sig for spiritualitet. Det skete i forbindelse med en livskrise, hvor hun fik konstateret en depression af sin læge og af sine søstre blev opfordret til at finde hjælp inden for den alternative verden.
”På det tidspunkt valgte jeg at åbne mig for den del af mig, der vidste og altid har vidst, at der er noget, som er større end mig og større end min fysiske gang på jorden. Så jeg begyndte at komme i forskellige fora og læse bøger om spirituelle emner, og i det kunne jeg spejle mine egne oplevelser.”
I denne periode besøgte Tilde Pil clairvoyante og håndlæsere, fik lagt tarotkort og horoskoper – alt sammen i et forsøg på at bearbejde den meningsløshed, hun oplevede.
Siden 19-års alderen har Tilde Pil forholdt sig til sin spiritualitet, og det har blandt andet resulteret i en uddannelse som psykoterapeut og siden en professionsbachelor i psykomotorisk terapi, der blandt andet har lært hende at beskæftige sig med sit åndsliv uden at ”forsvinde om i en drømmeverden,” som hun formulerer det.
Tilde Pil underviser i forskellige sammenhænge med baggrund i sine uddannelser og arbejder derudover som handicaphjælper. Til efteråret skal hun læse en kandidat i pædagogisk psykologi.
Faktisk er det en misforståelse, hvis man tror, at spiritualitet og alternative livstydninger er et nyt fænomen inden for danskernes religionsudøvelse. Det mener i hvert fald Iben Krogsdal, der er salmedigter og tidligere religionsforsker samt forfatter til flere bøger om danskernes spiritualitet.
”Ofte hører man, at tiderne er af lave, og at folk er gået helt grassat med at tro på reinkarnation og dyretelepati. Men der har altid været et folkeligt lag både uden for og inden for folkekirken, en selvstændigt levende folketro. Den fandtes for eksempel også tilbage i reformationstiden i 1500-tallet – der kaldte man den bare ikke for spiritualitet,” siger hun.
Iben Krogsdal peger på, at spiritualitet i nyere historisk tid har stærke rødder tilbage til 1800-tallet, hvor Gud i stigende grad forsvandt ud af det vestlige menneskes tilværelse som noget ”derude og deroppe”, men blandt andet inden for den fremblomstrende psykologi dukkede op som en ubevidst størrelse inden i mennesket selv.
”Hvor man før kiggede ud på verden og op i himlen fra kirkebænken, begyndte man nu for alvor at kigge ud på verden gennem sit eget indre,” forklarer Iben Krogsdal.
Den tendens forstærkedes i efterkrigstidens USA, hvor en terapeutisk form for spiritualitet vandt frem i Californien og siden bredte sig til blandt andet Danmark i forbindelse med ungdomsoprøret, forklarer Iben Krogsdal.
Tilde Pil tror på, at hun er en sjæl på rejse, at hun har levet før og vil blive genfødt igen, og at hun er sat på jorden for at lære og leve gennem hjertet. Hun tror ikke på en gud uden for sig selv, men på det guddommelige som eksisterende inde i mennesket. Hun tror på karma som en boomerang, der betyder, at de tanker, handlinger, ord og energier, hun sender ud, kommer tilbage til hende.
Men hun tror også på, at et besøg i den lokale domkirke i Aarhus på samme måde som tarotkort, horoskoper og andre midler til livstolkning har meningsfylde og hjælper hende til at være kærligt til stede i verden. Hvor hendes spiritualitet tidligere har mindet om en tivolitur, hvor hun prøvede forskellige ting af, oplever hun nu, at den ikke længere er en søgen, men en måde at være i verden på.
”Næstekærlighed er et af de smukkeste budskaber at bevæge sig med i livet, men jeg tror ikke på kristendommen, når den sommetider sætter en rigid dogmatisk ramme. For så bliver den udefrakommende. Spiritualiteten er derimod ikke uden for, men inden i mig.”
Spørger man Lars Ahlin, der er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet og en af landets førende forskere, når det kommer til danskernes spiritualitet, er spiritualitet i forholdsvis sjælden grad forbundet til religiøsitet.
”Danskernes nyspiritualitet er nærmere et udtryk for, at vi har valgt at fokusere på os selv. For eksempel er fænomener som yoga, mindfulness og meditation for de fleste ikke forbundet med deres religiøsitet, men er nærmere teknikker, de bruger for at blive bedre til at præstere, være på og skabe et billede af sig selv som noget særligt. Med andre ord kan man sige, at det er teknikker, der taler ind i en konkurrencepræget verden,” forklarer Lars Ahlin.
Peter Lüchau knytter også vor tids spiritualitet til et fokus på individet, der har erstattet tidligere tiders forpligtelse over for fællesskabet.
”Hele den individualiserede bølge, vi ser i samfundet i dag, løber ganske naturligt over i mange af de alternative livstydninger, fordi de tilbud er tilpasset idéen om, at det er mig, der er i centrum. Man kan sige, at vi i dag selv har fået magten over, hvad vi tror på, og når det forholder sig sådan, vælger vi kun at tro på det, der bekræfter os selv.”
For 100 år siden havde man et ønske om at være præcis som alle andre og gøre sit arbejde ordentligt, forklarer Peter Lüchau.
”Men i dag handler det om mig, mig, mig og om, at jeg skal være fantastisk. Jeg gider ikke forestillinger om fortabelse og synd, hvis der ikke er nogen, der sparker mig bagi og kræver en forpligtelse af mig religiøst set. Og det er der simpelthen ikke nogen, der gør i dag,” siger Peter Lüchau.
Idéen om, at danskerne er mere selvoptagede end tidligere, køber Iben Krogsdal dog ikke.
”Det er en alt for hurtig konklusion at drage. Mennesker i dag vælger ikke selv at være selviske og selvoptagede, men vi lever i en tid, hvor man er nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvem man er, fordi man ikke længere, som tidligere, bliver tildelt sin rolle. Hvis man for 150 år siden var søn af en bonde, blev man typisk selv bonde, og man gik ikke på selvudviklingskursus. Men i dag skal man selv finde sin plads, og det kræver, at man forholder sig til sig selv, til hvad man man bidrage med og ikke mindst til, hvordan man fremtræder i verden” siger Iben Krogsdal og tilføjer:
”Jeg tror i bund og grund ikke, at vi er mere selvoptagede i dag end i 1500-tallet, men vi er tvunget til at bruge mere tid på at vise, hvem vi er i verden.”
Men hvad siger Tilde Pil selv? Er hun forkælet, når hun sammensætter sit eget religiøse og spirituelle system? Og selvoptaget, når hun beskæftiger sig meget med sin egen færden i verden?
”Svend Brinkmann bragte noget spændende op, da han sagde, at vi piller for meget navle fremfor at række hænderne ud mod andre. Og hvis spiritualitet bliver at pille mig selv i navlen fremfor at spørge mig selv, hvem jeg er jeg bag facaden, og hvad jeg kan bidrage med til fællesskabet, er jeg enig i, at jeg er i fare for at blive selvoptaget. Men min intention er at leve for fællesskabet ved at tilslutte mig de forestillinger, som ræsonnerer i mit hjerte. På den måde kan jeg give et ærligt bidrag,” siger Tilde Pil og tilføjer:
”Når vi når frem til en viden om, at vi er gode nok i os selv, kan vi tjene fællesskabet af lyst og ikke af pligt. Jeg tror på, at mennesket i sit udgangspunkt har lyst til at bidrage til verden, men gør vi det af pligt, er der fare for, at vores bidrag forurener mere, end det gavner.”