Angst gør os til bedre mennesker

Selvom hver fjerde dansker kender til angst, er fænomenet tabu. Men vi bør tale meget mere om vores angst, for den hjælper os til at navigere socialt og moralsk, mener fagfolk

Lise Kryger har lidt af angst siden 15-års-alderen: ”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi forstår vores angst og lærer den at kende, kan vi bruge den som livsguide. Selvom den kan være så stærkt ubehagelig, har den drevet mig til mere indsigt og viden om mig selv, og jeg har altid haft følelsen af, at der var noget, jeg skulle lære."
Lise Kryger har lidt af angst siden 15-års-alderen: ”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi forstår vores angst og lærer den at kende, kan vi bruge den som livsguide. Selvom den kan være så stærkt ubehagelig, har den drevet mig til mere indsigt og viden om mig selv, og jeg har altid haft følelsen af, at der var noget, jeg skulle lære.". Foto: Bo Amstrup.

I samme øjeblik 42-årige Lise Kryger modtager en mail fra Kristeligt Dagblads journalist, får hun ondt i maven.

Mailen indeholder spørgsmål til hende om, hvordan hun gennem livet har forholdt sig til sin angst.

Hun holder af at tale om emnet, som har præget hende siden 15-års-alderen. Men henvendelsen sætter samtidig gang i hele hendes alarmberedskab. Impulser i den primitive del af hjernen fortæller hende, at hun befinder sig i en situation, hvor hun før har oplevet angst, adrenalin bliver sendt ud i kroppen, hjertet slår hurtigere og pumper blod ud i de store muskler, så hun er klar til enten at flygte eller kæmpe.

”Du kan nok høre, at min stemme ryster lidt nu,” siger hun, da hun tager telefonen, og interviewet går i gang.

”Det er mavemusklerne, der er helt spændt. Kroppen husker min angst. Det sker, fordi jeg gerne vil tale om det her emne, men også får oplevelsen af, at jeg skal præstere. Så kommer alle de lagrede dårlige oplevelser frem. For 20 år siden ville ubehaget have affødt ny angst, og jeg ville tænke, ’er jeg ved at få et anfald?’. Jeg havde for enhver pris undgået den her situation, og jeg ville være kommet med en undskyldning om, at jeg desværre ikke kan være med. Men i dag ved jeg, hvad der foregår,” siger Lise Kryger.

Det har taget hende knap 30 år at nå hertil, og det er langtfra alle, der har lært at håndtere deres angst som hun.

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen udgivet i 2014 kender én ud af fire danskere til følelsen af angst, nervøsitet eller uro. Mange tusinde af disse mennesker henvender sig hver måned til Lise Kryger via hendes hjemmeside slipangsten.dk, som hun oprettede i 2007. Sidste år lå antallet af henvendelser på omkring 10.000 om måneden, mens det i dag er steget til omkring 15.000.

Et af hendes vigtigste budskaber til de urolige mennesker, der ringer eller skriver til hende, er, at de ikke er alene med deres problem.

”Nogle skal bare vide, at det er okay at føle angst. Jeg talte med en kvinde, som havde meget angst for at skulle dø. Det er ikke en angst, vi taler om, og man skal faktisk ind i en kirke for, at det er okay at tale om døden. Vi er blevet så kloge, men kan ikke flytte denne angst for at skulle væk herfra. Hun havde brug for at høre, at der var andre, der havde det som hende – at hun ikke var alene,” siger Lise Kryger.

Lise Kryger følte sig selv alene, da hun som 15-årig blev ramt af angst efter flere år med store omvæltninger og stress. Blandt andet var det mobning i de første mange år i skolen kombineret med det, hun kalder et følsomt sind, der lagde grundstenen til den angst, som meldte sig i 9. klasse. Hun turde ikke invitere eller mødes med mennesker, hun kunne ikke samle tankerne i skolen og turde ikke holde oplæg. Selv når hun blot skulle se en god veninde, begyndte hendes hjerte at hamre.

Først som 30-årig kom hun i behandling, hun lærte gradvist angsten at kende, og i dag betragter hun den som en slags kompas i tilværelsen.

Lise Kryger. Foto: slipangsten.dk
Lise Kryger. Foto: slipangsten.dk

”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi forstår vores angst og lærer den at kende, kan vi bruge den som livsguide. Selvom den kan være så stærkt ubehagelig, har den drevet mig til mere indsigt og viden om mig selv, og jeg har altid haft følelsen af, at der var noget, jeg skulle lære,” siger Lise Kryger.

At angst fungerer som en slags kompas, kan Mikkel Arendt, psykolog og leder af Klinik for OCD og angstlidelser i Risskov, godt bekræfte. Alle former for angst har nemlig noget sundt i sig, siger psykologen, der samtidig ikke tøver med at kalde det for en ”folkesygdom”, når op mod hver fjerde dansker på et tidspunkt i livet oplever angst i en grad, at det begrænser livsførelsen.

”Har man været på et psykiatrisk hospital, ved man, at angst kan gøre mennesker meget syge. Men generelt er det dårligt ikke at kunne føle angst eller uro,” siger han.

Vi befinder os for eksempel alle sammen et sted mellem en meget høj og en meget lav grad af social angst, fortæller Mikkel Arendt.

Angst kan for eksempel melde sig, hvis vi skal holde en tale, eller hvis vi er sammen med mennesker, vi ikke kender ret godt, hvor samtalen uden synlig grund bliver anspændt. Det jag af ubehag, der opstår i den slags situationer, er en naturlig reaktion på en trussel eller fare, vi har svært ved at identificere, og den motiverer os til at undersøge, hvad der er galt.

”Evnen til at kunne føle social angst gør os socialt intelligente og hjælper os til at navigere mellem andre mennesker på en fornuftig måde. Omvendt kan mennesker med en meget lav grad af social angst have svært ved at orientere sig efter andre mennesker. De har en større risiko for at opføre sig upassende eller irriterende og risikerer at ende med at blive socialt udstødt,” siger Mikkel Arendt og tilføjer, at det samme gælder tvangstanker og tvangshandlinger, der handler om moral.

”Det er godt, at man har en fornemmelse af, om man lyver eller ikke lyver. For nogle, der kommer på vores klinik, tager det bare overhånd, så små afvejninger af, om man talte sandt, kan blive ved i timevis og blive til et spørgsmål om, hvorvidt man er et godt menneske. Men har man slet ikke evnen til moralske ’tvangstanker’, nærmer vi os psykopati,” siger han.

Mange skammer sig desværre over deres angst, fortæller Mikkel Arendt, og det betyder, at harmløse tilfælde indimellem udvikler sig til alvorlige lidelser.

”Jeg vil helt klart mene, at mange alvorlige tilfælde af angstlidelser kunne have været afværget med mere viden,” siger han og fortsætter:

”Angst er tabu. De fleste, som kommer til os, oplever angst som noget ubetinget negativt. Ofte skammer de sig, fordi de ikke er klar over, at det er et fænomen, mange kender til. Nogle patienter er så relativt lidt ramt, at de bare skal have viden om angstlidelser eller have at vide, at det er okay, og at andre også har det sådan. Det er en ekstrem vigtig del af vores arbejde.”

Selvom angst opleves som et tabu i dag, er fokus på fænomenet ikke nyt. Siden oldtiden har filosoffer forsøgt at finde en kur mod angst, fortæller Charlie Kurth, adjunkt i filosofi ved Washington Universitet i Missouri, USA. Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant mente ligefrem, at man ikke både kan være angst og et dydigt menneske, eftersom den dydige har bragt alle sine følelser og tilbøjeligheder under fornuftens kontrol. Men det er én stor misforståelse, mener Charlie Kurth.

Han medgiver, at der findes angst så voldsom, at den kræver behandling. Men som moralfilosof beskæftiger han sig med, hvordan vi reflekterer over og træffer moralske og eksistentielle valg, og han er helt overbevist om, at angst her spiller en positiv, central rolle.

”Det at kunne ængstes gør os i stand til at navigere både socialt og moralsk i livet,” siger Charlie Kurth.

Han vakte for nylig debat med en artikel i internetmagasinet Aeon med titlen ”Don’t try to cure anxiety – we need it (Forsøg ikke at kurere angst – vi har brug for den)”, og han vil gerne gøre op med dæmoniseringen af angst.

I artiklen henviser han blandt andet til en amerikansk undersøgelse, hvor deltagerne blev udfordret i forhold til deres syn på politiske tiltag mod diskrimination. Deltagerne reagerede enten med vrede eller angst. Mens de vrede ikke udviste interesse for at finde ny information om emnet udover information, som bekræftede deres eget ståsted, var de angst-prægede langt mere åbne for at opsøge ny information, lære mere om begge sider af sagen og finde nye løsninger på problemet.

“De tilfælde, hvor angst ender galt, er noget, vi i særlig grad kan se for os. Du har de her Woody Allen-agtige (amerikansk skuespiller og instruktør med neurotisk fremtoning, red.) tilfælde, hvor det hele er gået frygteligt galt på grund af angst. Samtidig har mange af os personlige oplevelser med at føle ængstelse, og hvor resultatet har været dårligt, og det gør os blinde for alle de tilfælde, hvor vi føler et jag af angst, som faktisk hjælper os, når vi skal træffe moralske valg. Angst hjælper os til at se, at der er noget galt, og den motiverer os for eksempel til igen at forsøge at engagere os på en socialt passende måde,” siger Charlie Kurth.

Tilbage i Danmark er Lise Kryger heller ikke i tvivl om, at angsten er der af en grund. Ifølge hende kender vi bare os selv og kroppens signaler så dårligt, at vi ikke forstår, hvad der foregår.

”At lukke den ned med piller kan være nødvendigt, hvis den har overtaget så meget, at vi ingenting kan. Jeg har selv været i medicinsk behandling, så jeg kunne fungere i arbejde og tage en uddannelse. Men medicinen gav mig ikke nogen forståelse af angsten. Derfor kom den igen, i det øjeblik noget stressede mig," siger hun.

"Det ville gavne os alle sammen, hvis vi lærte ikke at være så bange for angsten og lærte at tale med hinanden om den."