Prøv avisen

Bliver barnet en vare, når forældre kan bestille en særlig klog eller musikalsk sæddonor?

Tegning: Rasmus Juul

Stadig flere barnløse vælger en sæddonor med en såkaldt udvidet profil. Det giver mulighed for at fortælle barnet mere om sin historie, lyder det fra solomor Signe Fjord. Medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard mener, at de udvidede profiler giver risiko for, at forældre har bestemte forventninger til barnet

En fredag aften i sommeren 2016 satte Asta sig godt til rette i sin stue og loggede ind på den private sædbanks hjemmeside, inden hun valgte sæddonor til sit forhåbentligt kommende barn. Hun havde valgt en såkaldt udvidet og ikke-anonym profil. Hun kunne finde oplysninger om blandt andet donorens sundhed, uddannelse, familiebaggrund, personlighed, følelsesmæssige intelligens og et foto af donoren som barn, en håndskreven hilsen og en lydfil af hans stemme. Valget indebar også, at barnet får mulighed for at tage kontakt til donoren, når det er fyldt 18 år.

Hun endte med at vælge en donor, fordi hun faldt for hans søde håndskrevne hilsen, og fordi han var en nordisk type som hende selv.

Det vigtigste for hende var, at donoren virkede sympatisk.

”Det føltes lidt som at date på nettet at skulle vælge på den måde. Det er da spøjst, og jeg kan sagtens forstå dem, der synes, det ligner shopping. Men jeg har valgt en udvidet og ikke-anonym profil for at give det barn, jeg håber på at få, mulighed for at lære sit genetiske ophav at kende. Samtidig betyder det noget, at jeg har en fornemmelse af donoren som et rart menneske,” forklarer Asta, der ønsker at være anonym.

Hun er en af de stadig flere barnløse, der vælger at få børn ved hjælp af en sæddonor med en udvidet profil.

”Jeg har haft flere kærester, som ikke ville have børn. Det har altid været mit store ønske at få et barn, og derfor traf jeg beslutningen om en sæddonor,” siger Asta, der understreger, at beslutningen er plan-b:

”For mig er det en sorg at skulle vinke farvel til drømmen om en kernefamilie med mor, far og børn. Men jeg ønsker et barn og mener, at jeg er i stand til at give det en god og kærlig opvækst,” fortæller Asta, der i dag er 43 år og arbejder som sekretær.

En ny opgørelse fra verdens største sædbank, danske Cryos International viser, at stadig flere enlige og par interesserer sig for donorens personlighed og baggrund.

Den 45-årige jurist og coach Signe Fjord er solomor til en datter på syv år, som er undfanget ved kunstig befrugtning. Hun er også forfatter til bogen ”Selvvalgt singlemor til donorbarn – beslutningsprocessen”. Hun var en af de første, der valgte en sæddonor med en udvidet og ikke-anonym profil, efter det blev lovligt at bruge ikke-anonyme sæddonorer i offentligt regi i 2012. Hendes valg giver datteren mulighed for at kontakte donor, når hun er fyldt 18 år.

Signe Fjords beslutning blev dengang kritiseret af medlemmer af Det Etiske Råd. De mente, at de udvidede profiler, hvor man kan vælge donor ud fra egenskaber som intelligens, musikalitet og personlighed kunne misbruges til at skabe såkaldte designerbørn.

”For mig personligt var det vigtigste, at mit barn skal have mulighed for at træffe donoren og kende sit biologiske ophav, hvis hun ønsker det, når hun er blevet 18 år,” siger Signe Fjord.

Inden hun traf beslutningen om valg af donor, havde hun talt med en gruppe voksne undfanget med anonym donorsæd.

”Den ene halvdel var vrede over, at de ikke kendte deres genetiske ophav på den biologiske fars side. Den anden gruppe var bare taknemmelige for, at de var kommet til verden. Jeg er begyndt at fortælle min datter om vores familieform ved at samle Legoklodser for på den måde at vise, at et barn har en biologisk mor og far. Det har også været vigtigt, at jeg ved den udvidede profil for eksempel kan vise min datter et barnebillede af donoren og fortælle om hans kendetegn. I øjeblikket er hun ligeglad. Hvis hun på et tidspunkt vil vide mere, er det rart, at jeg har nogle detaljer i stedet for bare at skulle konstatere, at det er en mand, vi ikke kender,” siger Signe Fjord.

Medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard, der er tidligere erhvervsleder og i dag studerer teologi, mener, at de udvidede profiler øger risikoen for, at det kommende barn bliver betragtet som en vare, hvis forældre vælger donor ud fra egenskaber som skønhed, intelligens og kreativitet.

”Man kan spørge, om begrebet ønskebarn får en anden betydning end tidligere, hvor man efter mødet med en partner og ægtefælle stifter familie og får et kærlighedsbarn. Donorbørn er bestemt også kærlighedsbørn. Men det bliver mere specifikt og konkret, når man har hakket af på et skema, hvilke egenskaber faderen har. Det sker en tingsliggørelse. Når vi møder en partner, har vi sjældent meget specifikke krav,” siger Morten Bangsgaard.

Han kan godt frygte, at donorbørn bliver frataget retten til at skabe deres egen identitet, fordi donorens egenskaber skaber nogle særlige forventninger til barnet.

”Søren Kierkegaard taler om, at man som menneske skal være sin egen ansvarshavende redaktør og kunne skabe sit eget liv. Hvad nu hvis barnet bliver anderledes end det, man har krydset af på skemaet? Hvilke forhold eller misforhold opstår der så mellem forældre og barn?”, spørger Morten Bangsgaard.

Han mener ikke, at de udvidede profiler skal forbydes, men efterlyser en debat om, hvor langt fertilitetsbehandlingen skal gå.

”Vi er i gang med at konstruere det, der før i tiden var givent. I det enkelte tilfælde er der altid et stærkt ønske om at få et kærlighedsbarn. Men det er vigtigt at høre den stemme, som ikke bliver hørt, nemlig barnets. Det kan blive et stærkt identitetsprojekt at få et barn. Der er en tendens til, at der er nogle bestemte ting, vi skal opfylde i vores samfund for at føle, at vi lykkes. For eksempel at få børn,” siger Morten Bangsgaard.

Han understreger, at han sagtens kan forstå, at for eksempel enlige kvinder vælger at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning.

Leder af fertilitetsklinikken på Rigshospitalet professor Søren Ziebe tror til gengæld ikke, at de udvidede profiler påvirker forældres forventninger til deres børn.

”Jeg mangler stadig at at se et eneste eksempel på, at forældre er blevet skuffede over deres donorbørn. Vi bliver allesammen skrupforelskede i vores børn, når de bliver født,” siger Søren Ziebe.

Han medgiver, at det kan virke mærkværdigt at skulle sætte flueben ved donorens egenskaber.

”Men der findes ikke en bedre måde at gøre det på. Når vi vælger partner på dansegulvet, kigger vi også efter den flotte kvinde eller mand,” siger Søren Ziebe.

Ifølge Søren Ziebe opstår det største problem for donorbarnet ifølge undersøgelser, hvis forældrene fortier, hvordan undfangelsen er sket.

”Det er vigtigt, at forældre har valgfrihed og kan vælge anonyme eller ikke-anonyme donorer og udvidede eller ikke-udvidede profiler. Mange forældre til donorbørn vil gerne kunne fortælle en historie til barnet. Hvis barnet er dygtig til at læse, kan forældrene for eksempel sige, at det var donoren også.”

I et hus i Frederikssund i Nordsjælland bor Signe Fjord med sin syv-årige datter.

”I dag fortæller jeg min datter, at donoren er en flink mand, som har hjulpet os med at blive en familie. Hun har mulighed for at tage kontakt til donor, når hun er fyldt 18 år. Det er min opgave at forberede hende, så hun ikke har urealistiske forventninger, hvis hun beslutter at tage kontakt,” siger Signe Fjord.

I en by i Jylland håber 43-årige Asta på, at det kan lykkes at blive gravid.

”Det bedste jeg kan gøre for et kommende barn er at kunne give det så mange informationer om donoren som muligt,” siger Asta.

Asta er et opdigtet navn. Kristeligt Dagblad er bekendt med hendes rigtige navn.

Signe Fjord har valgt en kendt sæddonor. Foto: Anne Bæl/Ritzau Scanpix