Prøv avisen
Spørg om livet

Hvad gør man, hvis det andet hold bedsteforældre er mere interessant for børnefamilierne?

Jeg har følt, at de andre hold bedsteforældre var mere interessante for børnefamilierne, fordi de kunne tilbyde mere materiel velstand, skriver Agnete til brevkassen. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Agnete hentede børnebørnene hver uge, da de var små. Nu laver hun mad til børnefamilien hver uge, men frygter at blive ensom som gammel

De sidste uges brevkasser har givet mig nogle tanker. De handlede om, at Vibeke skulle dele sine børn med sin eksmand og deres meget forskellige økonomiske ressourcer, som de kunne tilbyde. Jeg vil gerne dele et andet perspektiv.

Jeg er en enlig bedstemor til to børnefamilier, som jeg deler med flere hold andre bedsteforældre. Mit ældste barnebarn er 18 år, så jeg burde have vænnet mig til situationen. Men jeg har brugt megen energi på at spekulere på, hvordan jeg kan holde mig på god fod med børn, svigerbørn og børnebørn. Og jeg har følt, at de andre hold bedsteforældre var mere interessante for børnefamilierne, fordi de kunne tilbyde mere materiel velstand. Desuden har børnefamilierne ikke samme kontaktbehov, som jeg har, da de har mange andre relationer at pleje: børnenes legeaftaler, madklubber og så videre.

Jeg har faste ugentlige aftaler, hvor jeg tidligere hentede børnene i deres daginstitutioner. Nu, efter at børnene er blevet større, står jeg for aftensmaden hos dem en gang ugentlig. Jeg nyder at købe ind og servere lækker mad for dem, og det er nok den luksus, som jeg sidst vil opgive, hvis økonomien en dag skulle stramme til. At lette børnefamiliernes vilkår kræver takt, men betingelsen for mig har været at forsøge fordomsfrit at følge med i deres hverdag. Desværre har det også medført, at jeg har været vidne til forkerte opdragelsesmetoder uden at kunne se mulighed for at blande mig, og jeg har følt mig ilde til mode derved.

Jeg har heller ikke været så heldig, at børnefamilierne har haft overskud til at besøge mig i højtiderne – bortset fra jul og fødselsdag. Og jeg spekulerer på, om jeg kunne have påvirket dem i en gunstigere retning, hvis jeg havde kunnet markere mig med en mere håndgribelig identitet.

Da mine børn var små, og jeg havde brug for mine forældres hjælp til børnepasning, foregik det på deres enemærker i deres store hus. Mine forældre lever ikke længere, og jeg selv bor under enkle forhold i en lille lejlighed. Jeg tænker på, om mine børn og børnebørn ville have regnet mig for mere, hvis de kunne have besøgt mig under lignende spektakulære omgivelser.

Jeg misunder dog ikke mine forældres mange trivielle pligter, som fulgte med at eje et stort hus. Jeg synes, de burde have været mere ude i samfundet og lært flere mennesker at kende og dermed fået flere venner. De var begge meget udadvendte og havde gerne en mening om, hvad der hændte omkring dem. Hvis de havde brugt mindre tid på at vedligeholde hus og have, havde de nok været mere indblandet i foreningsliv og haft flere og mere interessante venner. Mine forældre døde som ensomme gamle mennesker, hvis ikke det havde været for mig og mine børn.

Jeg er selv kommet i mange foreninger og har deltaget i frivilligt arbejde. Og jeg er stadig på udkig efter nogen, som vil holde øje med mig som gammel. Jeg kunne godt tænke mig at bo i et oldekolle, men jeg har ikke lyst til at flytte. Jeg håber, at der kan opstå et fællesskab i den ejendom, hvor jeg bor. Eller at der findes et tilpas attraktivt værested den dag, mine kræfter til længere ture stopper.

Venlig hilsen Agnete

Kære Agnete

Tak for dit brev. Du er inde på nogle forhold, som ikke så ofte bliver belyst, og som kan være svære at snakke om. I ubrudte familier har børn to hold bedsteforældre. Alle er heldige, hvis der er et godt forhold mellem generationerne, og man ikke ser hinanden som konkurrenter, men som gode samarbejdspartnere. Her kan alle i større eller mindre grad være sig selv og være trygge ved, at de problemer, som helt naturligt opstår i livet, kan håndteres på en god måde.

At en del familier kan opleve det sådan, er ikke en selvfølge og må kalde på stor taknemmelighed.

Det, som kan udfordre det gode forhold, og som kan komplicere og vanskeliggøre forhold mellem generationerne, har mange årsager og hænger ofte sammen med livshistorien.

Det kan også dreje sig om sygdomme, og så er der ofte stor forskel på, hvad bedsteforældre kan magte. Det kan også dreje sig om, at det ene hold bedsteforældre måske bor tæt på, mens det andet bor langt væk, eller at de økonomiske forhold er markant forskellige.

Det handler måske om ressourcer i det hele taget, hvor tiden til at være sammen er en af de vigtigste.

Det siger sig selv, at hvis der tilkommer skilsmisser med nye partnere og fællesbørn og delebørn, så øges det komplicerede. Også bedsteforældre kan være skilt. I nogle tilfælde skal børnebørn eventuelt forholde sig til to hjem, hvor deres forældre bor, og måske have kontakt til fire hold bedsteforældre.

Vi kan forstå på dit brev, at der foruden dig er ”flere hold bedsteforældre”. Så vi forstår godt, at det ikke altid er så enkelt for dig. Samtidig tænker vi på, hvor godt det er, at du har fulgt dit hjerte og været der for dine børnebørn år ud og år ind på ugentlig basis.

Vi kan godt følge dig i dine tanker om dine forældres store hus. Men det er ikke de materielle ting, som i sidste instans imponerer børn, men hjerteforholdet. Og dine refleksioner om at bruge mere tid på gode relationer er meget vigtige. Vi håber meget, at du finder flere af dem i den kommende tid.

Du er lidt inde på, at du måske kunne være lidt tydeligere, hvis vi forstår dig ret. Det vil vi gerne støtte dig i.

Vi tænker, at du godt kan være lidt mere frimodig og dele dine tanker med dine voksne børn. Både om tingene nu, fremtiden og din ængstelse for at blive for meget alene, og det med hjælp, når man er ældre.

Du kan også dele flere tanker med børnebørnene, som efterhånden ikke er så små længere. Fortæl dem om dig selv, din historie og de ting, som du er optaget af. Spørg ind til deres liv. Måske skulle du også flytte nogle af måltiderne hjem til dig selv, i begyndelsen for eksempel en gang om måneden, sådan at de også fik et forhold til dit sted.

Det kunne måske ad den vej blive naturligt for børnene at fortsætte med at komme til måltider og samvær hjemme hos dig, når de er flyttet hjemmefra.