Dejlige oplevelser ligger lige uden for døren med tog, bus eller bil. Lige her inden for landets grænser. En beslutning om at genopdage egne af Danmark, som vi ikke kendte så godt, har givet lyst til mere. For mage til dejlige mennesker med fortællinger på dialekter, som vi måtte stramme os an for at forstå! Det er slet ingen skade til at føle sig lidt ydmyg og stille i mødet med al den glæde over netop den egn, man selv kommer fra, og hvor man måske stadig bor. H.C. Andersens smukke tekst ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går”, blev sunget ved den store fest for Kronprinsen af tusinder af mennesker. Teksten rammer mange af os i hjertekulen. Den fortæller om vores land, hvorfra vores verden går. Vi har meget at være stolte af. Den nationale bevidsthed står stærkt hos mange danskere. Uden at vi dog behøver at lukke andre ude. Tværtimod. Rummelighed og åbenhed hører med til at være dansk og have sine rødder her.
Forårets rejser begyndte på Bornholm. Et gensyn efter mere end 20 år, hvor man har kunne læse om fremstød for lokale fødevarer og specialiteter, om keramik og silketryk, om Folkemødet, og om det nye besøgscenter ved Hammershus. Besøgscenteret blev åbnet i marts i år, og man har kunnet læse om en bygning, der føjer sig ind i landskabet, diskret men også markant. Avisomtalerne tog ikke fejl, skal jeg hilsen og sige. En kvinde, jeg talte med ved centeret, var flyttet hjem til Bornholm efter mere end 40 år. Hun havde gennem hele livet arbejdet med kunst og arkitektur i fremtrædende stillinger. Hun var revnefærdig af glæde og stolthed. Vi havde en lang snak om det at vende tilbage til barndommens egn. Hun var blevet alene og arbejdede ikke ret meget mere. Men hjemme på Bornholm følte hun sig ikke ensom, og hun gik ofte tur på de kendte steder omkring Hammershus. Al hendes og andre bornholmeres skepsis ved besøgscenteret var blevet gjort til skamme. Bornholmerne har grund til at være stolte over den udvikling, øen har gennemgået i de senere år med professor Christoffer Harlangs og Arkitema Architects besøgscenter som en milepæl.
Godt en måned senere lå Vadehavet og Tøndermarsken foran os med små hvide pletter af får og lam overalt, så langt øjet rakte. Fladt og grønt og næsten uendeligt med 100-årige gamle kog, hvis økosystem er spisekammer for alskens fugle og dyr. Debatten ruller lige nu. Lad os håbe, at politikerne er sig deres ansvar bevidst og passer på disse enestående naturområder. Solnedgangen over diget har sat sig fast og bliver der. Lidt nordpå drager endnu et bygningsværk, Vadehavscenteret, med sit lange, flade, skrånende tag og sider belagt med tagrør. Endnu en imponerende bygning, der føjer sig i landskabet i harmoni med egnen og alle de mange stråtag på huse og gårde. Intet under, at arkitekt Dorte Mandrups om- og nybygning er blevet et tilløbsstykke. Flokke af lejrskoleelever kom traskende fra havet iført gummistøvler med syltetøjsglas fyldt med en ubestemmelig væske, der skulle undersøges nærmere. Andre skoleelever, jeg talte med, kom fra Nordjylland og Vesterhavet. Nogen havde taget mudderbad i det lave vand. De havde det skønt og var forundrede over det fremmedartede landskab. De var jo bare lidt længere sydpå! Ikke så langt hjemmefra. Nej, netop.
Danmark har så mange imponerende bygningsværker. Nogle af mine favoritter er de store broer, Farøbroerne, Storebæltsbroen og Øresundsbroen. De bøjer sig, føjer sig og ændrer udseende og form, efterhånden som man kører over dem. Ren kunst synes jeg. Ingeniørkunst, ja, men også æstetisk er de kunstværker, når man rigtigt ser på dem og ikke bare drøner over. Fra Jylland til Fyn over Lillebæltsbroen med et stop på det gamle enkesæde til Hindsgavl Slot, Grimmerhus, der i dag lægger bygning til Clay Keramikmuseum. Lige nu vises en dejlig udstilling, Keramisk Veje 2018, med nogle af vores fremmeste keramikere. Udstillingen præsenterer sig smukt i en moderne tilbygning af arkitektfirmaet Kjaer & Richter fra 2015 med en flot udsigt over Lillebælt. De ansatte og frivillige på museet stråler over det sted, de kan vise frem. Og sandt er det, at materialer, håndværk og arkitektur lever op til det bedste, vi kan. Lad os minde hinanden om at give oplevelserne rundt om i Danmark videre til vore børn og børnebørn. Der findes andre ferieformer end at hoppe på en flyver til et eksotisk sted.