Biskop: Splittelsen var ved at rive mig midtover

Den største etiske udfordring, som biskop i Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden har mødt, var, da hun gennem en lang årrække skulle prioritere sin opmærksomhed mellem sin kræftsyge mand og sine to børn. For det var umuligt at tilgodese alles behov hele tiden

54-årige biskop Marianne Gaarden forstår etik som forholdet til sin næste. –
54-årige biskop Marianne Gaarden forstår etik som forholdet til sin næste. – . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det var ved borgerforslaget om, at der skulle nedlægges forbud mod omskæring af drengebørn. Problemet var, at det var svært at nuancere diskussionen i den offentlige debat. Jeg var selv ude at lave et skriv om selvsamme: At hele dilemmaet rummer to etiske spørgsmål.

Det ene er, hvorvidt man har ret til at skære i små drengebørns kønsorganer, inden de selv er gamle nok til at sige nej. Jeg er enig i, at omskæring er forkert, da jeg tror på, at Vorherre har skabt kroppen, som den skal være, og jeg tror ikke på, at mennesket skal rette op på den.

Men borgerforslaget rummer også et andet og mindst lige så stort etisk dilemma, som drukner i fokusset på drengebørnene: Fordi jeg er imod omskæring, er det ikke ensbetydende med, at jeg vil have et forbud imod det. Man ved for eksempel også, at det er sundhedsskadeligt for spædbørn at være sammen med forældre, der ryger. Men vi laver ikke forbud om det. Vi forsøger at oplyse.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg har haft en mand, der har været kræftsyg on-off igennem 10 år. Første gang var, da mine børn var to og fem år. Han døde, da de var 12 og 15 år. I den tid følte jeg mig splittet imellem, hvis behov jeg skulle tilgodese.

Jeg kan huske den sidste gang, at mine børn besøgte deres far på hospitalet. Han var meget syg og ville gerne have, at jeg kom tilbage efter besøget og var med til stuegang. Da jeg satte mine børn af, så jeg i bakspejlet, hvor kede af det de var, og det rev mig i hjertet, at jeg måtte forlade dem for at tage tilbage til min mand.

I de år var splittelsen imellem, hvem jeg skulle prioritere, ved at rive mig midtover. Jeg prioriterede den døende. For jeg tænkte, at jeg altid havde de levende hos mig. Men det efterlod en følelse af svigt hos mig over for mine børn. Først forsvandt far ud af deres liv, og så forsvandt mor, når de havde mest brug for hende.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det største dilemma gennem hele menneskelighedens historie er sagt med Paulus’ ord: Det gode, vi gerne vil, gør vi ikke. Det onde, vi ikke vil, gør vi. Konkret ser jeg den globale opvarmning som den største etiske udfordring i øjeblikket. Vi ved, at der er et problem, men vi handler ikke på det. Hvis ikke vi får sat handling bag udfordringerne på tværs af landegrænserne, rammer det hele skaberværket. For vi er gensidigt afhængige af hinanden.

Synes du, at etik fylder nok i den offentlige debat?

Etik – forstået som forholdet til min næste eller den anden – er der meget fokus på. Men selvom vi taler meget om forholdet til den anden og derved har fat i noget, der rummer en masse etik, får debatten desværre ikke en etisk, men ideologisk vinkel. Frem for en åbenhed over for og nysgerrighed efter at forstå, hvorfor den anden tænker, som den anden gør, eller hvorfor den anden er anderledes end mig, er debatten nemlig primært styret af en frygt for den anden, der er anderledes end mig.

Billedet af Næsten er billedet af den fremmede, som vi er bange for. Og så går der netop ideologi i den på bekostning af etikken. Vi skal ikke nødvendigvis være enige eller dele synspunkter med den anden, men vi skal respektere den anden.