Vækkeuret ringer først, når han har fået sine otte timers søvn. Det er hans regel. For uden søvn kan han ikke arbejde. Og uden arbejde kan han ikke leve. I rigtig mange år har iværksætter Toke Kruse investeret 70-80 timer om ugen på kontoret. Og selvom han sommetider forklarer sit valg med, at de lange arbejdsdage er nødvendige for at kunne samarbejde med mennesker på tværs af Atlanten, er det egentlig ikke den primære årsag. For han kan slet ikke lade være.
35-årige Toke Kruse er en succesrig iværksætter, der har etableret tre regnskabsvirksomheder med aktiver for mange millioner og har skrevet syv bøger om iværksætteri.
Fra sine kontorer i indre København har han, siden han blev myndig, opdyrket flere end 10 virksomheder, set dem gro og høstet deres fortjeneste. Møder han en udfordring i hverdagen, bygger han straks en virksomhed i sindet for at løse problemet. Også selvom han sidder i en sofa med vennerne eller er på skiferie med familien, hvor han altid har computeren med sig. Det er praktisk, hvis han lige skal underskrive nogle dokumenter, men også afslappende, fordi han ved, at han vil nyde at bruge et par timer bag skærmen, selvom han har fri. For hans arbejdsliv og fritid er for længst gledet sammen.
”Det gør mig ikke noget at arbejde til midnat, når jeg kun har mig selv at tage hensyn til,” siger han.
Men de senere år har han ikke bare haft sig selv at tage hensyn til. For tre år siden blev Toke Kruses daværende kæreste gravid, efter de havde kendt hinanden i ganske kort tid. Det var nu ikke det værste, der kunne ske, syntes han. For Toke Kruse var allerede i 30’erne og vidste, at han gerne ville have børn på et tidspunkt.
Da sønnen kom til verden, holdt han to ugers barsel og arbejdede i det følgende år 45 timer om ugen, mens hans kæreste tog et års barselsorlov. Andet kunne ikke svare sig økonomisk. Men hvis han skal være helt ærlig, havde han det også bedst med den fordeling.
”Det er det, der er vildt med børn. Udviklingen går så hurtigt, og den rejse er både livsbekræftende og lykkegivende. Men tiden, hvor man knap nok kan kommunikere med sit barn, giver ikke lykke,” siger han.
Han og sønnens mor er i dag gået hver til sit, og de har nu en deleordning, så Toke Kruse har ham hver anden onsdag og hver anden weekend. I onsdags sad far og søn sammen og spiste rosiner. De havde aftalt, at sønnen måtte få to. Men da de var spist, ville han have en ekstra. Det fik han – sammen med beskeden om, at det så var den sidste.
”Ligesom alle andre børn bad han selvfølgelig om én mere, da den sidste var spist. Jeg svarede nej, fordi det ikke var aftalen. Men da han havde spurgt tre-fire gange, tog jeg hatten af for hans vedholdenhed og gav ham en til. Han har lært, at hvis han virkelig gerne vil have noget, så hjælper det at blive ved. Sådan er livet også som iværksætter,” siger han.
Den klassiske kernefamilie med hverdagsliv og dagligdagsstress giver Toke Kruse ikke meget for.
”Jeg ville dø indvendig, hvis jeg levede det liv, som mange af mine venner har. Hvis jeg skulle kæmpe med min partner om, hvem der skal aflevere børnene i daginstitutionen så tidligt som muligt og hente dem så sent som muligt. Det er ikke lykken. Mange ser det som en nødvendighed at gå på arbejde, men for mig er det en hobby, som giver mig en helt anden frihed. For mit arbejde er tilfældigvis også det, jeg holder allermest af, selvom det er valgfrit for mig at være der,” siger han.
Toke Kruses lykke i livet består netop i at have friheden til at vælge, hvor meget han skal arbejde, og hvornår han skal holde ferie og tilbringe tid sammen med sin søn.
”Som jeg lever nu, vil jeg dog ikke kunne slukke min computer i syv dage. Men nu har jeg også kun ét barn, jeg skal hjem til – og ikke 10. Hvis det var tilfældet, ville jeg formentlig ikke arbejde lige så meget,” siger Toke Kruse og fortsætter:
”Nogle vil sikkert tænke, at her har vi en mand, der slet ikke prioriterer sit familieliv, og ja, i perioder er det da også sådan, men det er et valg om, at jeg på den lange bane kan få noget mere frihed som familiemenneske, hvor jeg netop ikke behøver at aflevere ham tidligt om morgenen og hente ham sent.”
Men der er noget tid til, at han trapper ned for arbejdsmængden. For Toke Kruse føler ikke selv, at han har toppet i sin karriere endnu. Og indtil da vil han gerne være et stærkt iværksætterforbillede for andre.
Han elsker superheltefortællinger, hvor helten altid er på en gang underlegen og uovervindelig. For ifølge ham er Spiderman og Gummi-Tarzan de perfekte rollemodeller til at fortælle, at alle mennesker kan mere, end de selv tror.
Til sin folkeskoleklasses 10-årsgenforeningsfest opnåede han for et par år siden en erkendelse. Som en af klassens på en gang knap så begavede og mindste elever var han det oplagte mobbeoffer, og det er stadig mobberierne, han bedst husker sin skoletid for i dag. Og det er netop refleksionerne over de folkeskoleår, der har formet hans indstilling til karrieren og lykken.
”Da vi mødtes igen, faldt alle tilbage i deres gamle roller. Men jeg fik det klarsyn, at de fleste af dem, der havde drillet mig, slet ikke var nået lige langt i livet som jeg. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det dengang. For det skulle tage mig de første 18 år af mit liv, før jeg følte mig anerkendt for at kunne noget særligt. Jeg kunne få mine idéer til at gro og endte med det næsthøjeste karaktergennemsnit til studentereksamen,” siger Toke Kruse.
Og det er den anerkendelse, der driver ham til at bruge så meget tid på kontoret sammen med sine kolleger.
”Hvis nogen fortæller mig, at det ikke kan lykkes, betyder det bare, at jeg bliver endnu mere stålsat og sikker på, at det hele nok skal gå,” siger Toke Kruse.