Annette Heick om parforholdskrise: En sygdom kan opleves som et kæmpe svigt

Til januar er det syv år siden, kokken Jesper Vollmer brækkede nakken. I den lange tid, hvor sygdommen fyldte, blev Annette Heick tiltrukket af en anden mand

”Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld, men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden. Den, som har svært ved at tilgive, bærer en virkelig tung byrde. Jesu ord om tilgivelse er noget af det mest radikale og frisættende i den kristne lære," siger entertainer Annette Heick.
”Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld, men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden. Den, som har svært ved at tilgive, bærer en virkelig tung byrde. Jesu ord om tilgivelse er noget af det mest radikale og frisættende i den kristne lære," siger entertainer Annette Heick. Foto: Leif Tuxen.

Annette Heick var på vej ud fra et møde hos forlaget Gyldendal, hvor hun havde præsenteret sin erindringsbog for en gruppe medarbejdere. Hun hørte telefonen brumme i tasken og kunne se på displayet, at det var ægtefællen Jesper Vollmer.

Hun besvarede opkaldet, men kunne ikke forstå de ord, han forsøgte at udtale. I stedet fyldte lyden af hans gråd hendes ører. Hun løb mod sin bil og kørte mod Rigshospitalet. Der er godt to kilometer fra forlaget i det indre København til hospitalet, men trafikken gled langsomt, og bag rattet boksede hun. Med Gud. Mere om det senere.

Godt et døgn tidligere havde ægtefællen vækket hende med puf og ord, som ikke rigtigt var ord i hjemmet i Holte nord for København. Det, han prøvede at sige, var:

”Skat, det er ikke så godt.”

Mens han talte sort, greb hun ud efter telefonen, ringede 112 og kom straks igennem.

”Jeg tror, min mand har fået en blodprop. Kom med det samme.”

”Kan din mand sige sit personnummer?”, blev hun spurgt.

”Jesper, kan du sige dit cpr-nummer?”.

Hun hørte kun mumlen og svarede:

”Nej.”

”Du skal mærke på hans pande. Hvordan føles den?”.

Hun holdt sin hånd på ægtefællens pande, og det var som at holde på en våd isterning. En ambulance kom, og de næste timer gjorde Annette Heick, hvad hun er blevet god til de seneste år: navigerede i utrygheden og kæmpede for alt, hvad hun har kært.

Metaltræt kobber

I næste måned fylder entertainer Annette Heick 50 år, og næste fredag udkommer hendes erindringsbog, ”Datteren”, på forlaget Gyldendal. Flere har spurgt, om hun ikke er for ung til at skrive sin biografi, og hun har svaret, at hun jo ikke ved, om hun bliver gammel. Af samme grund har hun fået tinglyst sit testamente og ved, hvor hun skal begraves. Først stod der Vestre Kirkegård i København, nu er det ændret til Søllerød Kirkegård ikke langt fra deres hjem.

Hendes mor spørger hende af og til, om hun kan forstå, at hun er så gammel. Annette Heick svarer, at hun ikke kan forstå, at hun er så ung. Når hun møder folk fra sine forældres generation i underholdningsbranchen, føler hun sig jævnaldrende, for de har været der i hele hendes liv. Som datter af musikerparret Hilda og Keld Heick er hun vokset op i dansktopmiljøet og har siden fundet sin egen plads i underholdningsbranchen med bærende roller i musicals foruden jobs som tv-vært, sanger og konferencier. Og så er hun gift på 20. år og mor til to.

Da Annette Heick og Jesper Vollmer fejrede deres kobberbryllup med en stor havefest for otte år siden, oplevede de, at deres forhold var metaltræt, præget af skuffelser og dårlige dynamikker. Det var travle år, og når de endelig fik sat sig ned for at tale sammen, landede samtalen ofte i samme rille. De havde begge jobs, der førte dem væk fra hjemmet, og regnede ud, at de sammenlagt var væk 100 nætter om året. Hun rejste en del som sanger og konferencier, mens Jesper Vollmer var kok i kongehuset, hvilket betød, at han ofte var væk fra familien i julen, påsken og i sommerferien, hvor Annette Heick og sønnerne savnede ham.

”Jeg følte, at jeg stod meget alene med ansvaret for det hjemlige.”

Samme år, som de havde fejret kobberbryllup, besluttede de, at de ville skabe noget sammen. De ville ikke have et parforhold, hvor den ene kom træt hjem og forsvandt ind bag en skærm, men et forhold, hvor de sammen skabte noget sideløbende med deres individuelle engagementer.

Sådan gik det til, at parret købte en kystgrund nær Allinge på Bornholm. Her skulle Jesper Vollmer have madlavningsstudiet Rå. De fik tegnet et funkis-inspireret træhus, som man siden har kunnet se både i Bo Bedre og i det anerkendte Architectural Digest. Fundamentet til madlavningsstudiet på Bornholm var ved at blive støbt, da parrets fundament skred en januardag for seks år siden.

Familien holdt ferie i Thailand på det smukke resort The Surin på øen Phuket. Det var dage med massage, tennis i skumringen og jagt på eremitkrebs om aftenen i skæret fra faklerne på sandstranden. De havde fire feriedage tilbage, da Jesper Vollmer gik ud for at bade. Det blæste op, og han blev hvirvlet omkring af en kæmpe bølge.

Annette Heick løb ned mod vandet, hvor ægtefællen lå nærmest som en stor gople i vandoverfladen. Han havde brækket nakken, og det næste halve år tilbragte han på hospitaler i Bangkok, København og Hornbæk, hvor han var indlagt på klinikken for rygmarvsskader.

”Jeg blev meget stille i den periode. Og der blev stille inden i mig. I dag ser jeg det som en gave fra Gud. Jeg var nødt til at finde mine ben i det her.”

Det forår skulle Annette Heick spille hovedrollen som Eliza Doolittle i ”My Fair Lady” på Aarhus Teater. Men var det muligt, når Jesper Vollmer var indlagt? Hendes forældre sørgede for, at sønnerne kunne holde fast ved deres hverdag. Annette Heick higede også efter normalitet. Rollen i ”My Fair Lady” mindede om det, hun kendte og savnede efter ulykken.

Jesper Vollmer bakkede Annette Heicks beslutning om engagementet i Aarhus op, men en dag stod hun på parkeringspladsen, der dengang lå ved Aarhus Domkirke. Hun kunne ikke mærke sin krop fra livet og ned.

”Jeg var rædselsslagen og vidste, at jeg ikke kunne ringe til mine forældre, for de ville blive alt, alt for bekymrede. Det var, som om mine ben ikke duede, og jeg var virkelig bange.”

Hun sad på knæ på brostenene, fandt sin telefon og ringede til Søren Hermansen, som dengang var sognepræst i Sorgenfri Kirke i Nordsjælland. Han havde viet parret, døbt sønnerne, og familien havde flere gange været til gudstjeneste i kirken. Samtalen står tydeligt for hende.

”Jeg tror, jeg bliver tynget ned af det, som ligger på mine skuldre. Jeg kan ikke holde verden oppe.”

”Hvad er det for noget at sige. Du bærer overhovedet ikke verden på dine skuldre,” sagde præsten.

Han spurgte, hvor hun var, og hun fortalte, at hun var tæt ved Aarhus Domkirke. I en bydende tone sagde han, at hun skulle gå ind i kirken og bede en bøn. Annette Heick husker fornemmelsen af at kravle på asfalten og usikkert rejse sig og træde ind i kirken, hvor bønnen var tårer blandet med ord henvendt til Jesus.

”Siden jeg gik til konfirmationsforberedelse i Skovlunde Kirke og lærte sognepræst Niels Johansen at kende, har jeg vidst, at præster er gode at tale med. Måske kunne jeg også have ringet til en psykolog den dag, hvor benene svigtede, men Søren (Hermansen red.) vidste, at det gør en forskel at få læsset af over for Jesus. Jeg kunne mærke det, da jeg gik fra kirken.”

Den usynlige pårørende

Inden ulykken var deres parforhold slidt, men de havde lavet en plan, som de holdt fast ved. Et år efter stoppede Jesper Vollmer som kok i kongehuset, for han kunne ikke længere klare jobbet efter ulykken. Selvom han var blevet delvist invalid, holdt de fast i planen om, at han skulle have sit eget sted, og de holdt fast ved, at hun skulle være en del af hans arbejdsliv, samtidig med at hun havde sit kunstneriske arbejde.

Det lyder både idealistisk og måske idyllisk, men det var det ikke. Annette Heick skjuler ikke, at ulykken udfordrede parforholdet. På et tidspunkt spurgte ægtefællen, om hun var tiltrukket af en anden. Han havde det på fornemmelsen, og han blev rasende, da hun ærligt fortalte om den person, som havde rakt ud til hende.

”Jeg var fuldstændig til at plukke. En sygdom kan opleves som et kæmpe svigt, hvor den syge meget naturligt bliver optaget af sygdommen og dens konsekvenser, mens man som pårørende bliver nærmest usynlig. Og så kom der en mand, som ikke bare ville vide, hvordan det gik med Jesper, men som spurgte: ’Hvad for noget musik hørte du som barn?’ Det var befriende ikke bare at blive set som forsørger og hjemmesygeplejerske, og jeg kunne trække vejret ned i maven.”

Den mand, hun var tiltrukket af, gjorde det imidlertid klart for hende, at han ikke var nogen billet væk, hvilket hun siden har været taknemmelig for. Forløbet er sårbart, men hun har skrevet om det i bogen, for hun synes, hun ser for mange, som tror, at en ny kærlighed er løsningen i en krise.

”Det er umiddelbart som et tilbud om at spise flødeskumskager og bolsjer dagen lang, men det er ikke omkostningsfrit. Jeg vidste jo godt, at jeg var fej, hvis jeg kun tænkte på at redde mig selv. Der findes et alternativ, som hedder, at du vælger kærligheden og kæmper for den, og når du gør det, får du en ny dybde i dit parforhold.”

Parret har opsøgt professionel hjælp. Hun fortæller om sessionerne hos psykolog Gert Martin Hald som både afgørende og givende. I terapien talte hun meget, og Gert Martin Hald formåede at sammenfatte hendes ord og stille dem som spørgsmål til Jesper Vollmer.

”Jeg tror, at det bedste råd, vi fik i parterapien, var at tage vores parforholds problemer alvorligt. Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld. Men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden. Den, som har svært ved at tilgive, bærer en virkelig tung byrde. Jesu ord om tilgivelse er noget af det mest radikale og frisættende i den kristne lære.”

Alt er slet ikke som før

Nogle år efter ulykken i Thailand vendte Annette Heick tilbage til landet, hvor hun deltog i et meditationskursus ledet af Henriette Zobel (1962-2019), hvor deltagerne skulle være i stilhed. Under en af meditationerne fik Annette Heick, hvad man kan beskrive som et syn. Hun svævede over stranden, hvor ulykken skete, og så, hvordan ægtefællen lå i vandet som en livløs gople, og hjælperne, der hurtigt var fremme. Og mens hun så ulykken, kom Jesus og tog hende ved hånden og sagde:

”Det er okay.”

Da Annette Heick fortalte om synet i DR P1’s ”Tal til mig” for nogle måneder siden, beskrev hun det som skelsættende. Da meditationen blev afbrudt, ville hun ikke slippe Jesu hånd.

Og nu tilbage til den dag i juni i år, hvor Annette Heick løb mod sin bil for at køre fra forlaget til Rigshospitalet, hvor Jesper Vollmer lå. Oplevelsen i forbindelse med stilhedsretræten i Thailand er afgørende, når man skal forstå hendes raseri bag Volvoens rat. Selv siger hun, at hun boksede med Gud.

”Det her var ikke okay. Jesper havde grædt og hulket hjerteskærende i telefonen, og jeg var så vred på Gud. I seks år har Jesper kæmpet for at få sin førlighed tilbage, så hvordan kan Gud tillade, at han skal rammes af to blodpropper? Jeg var virkelig vred på Gud.”

Hospitalets undersøgelser havde vist, at Jesper Vollmer var blevet ramt af to blodpropper omkring klokken 22 aftenen før. De sad i den side, hvor han har mén efter ulykken, og derfor havde han ikke undret sig over, hvorfor hans hånd pludselig ikke virkede. Han var gået til ro, og først da han tidligt næste morgen stod under bruseren og ville barbere sig, blev han bekymret og vækkede hustruen.

Fordi der var gået så lang tid, kunne han kun få medicinsk behandling for blodpropperne. Efterfølgende undersøgelser har vist, at blodpropperne skyldtes såkaldt familiær hyperkolesterolæmi, som er en arvelig genetisk fejl, der fører til en ophobning af kolesterol.

Den dag på hospitalsstuen blev en understregning af, hvor langt parret er kommet, siden de stod som et metaltræt kobberbrudepar med uhensigtsmæssige mønstre. Nok var Jesper Vollmer påvirket af blodpropperne, men ligesom Annette Heick på bilturen følte, at hun havde bokset med Gud, mærkede hun, at hun var parat til at kæmpe for deres parforhold og det, som trods alt er lykkedes efter ulykken i Thailand.

”Jeg forsikrede ham om, at vi var et helt andet sted. Vi er blevet nogle andre, men vi bor godt, drengene har det godt, vi er lykkedes med at opbygge den fælles virksomhed, samtidig med at vi har hver vores arbejdsliv. Jeg gentog for ham, at jeg ikke ville gå nogen steder.”

I næste måned fylder Annette Heick 50 år, og samme måned begynder hun på prøverne til musicalen ”Matilda” på Det Kongelige Teater. I aften går turen til Herning, hvor hun skal optræde, men inden hun sætter sig i bilen, skal hun lige have styr på ordrerne i parrets virksomhed.

”Hvem havde troet, at jeg også skulle være Jytte fra regnskab.”