Både helsebutikker på nettet som Helsegrossisten og Bodystore samt fysiske butikker som Matas og Helsemin sælger kosttilskud med antioxidanter. Og tilskuddene, der har fine navne som Astaxin, Pomegranat Complex og OmniQ10, er populære blandt danskerne.
Det samme gælder for kosttilskud generelt viser tal fra Analyseinstituttet Nielsens dagligvareindeks, hvoraf det fremgår, at der i 2014 blev solgt for knap 300 millioner kroner vitamin- og mineraltilskud alene, mens der blev solgt for mere end 400 millioner kroner kosttilskud.
Men fagfolk har i længere tid været enige om, at positive virkninger af kosttilskud ikke kan dokumenteres. Faktisk kan det, når det kommer til kosttilskud med antioxidanter, tværtimod være sundhedsskadeligt. Og har man fået en kræftdiagnose, taler alt efterhånden for, at man end ikke skal overveje at spise de ekstra antioxidanter.
Sidstnævnte sætter nyere forskningsresultater, publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, en tyk streg under. Og hos Kræftens Bekæmpelse ser man på forskningsresultaterne med interesse, for her har man gennem længere tid advaret om at tage kosttilskud med antioxidanter ud fra et forsigtighedsprincip.
”Med studiet her tager vi et stort skridt i retning af endegyldigt at kunne fraråde kosttilskud med antioxidanter til kræftpatienter. Mange kræftpatienter overvejer stadig, hvorvidt de skal tage tilskudene, og derfor er det en vigtig opgave at få udbredt information om det,” siger Jens Oluf Bruun Pedersen, der er overlæge ved Kræftens Bekæmpelse.
For med det nye studie viser det sig, at antioxidanterne ikke bare beskytter kræftcellerne fra at blive ødelagt, sådan som man hidtil har kunnet se, men ligefrem kan være brændstof for dem og få dem til at blomstre ved at vokse og sprede sig hurtigere.
Forsøgene er udført med mus, men tidligere undersøgelser - først med mus og siden mennesker - har blandt andet vist øget dødelighed ved tilskud af høje doser af antioxidanterne betakaroten og E-vitamin, specielt ved lungekræft. Et andet eksempel er et nyere studie, hvor det viste sig, at antioxidanterne N-acetylcystein (NAC) og E-vitamin kan få modermærkekræftceller til at sprede sig hurtigere.
Sammen falder de enkelte brikker, der jævnligt dukker op altså på plads og bliver til et færdigt puslespil, der fortæller, at kræftpatienter skal holde sig langt væk fra antioxidanter på pilleform, understreger Jens Oluf Bruun Pedersen. Han fortæller samtidig, at Kræftens Bekæmpelse nu vil gøre endnu mere ud af at informere om det.
Men hvordan kan højt anpriste stoffer, der beskytter vores celler, vende sig imod os og skabe så store problemer? Det findes der desværre ikke et tydeligt svar på, fortæller Charlotte Jacobsen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet og blandt andet arbejder med antioxidanter i fødevarer. Hendes overbevisning er dog, at det har at gøre med mængderne.
”Spiser du kosttilskud med antioxidanter er det en stor dosis på en gang, mens det kommer i meget lavere koncentrationer, når du får dem gennem kosten. Det bliver altså naturligt fordelt, og vi spiser mange forskellige planter med mange forskellige antioxidanter, der virker i samspil. Den effekt får man ikke ved at tage et stort tilskud af antioxidanter på en gang,” siger hun.
Ved at tage et kig tilbage på emnet i den videnskabelige litteratur har Charlotte Jacobsen kunnet se, at interessen tog til i 1940'erne. Her begyndte forskerne at få øjnene op for antioxidanternes effekter, hvorefter de videnskabelige publikationer om emnet accelererede. Specielt i 1990'erne kom der meget fokus på antioxidanternes eventuelle sundhedsgavnlige effekt, men den videnskabelige evidens udeblev.
Blandt andet tilskrev man ”Det franske paradoks” - altså det faktum at franskmænd har en lav forekomst af hjerte-karsygdomme, selvom de spiser tre-retters måltider med masser af mættet fedt, at de drikker meget rødvin. Rødvin indeholder nemlig antioxidanten resveratrol, som man altså tidligere var overbevist om måtte være sundt som kosttilskud.
”Nogle begyndte at få øjnene op for, at man kunne lave en forretning ud af kosttilskud med antioxidanter, og der blev eksperimenteret med at hive antioxidanter ud fra planter og give dem til mennesker som kosttilskud. Men med tiden begyndte der at opstå tvivl om deres virkning, og så dukkede studierne op om, hvorvidt de kunne være sundhedsskadelige,” siger Charlotte Jacobsen.
Men den idé, der i sin tid opstod om, at antioxidanter i pilleform er gavnlige for helbredet og for eksempel også kan beskytte almindelige celler mod kræft, hersker altså stadig, fortæller Jens Oluf Bruun Pedersen.
”Kræftpatienter har ofte et stort behov for selv at kunne gøre noget, og på den måde kan de blive nemme ofre for markedsføring, der får antioxidanter til at lyde som løsningen på alt ondt. Når de så tilmed oplever lindring af bivirkninger fra kemoterapien, virker det oplagt at gribe til de højt anpriste kosttilskud med antioxidanter. Problemet er, at de mindskede bivirkninger sandsynligvis skyldes, at virkningen af kemoterapien også mindskes. Derfor anbefaler vi altid en sund og varieret kost og eventuelt en daglig vitaminpille, hvis man har et særligt behov,” understreger Jens Oluf Bruun Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.