Der kan være ufatteligt smukke perioder i både forår, sommer og sensommer, hvor en svag østenvind og et trofast højtryk får det hele til at falde sammen og gå i stå. På den gode måde.
Hvor varmen føntørrer hele området, og Vesterhavet ligger fladt og ukarakteristisk hen. Ingen steder i Danmark er lige så magisk som Vesterhavet, når dét sker.
Men det er måske at udfordre sandheden, hvis turisterne så kører stik Ringkøbing, tager Ringvejen rundt over Vonåen og så kører lukt ud i Søndervig ved Vesterhavet. Og forventer, at der vil være Nice-stemning, opsmøgede bukser, Aporol Spritz og sene bål på de brede strande, mens stråhatte skifter ejermænd, akkompagneret af Gilberto Gil på en bærbar B&O-højttaler.
Det sker.
Bevares.
Alle kan huske de aftener, ligesom EM- triumfen.
Men mest af alt er Vesterhavet og Nordsøen en tilstand.
En konstant.
En kælling.
350 millioner år gammel, sådan cirka.
Et sted, man slår sig på.
Både udi skønhed og grumhed.
Men nu er det gamle hav så, i tråd med tidens tendens til at gøre alting nært, hyggeligt og vedkommende, blevet et slags badehotel med lidt meget sand på gulvet, bevares.
Primært til getaways for storby-kærester og instagram-potentiale.
Mandag er de væk igen. Og så må vi andre tage bøvlet med periodevis havgus i foråret, nordvestenvind og 15 grader i midten af juli. På sine dage.
Kan man blive sur på et hav? Ork ja. Indestængt rasende. Så meget, at man er klar til at kickstarte den nærmeste scooter og køre ind i landet. Uden styrthjelm, vel at mærke. Specielt, når den der nordvestenvind hamrer ind i kraniet, terrasserne og fodboldbanerne på fjerde døgn.
Kan man fortsat blive overrasket og barnligt lykkelig, når man på 25. år går ad den samme, snoede sti fra sommerhuset igennem hjelm, hybenroser og klitter for så at se, at den der blå kæmpe, den ligger der?
I sol dagen efter, tilgivet og fin?
Afgjort!
Det er i skizofrenien, at Vesterhavets egentlige skønhed ligger.
Og det kan en Sweetdeal eller et Instagram-opslag ikke fange.
Ej heller kan et reklamebureau brainstorme sig til det.
Teksten er et uddrag fra bogen "Vesterhavet", hvor 10 kendte danskere fortæller om deres forhold til Vesterhavet.