I Irak blev danske soldater sendt til nogle af de allerfarligste områder, og næsten et halvt hundrede soldater mistede livet i Afghanistan.
Krigene fik massiv mediedækning, og flagdagen, som fejres i dag af det officielle Danmark med kransenedlæggelse og parade på Christiansborg Slotsplads, blev netop grundlagt efter indsatsen i Irak og Afghanistan. På Balkan derimod var de mange danske soldater ikke i aktiv krig, blot på fredsbevarende mission.
Alligevel er det indsatsen i Eksjugoslavien, der har ført til nogle af de værste traumer hos danske udsendte, siger psykiater Henrik Steen Andersen fra psykiatrisk klinik, Rigshospitalet, som er ekspert i krise-og katastrofepsykiatri. Han har hjulpet flere end 150 soldater med psykiske lidelser.
”Jeg har haft mange patienter, som har været i alle tre missionsområder, og som angiver, at Balkan var det værste,” siger han.
”Mange angiver, at Afghanistan var hårdt og farligt, men dog til at forholde sig til. Det var krig, og man havde sine handlemuligheder. Nogle hold på Balkan - især de sidste mange år i Kosovo - var, hvad mange kalder 'badeferie', men andre hold var nok blandt de mest traumatiserede hold, vi har haft.”
Mange hundrede veteraner fra Balkan fik siden diagnosen posttraumatisk stresslidelse (PTSD), især fordi de ikke fik behandling, da de vendte hjem i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Det fortæller Yvonne Tønnesen fra Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), et tilbud til traumatiserede veteraner, som har forsøgt at hjælpe godt 600 danske soldater med PTSD, hvoraf cirka 450 har været på Balkan.
”De lider stadig her 20 år efter. Der er tale om årelange traumer, der ikke er blevet behandlet i tide. Psyken har taget alvorligt skade - som en brækket arm, der vokser skævt sammen. Man kan ikke gøre andet end sikre, at al hjælp stilles til rådighed, så de får de bedste muligheder for støtte,” siger hun.
Samlet er der knap 17 procent af de 26.000 udsendte i perioden 1992-2009, som efterfølgende er registreret med en psykiatrisk diagnose, for køb af medicin mod psykiske sygdomme, eller som har været i behandling for stofmisbrug uden at have været registreret før. Det viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2012, som konkluderer, at det især er soldater fra Balkan i begyndelsen af 1990'erne, som er registreret med psykiske mén.
Veteranerne er overrepræsenterede i forhold til andre jævnaldrende, viser undersøgelsen.
Traumerne blandt veteraner fra Eksjugoslavien skyldes blandt andet dårlig forberedelse, usikker ledelse, voldsomme oplevelser og stort set ingen hjælp, da soldaterne vendte hjem, fortæller Henrik Steen Andersen.
Omvendt skulle soldaterne i Irak og Afghanistan til individuel psykologsamtale efter hjemkomst for at afklare, om der var brug for støtte.
”Følelsen af at være uforberedt og magteløs har været gennemgribende på adskillige hold. Og man kan roligt sige, at de ikke fik den hjælp, de havde brug for. Mange fra Balkan vil kunne fortælle, at da de kom hjem, blev de placeret i en stor sal, og så blev der sagt i plenum, at hvis nogen havde brug for psykolog, kunne de række hånden op. Mange, der søgte hjælp, fik at vide, at problemerne ikke havde noget med deres udstationering at gøre.”
Langt de fleste veteraner er kommet godt igennem missionerne, understreger han, men veteraner med PTSD bliver sjældent raske.
”Man kan dæmpe symptomer og prøve at redde stumperne, men for en stor del kan man kun lindre, ikke helbrede.”
Siden 2010 har Forsvarets veterancenter tilbudt livsvarig psykologbehandling til veteraner. Man lærte først sidst i 1990'erne at forebygge og behandle PTSD, siger Elías Kristjánsson, chefkonsulent og leder for militærpsykologer, der har med internationale operationer at gøre.
”Da soldaterne blev sendt til Balkan, var man ikke klar over nødvendigheden af at forberede dem på, hvad det betyder at komme i en krigszone, og man havde ikke særlig meget viden om PTSD. Det har haft voldsomme menneskelige omkostninger for mange veteraner.”