Artikelsamling: Hjemmets sjæl

Man kan sælge sin bolig, men hjemmet tager man med

Artikelsamling: Hjemmets sjæl

I denne artikelsamling skriver Kristeligt Dagblad om det lag af eksistens, som er knyttet til hjem og hjemfølelse.

Hvad kendetegner et hjem? Og hvordan har det danske hjem forandret sig gennem tiden? Bliv klogere her, hvor vi både ser nærmere på hjemmets udvikling og de ting, der gør en bolig til et hjem, men også dykker ned i det svære farvel med et barndomshjem og det nysgerrige kig i fremmede stuer.

1: Et hjem er en tilstand

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Da 75 boliger gik tabt efter fyrværkeriulykken i Seest, viste forskningen, at mister man sit hjem, er det som om, man mister et stykke af sig selv. Men mennesket er samtidig i stand til at skabe et hjem under de mest primitive og hårde forhold.

Læs artiklen her.

2: Ægtepar: Vi sælger huset, men vores hjem tager vi med os

Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach

Det er vemodig at skulle flytte for Inger Marie og Jens Noe fra Skjern, men de er enige om, at hjemme trods alt mere er en tilstand end en matrikel.

Læs deres historie her.

3: Vis mig dit hjem og jeg skal sige dig, hvem du er

Foto: DR
Foto: DR

Der er altid ryddet op og gjort rent i alle hjørner og kroge, når Anne Glad og Flemming Møldrup for DR TV kommer ind i kendte menneskers hjem. Det er ikke det beskidte vasketøj, der bliver hængt til skue, når kameraerne snurrer i ”Kender du typen?” Til gengæld får de to livsstils-eksperter, og dermed også seerne, lov til at se meget mere, end når de fleste danskere inviterer fremmede indenfor.

Læs mere om det populære TV-fænomen her.

4: Sognepræst: Gud er indbegrebet af, hvad hjem er

Foto: Flemming Jeppesen/Fokus
Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Der er noget med hjem, som er helt særligt. Alene ordet. Vi tager arbejde, i sportsklubben eller over til naboen. Men med hjem er der ingen forholdsord. Hjem tager vi bare, eller hjem er bare. Hjemlighed hænger sammen med tro. Det mener sognepræst Hanne Jul Jakobsen.

Læs hendes tanker om hjem her.

5: Køkkenet er fællesskabets vigtigste bastion

Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach

Køkkenet er i dag fællesskabets vigtigste bastion i hjemmet. Per Schultz Jørgensen, der er professor i socialpsykologi, beskriver køkkenet som familiens basisrum, hvor der er et fællesskab om nogle basale behov.

Læs hele artiklen her.

6: Hjemmets hjerte har koge-ø og langbord

Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach

Der var ingen tvivl. Køkkenet skulle være stort, og det skulle være det samlende rum i familiens Rosengrens nybyggede parcelhus. Anita Rosengren husker, at hun de første dage i huset i Lind ved Herning overvejede, om det mon var en fejl med det store køkken.

Læs artiklen her.

7: Hvad gemmer danskerne på?

Flere har ikke plads til deres indbo i hjemmet og lejer sig til pulterrum i store lagerhuse, men hvad er det man gemmer? Gå på opdagelse i tre danskeres opbevaringsrum.

Gå på opdagelse her.

8: Det levede liv sætter især i hjemmet sine materielle spor

Foto: Lars Aarø/Fokus
Foto: Lars Aarø/Fokus

Historisk set har hjemmet været en sikker markør for menneskers identitet. I Den Gamle By i Aarhus kan man opleve hjem fra klunketiden og op til 1974. Snart kommer også et hjem fra 2014 med i samlingen.

Læs artiklen og se billeder her.

9: 22-årige Emilie er flyttet hjemmefra: Noget af det bedste er, at jeg kan skabe min egen hverdag

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

22-årige Emilie Spangsberg Flindt var absolut klar, da hun flyttede hjemmefra for en måned siden. Alligevel var det i begyndelsen overvældende at være alene i den nye lejlighed. Der manglede mennesker omkring hende – og måske en lille hund.

Læs artiklen her.

10: Parcelhusdanmark er et mærkeligt land

Parcelhusdanmark er et mærkeligt land
Parcelhusdanmark er et mærkeligt land

Vores hjem er gået fra at være sociale rum, hvor vi kom hinanden ved, til steder, der er funktionsopdelt med separate værelser, hvor vi samles for at være adskilt. Boligen er blevet vores værn mod hinanden, skriver filosof Arno Victor Nielsen.

Læs hele artiklen her.

11: Flere par vælger at have to adresser

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul

Cola, der er betegnelsen for par, som ikke bor sammen, er et stigende fænomen i den vestlige verden. Øget velstand og tidens fokus på selvrealisering udpeges som to af årsagerne.

Læs om den nye tendens her.