Anders' far er dødssyg: Jeg kan finde en mening i, at jeg snart skal miste ham

Sociolog Anders Petersen har de seneste fem år forsket i sorg. Hans egen far er er dødeligt syg, og sønnen er optaget af at vise sin far, at slægten lever videre

 Den 48-årige sociolog på Aalborg Universitet, Anders Petersen, medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Liv og Ord” i denne uge.
Den 48-årige sociolog på Aalborg Universitet, Anders Petersen, medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Liv og Ord” i denne uge. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Sorg er karakteristisk for det at være menneske. Det er umuligt at gå gennem tilværelsen uden at miste nogen, der er tæt på os og derfor også gå gennem en fase af sorg. Det står jeg også midt i nu, fordi min far har fået at vide, at hans kræftbehandling ikke virker, og det dermed også forventes, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

Jeg går gennem en proces, hvor jeg indstiller mig på den sorg, jeg vil få, når han ikke længere er her, og som allerede har sneget sig ind på mig.

I den proces melder mange store spørgsmål sig på banen. Jeg spørger mig selv, om det egentlig er meningsløst, at han skal dø, når han trods alt er 80 år og har haft et langt liv. Jeg kunne godt tænke mig, at han levede længere, men det er ikke meningsløst. Det er det til gengæld, når mennesker dør i trafikuheld, eller når børn dør på kræftafdelinger.

Døden bliver meningsfuld for mig i det øjeblik, jeg ser på mit liv og de børn, jeg har fået. Det er min opgave at bære slægten videre og forsikre min far om, at alt går godt, både med min bror og jeg, og at vi nok skal sørge for, at hans børnebørn kommer godt i vej. Det er på en måde en stafet, der bliver givet videre, og det er en mening, jeg vil kunne finde frem til, når jeg en dag har mistet ham.

Min far er en rollemodel og har givet mig nogle værdier, som jeg er meget taknemmelig for. Han har lært mig ikke at gå halvhjertet ind i sager, men at gå ind i dem med øje for, at jeg skal afslutte dem ordentligt. Han har også lært mig, at man simpelthen er nødt til at opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Det er de små ting som at anerkende andre mennesker bare ved det, at de er her, eller at de har gjort noget, jeg er blevet glad for. Og så hele tiden at gøre opmærksom på det og sige tak for de forskellige ting, du møder på din vej.

k.dk/podcast