Bedstefar tager nu også slæbet med børnebørnene

Bedstefædre står ikke tilbage for bedstemødre, når det gælder engagementet i børnene. For nogle er der tale om et reparationsarbejde, siger forsker

Morfar Carl Kristian Birk synes ikke, han var en særlig god far. Da børnebørnene, tvillingerne Karen (på skødet) og Jens, kom til verden, stod det klart for ham, at det var tid for at blive voksen. Nu er han en stor del af børnefamiliens praktiske hverdag. – Foto: Leif Tuxen.
Morfar Carl Kristian Birk synes ikke, han var en særlig god far. Da børnebørnene, tvillingerne Karen (på skødet) og Jens, kom til verden, stod det klart for ham, at det var tid for at blive voksen. Nu er han en stor del af børnefamiliens praktiske hverdag. – Foto: Leif Tuxen.

Det er sidst på eftermiddagen og tre timer siden, morfar Carl Kristian Birk hentede børnebørnene Karen og Jens i vuggestuen og trillede dem i klapvognen den vante vej til lejligheden på Frederiksberg. Karen er træt og er kravlet op til morfar. Siden tvillingerne blev født for halvandet år siden, har han været en aktiv del af deres tilværelse. At de små bor i hovedstadsområdet, og han bor i Aarhus tre timers rejse væk, forhindrer ham ikke i at være en del af deres hverdag.

En ny undersøgelse, foretaget af analysebureauet You-Gov for Kristeligt Dagblad, viser, at bedstefædre til børnebørn under 18 år i dag engagerer sig på samme niveau som bedstemødre. 53 procent af bedstefædrene svarer, at de står til rådighed, når børnebørn er syge, mens det gælder for 49 procent af bedstemødrene. Kvinder fører dog, når det handler om have dage, hvor tiden er viet til børnebørn. Det har 52 procent af bedstemødrene og 42 procent af bedstefædrene.

De engagerede bedstefædre er udtryk for et stykke reparationsarbejde fra en generation af fædre, som generelt har været fraværende, vurderer mandeforsker og psykolog Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigs-hospitalet.

”Spørger du 70-årige mænd, hvad de fortryder, svarer det store flertal, at de har arbejdet for meget og ikke været der, mens deres børn var små. Men som bedstefædre får de lejlighed til at opleve, hvor glad man kan blive for et lille væsen, og nu har mændene friheden til at nyde det.”

66-årige Carl Kristian Birk mener, at han ikke var nogen god far. Ofte var han usynlig. Det første barn og det første job kom cirka på samme tid, og da der var halvanden times transporttid til og fra jobbet, kørte han fra hjemmet klokken 6 om morgenen og var væk i 14 timer. I weekenden var det ham, som var sammen med børnene, for hans ægtefælle var præst.

”Jeg kan takke min kone for, at vi har to fantastiske børn,” siger han.

Et par år før han blev morfar, besluttede han at tage hul på et nyt livsafsnit med fordybelse, selvom han trivedes med jobbet som marketingdirektør i HTH Køkkener. Han var 63 år, da han blev optaget på idéhistorie på Aarhus Universitet. Skiftet fra et arbejdsliv med stadig acceleration til akademisk fordybelse bekom ham, men da børnebørnene kom til verden 10 uger for tidligt, stod det klart for ham, at han måtte udskyde sin bachelor.

”En ting er at læse om Løgstrups spontane livsytringer, noget andet er at opleve, hvordan mødet med et barnebarn sætter sig igennem bag ryggen og giver nyt perspektiv. Nu er jeg ved at blive voksen for alvor.”

Da familien kom hjem fra hospitalet, skiftedes han og ægtefællen i en lang periode til at flytte ind og hjælpe med den krævende pasningsopgave. Nu er det hverdag i børnefamilien, hvor svigersønnen er jurist, datteren er gymnasielærer, og børnebørnene går i vuggestue. Sammen med ægtefællen skiftes han til at støtte den unge familie typisk fem dage ad gangen. Han gør alt det, han sjældent gjorde, da hans to børn var små: Afleverer, køber ind, henter og får måske også lavet aftensmad, inden han indlogerer sig på et hotel, så børnefamilien kan få ro, og han kan lade op.

Ifølge mandeforsker Svend Aage Madsen er bedstefædre som Carl Kristian Birk udtryk for, hvordan faderskabet er gået fra at være nærmest fraværende, mens børnene var små, til i dag hvor fædre er omsorgsgivere og aktivt tager del i børnenes opvækst. Han siger:

”Vi ser bedstefædre, som i deres omsorg for børnebørnene er præget af den ændring i kulturen, som de nye fædre har skabt.”

Familielivsforsker, professor emeritus Lars Dencik, mener, at der er grund til at råbe hurra for de aktive bedstefædre.

”Vi har en generation af bedsteforældre, der både kan og vil engagere sig, støtte og være kærlighedsambassadører. Det er historisk nyt.”

Mens Jens og Karen ser på et tårn af klodser, konstaterer morfar Carl Kristian Birk, at han i de to børns selskab har fået et ny blik på tilværelsen.

”Jeg er brudt ud af den hyper rationelle ramme, som jeg havde om mit arbejdsliv. Glæden er blevet en anden, og det samme er min rummelighed. ”