Bekymret hustru: Min mand dulmer arbejdspres ved at drikke for meget

Desværre drikkes der ikke kun alkohol for at markere en glæde i fællesskab, men i mange henseender også som en daglig opstrammer. Det farlige består i, at man kan tro, at et moderat alkoholforbrug hjælper på tristhed, men man står i fare for at udvikle en depression eller mange andre følgesygdomme

Jeg synes, at min mand ved flere anledninger drikker for meget. Har vi gæster eller er på besøg hos venner til middag, drikker han en del glas. Men værst er det, at han også ofte i det daglige tager nogle glas rødvin om aftenen, skriver Esther til brevkassen.
Jeg synes, at min mand ved flere anledninger drikker for meget. Har vi gæster eller er på besøg hos venner til middag, drikker han en del glas. Men værst er det, at han også ofte i det daglige tager nogle glas rødvin om aftenen, skriver Esther til brevkassen. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Kære brevkasse

Jeg går med en bekymring, som jeg nu forsøger at dele med jer. Børnene er voksne og er flyttet hjemmefra. Både min mand og jeg arbejder stadig. Min mand føler sig ofte noget presset på sit arbejde. Han har også i de seneste par år haft nogle fysiske skavanker, som har taget en del kræfter.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

I hans alder vil der sikkert ikke være mulighed for at skifte job, og hvem siger også, at det bliver bedre et nyt sted. Jeg forsøger at opmuntre og aflaste ham så meget som muligt derhjemme. Og så mange år er der heller ikke til, at han kan gå på pension. Jeg selv trives rimeligt godt med min arbejdssituation.

Min mand og jeg har på mange måder haft det godt sammen, selvom han ikke er den, der let taler om følelser og heller ikke om de ting, vi kan være uenige om. Ofte skyder han ting fra sig, hvis det bliver for vanskeligt. Men der er en ting, der i særlig og stigende grad bekymrer mig, og det synes jeg også har noget indflydelse på den adfærd, som jeg ikke bryder mig om hos ham.

Jeg synes, at min mand ved flere anledninger drikker for meget. Har vi gæster eller er på besøg hos venner til middag, drikker han en del glas. Men værst er det, at han også ofte i det daglige tager nogle glas rødvin om aftenen. Det er næsten blevet en vane. Til frokost, eller hvis han ser fodbold eller lignende i fjernsynet, nyder han også ofte en øl eller to, når det kan lade sig gøre, og det kan det forholdsvis tit, synes jeg.

Når jeg har nævnt det for ham, slår han det altid hen og siger, at det kun er for hyggens skyld, og at det er helt normalt. Jeg kan jo godt se, at han ikke er decideret alkoholiker, men jeg synes, at han ændrer karakter for ofte.

Han kan både blive mere fjern og forvirret, men også mere irritabel i en del situationer. Jeg ved ikke, om han drikker, når jeg ikke ser det, men i forhold til det, jeg registrerer, synes jeg, det ligger over den grænse, jeg selv har. Hvad skal jeg gøre, når han ikke selv synes, det er et problem?

På den måde er det meget svært at snakke om. Som sagt synes jeg ikke, at det er hyggeligt, når han har fået lidt for meget, hverken herhjemme eller ude. Men én ting er adfærden, om det også er direkte skadeligt for ham, ved jeg ikke. Et enkelt glas bliver jo til tider anbefalet fra lægeligt hold.

Indimellem tænker jeg, at det virkelig er et problem. Andre gange tænker jeg, om jeg måske er for nøjeregnende, og at han har ret i, at det er tilladt at hygge sig med nogle glas. Jeg kan også blive ængstelig for, at det bare langsomt øges, uden at det problematiseres. Hvad gør jeg med min stigende bekymring?

Venlig hilsen

Esther

Kære Esther

Tak for dit brev. Vi har gennem årene mødt en del mennesker, som vil kunne genkende mange af dine bekymringer. Bekymringerne drejer sig ofte om gode ægtefæller, som trofast har passet deres arbejde, og som hygger sig med et glas vin, når de kommer hjem, måske mens de beredvilligt hjælper til med maden. Under måltidet bliver det til et glas mere og måske også et senere på aftenen. Det ser ikke altid ud af noget. Og det forklares måske også med, at der nu er råd til at være god ved sig selv, eller det krydres med en øgende faglig interesse for forskellige slags årgange, lagring og så videre. I løbet af en uge kan det blive til en del genstande, især når der i weekenden skal deles en flaske både fredag, lørdag og søndag, eller når der er jævnlige sammenkomster, hvor hyggen er ledsaget af den gode vin.

Vin og alkohol er dybt indlejret i vores kultur. Og som glædesdrik ved bestemte anledninger hører det til Guds gode gaver. Desværre drikkes der ikke kun for at markere en glæde i fællesskab, men i mange henseender også som en daglig opstrammer. Problemet opstår, fordi alkohol også er en slags medicin, som kan dæmpe ængstelse og uro og bidrage til mindre hæmning og kortvarig lettelse på triste følelser.

Har man, som din mand, modgang på arbejdet eller bekymring omkring sit helbred eller svært ved at udtrykke og sætte ord på indre uro, kan det umærkeligt gå hen og blive den daglige ”hjælper” at drikke nogle genstande. Det behøver ikke være et større antal, for det er afhængigheden og den langsomme tilvænning, som er problemet. Ofte vil der over tid fra år til år være en lille stigning i antal genstande, der drikkes, og fordi bekymringen blandt omgivelser fornemmes, kan det også blive til et skjult forbrug, når man er alene, for eksempel efter ægtefællen er gået i seng.

For nogle bliver det en ond cirkel. Et stressende liv eller tristheden over, at tingene ikke altid udviklede sig i livet, som man kunne ønske, dulmes med god daglig vin. Og det hjælper rigtignok på tristheden – kortvarigt. Imidlertid er det sådan, at nogles hjerner ikke kan tåle alkohol gennem længere tid, heller ikke i moderate mængder. Det farlige består i, at man kan tro, at et moderat alkoholforbrug hjælper på tristhed, mens man samtidig står i fare for at udvikle en depression eller mange andre sygdomme, som alkohol snigende kan forårsage rundt-omkring i kroppen.

Vi synes, at du fast og frimodigt skal snakke med din mand om dine bekymringer. Måske har dine voksne børn også set forbruget og vil være med til snakken? Ikke for at fordømme eller kritisere, men for at tage det, du ser og oplever, alvorligt.

Så længe kærligheden er drivkraft, er det en ægtefællepligt at udfordre det, som andre ikke kan eller tør sige. Lad ham endelig læse det, vi skriver her, og forsøg at få en god snak om det.

Det ville være oplagt, at han prøvede at sætte forbruget ned. Desværre bliver det ofte noget fedteri, hvor der til stadighed er diskussion om antal genstande. Og det hjælper sjældent at sige til sin ægtefælle – eller sin patient eller klient, for dens sags skyld – at de ”bare” skal holde op med at drikke. Og hvad gør man så?

Nogle gange er det vores erfaring, at man med ihærdighed og held kan få den pågældende med på et eksperiment. Eksperimentet går ud på at være totalt uden alkohol i mindst to måneder.

Når mennesker kommer til os med stress og depressive symptomer, og vi finder ud af, at de samtidig har et moderat alkoholforbrug, da begynder vi sjældent med almindelig terapi. I stedet udfordres vedkommende ofte med det beskrevne eksperiment. Og to måneder kan mange gå med til, selvom det er specielt svært de første par uger. For en del ser problemerne og humøret anderledes ud, når månederne er gået. Og så er der ofte basis for at snakke om tingene på en anden måde. I bedste fald kan alkoholvaner fremover måske tages stilling til på en mere bevidst måde, sådan at det ikke udvikler sig til en forklædt medicinsk behandling af noget, som man bliver for bedøvet til at gøre noget med.

Mange hilsener