Jule-dilemma: Skal man støtte sin lokale butik eller tænke på klimaet og købe genbrug?

Genbrug er en måde at give bæredygtige julegaver på, men mange små butikker har hårdt brug for, at vi køber nyt

I år vil julehandlen næppe medføre den samme trængsel på Strøget i København, som det var tilfældet på dette billede, der er taget omkring 1965, blot få år efter, gågaden var åbnet. – Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix.
I år vil julehandlen næppe medføre den samme trængsel på Strøget i København, som det var tilfældet på dette billede, der er taget omkring 1965, blot få år efter, gågaden var åbnet. – Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix.

For fire år siden tænkte Nanna Brandt Henneberg, at julen havde taget overhånd. Det tænker hun stadig i dag, hvor hun er 31 år og bor på Amager, men siden da har hun gjort sig umage med at give så bæredygtige julegaver som muligt.

Én jul gav hun for eksempel udelukkende genbrugsgaver til sin familie. En brugt kimono blev vasket, strøget, presset, lagt i en æske med silkepapir og foræret til en svigerinde, der fortjente lidt mere egenomsorg. Det efterfølgende år fik alle hendes familiemedlemmer planter i julegave. Det foregik således, at Nanna Brandt Henneberg cyklede rundt til venner og indsamlede stiklinger og tilhørende historier om plantens ophav for at videregive begge dele juleaften. Og i år kan Nanna Brandt Hennebergs familie så – med risiko for at spolere overraskelsesmomentet – forvente hjemmelavede gaver.

Denne artikel er en del af dette tema:
Julens traditioner

At give bæredygtige julegaver kræver lidt mere planlægning og omtanke, end hvis man bare køber noget fra den såkaldte bestillingsliste, forklarer Nanna Brandt Henneberg, men den indsats investerer hun gerne.

”For netop derfor bliver de bæredygtige gaver også meget mere personlige og skaber meget mere glæde. Faktisk synes jeg, at bæredygtige gaver er med til at få julen til at handle om det, jeg synes, julen skal handle om: at have en hyggelig aften og være sammen om traditionen,” siger hun, der til daglig studerer tekstilformidling og driver Instagram-profilen ”Nannas Narnia”, hvor hun forsøger at inspirere andre til at gå i genbrugstøj.

Så er der den del med klimaet. Ifølge en prognose lavet af analyseinstituttet Yougov for Nordea vil danskernes juleforbrug i år lande på intet mindre end 14,7 milliarder kroner, ”og det er jo helt vanvittigt”, vurderer Nanna Brandt Henneberg.

”Vi skal passe på vores jord, for vi sviner den simpelthen så meget til med vores overforbrug. Man kan ikke bestemme, hvad andre gør, men man kan bestemme, hvad man selv gør,” siger hun og tilføjer, at hun er ret sikker på, at hendes bæredygtige julegaver har sat tanker i gang hos modtagerne.

Og det er ikke sådan, at bæredygtige julegaver – for eksempel dem, der er fundet på loppemarked – skaber mindre juleglæde end dem af plastic, der kommer direkte med flyet fra Kina. Men det kan være en god idé lige at forventningsafstemme, inden man eksempelvis lægger en brugt kimono under juletræet. Det fortæller John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet. I hans egen familie har de indført en julegaveordning, hvor alle får tildelt én person, som de står for at give én pakke til. Det fjerner en del af det symbolske pres, der kan være i gavegivning, forklarer han.

”I Danmark er det jo meget få familier, der reelt mangler noget. Når vi giver gaver, er det derfor oftest en symbolsk gestus, der bekræfter vores relation. Og hvis der er stor asymmetri i gavegivningen, kan det risikere at blive tolket som: ’Okay, jeg betyder ikke lige så meget for dig, som du gør for mig.’ Men den usikkerhed kan mindskes ved at lave nogle faste aftaler om gavegivning,” siger han.

Men netop nu, hvor samfundsøkonomien på grund af corona-pandemien er hårdt presset, der er udbetalt feriepenge for milliarder, og butikkerne skriger efter, at pengene kommer i omløb, så konkurser undgås, kan det måske give mening at forbruge lidt ekstra for at sætte gang i hjulene.

”Det er dilemmaet,” svarer Meike Janssen, der er lektor ved Handelshøjskolen i København (CBS), hvor hun blandt andet forsker i bæredygtigt forbrug.

Hun fortæller, at fra et klimamæssigt perspektiv ville den bedste løsning åbenlyst være slet ikke at give julegaver.

”Men det ville også være det modsatte af sjovt. Og når vi taler bæredygtigt forbrug, giver det ingen mening, at forbrugerne bare sætter sig ned og bliver deprimerede. For ud over at mindske alle de negative sociale og miljømæssige konsekvenser ved forbrug, handler bæredygtighed også om økonomisk udvikling,” siger hun.

Derfor kunne den optimale bæredygtige julegave meget vel være en oplevelse, fortsætter Meike Janssen. Så længe det er en bæredygtig oplevelse såsom en billet til en teaterforestilling fremfor til et motorløb. Eller man kan forære sin kære et gavekort til en café eller en lille butik med bæredygtige varer i lokalområdet.

Også genbrugsgaver vil i mange tilfælde give god mening, fortæller hun, ikke mindst i et samfundsøkonomisk perspektiv:

”Det nuværende økonomiske system er hovedsageligt ikke-bæredygtigt. Og ofte fungerer det sådan, at virksomheder først bliver innovative, når markedet skrumper. Så måske ville vi hurtigere opnå et mere bæredygtigt økonomisk system, hvis alle pludselig begyndte at købe genbrugsjulegaver.”

En sådan situation ville dog ikke skabe jubel i detailhandlen. Det forklarer Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

”Hvad der er godt for miljøet, er ikke nødvendigvis bæredygtigt. Hvis danskernes julegaveindkøb udelukkende fandt sted i genbrugsbutikker eller på internettet, ville mange af de fysiske butikker være nødt til at lukke. Og det ville jo ikke være bæredygtigt i et økonomisk og samfundsmæssigt perspektiv,” siger han.

Derfor nævner Jakob Lamm Zeuthen, at man for eksempel kunne iføre sig corona-værnemidler og gå ud og hygge sig i de små og udsatte butikker i ens lokalområde. Her kan man indkøbe efter nøgleord som kvalitet og holdbarhed. Og så skal man være på vagt, eftersom der er kommet en tendens til, at utroligt mange ting bliver markedsført som ”bæredygtige” uden en forklaring, hvilket øger risikoen for vildledning, også kaldet ”greenwashing”. Jakob Lamm Zeuthens råd til forbrugerne lyder blandt andet:

”Hold øje med certificeringer som Svanemærket, EU-Blomsten, GOTS (The Global Organic Textile Standard, red.), Ecocert, Fairtrade og FSC (Forest Stewardship Council, red.), hvor der er foretaget en uafhængig ekspertvurdering. Der er omkring 50 troværdige uafhængige mærker, man kan indkøbe efter på det danske marked, som dækker et bredere produktsortiment lige fra fødevarer, tekstiler, kosmetik, møbler og meget andet. Hvis der for eksempel hos en optiker står, at et par briller er ’bæredygtige’ og intet andet, så er det altid en god idé at søge forklaring på nettet eller spørge optikeren om, hvorfor netop de briller er bæredygtige.”

Vi slutter i vestjyske Ringkøbing, hvor Inge Kejlberg Tornvig driver butikken Porcelinge. Her kan man købe design, kunsthåndværk og, nå ja, porcelæn. Deraf navnet. Inge Kejlberg Tornvig beskriver, at mange kunsthåndværkere befinder sig i et dilemma:

”Hvis man skal kunne leve af at være kunsthåndværker, er man hele tiden nødt til at købe materialer og få solgt nogle varer, og samtidig kan man få helt kvalme over vores ’brug og smid væk-samfund’. Det er et skisma, hvordan man skal håndtere det.”

Det kan være svært at gennemskue, hvad der er bæredygtigt, fortæller Inge Kejlberg Tornvig, men hun lægger vægt på, at materialerne til de varer, hun sælger, ikke kommer langvejs fra, og at produkterne har en lang holdbarhed. Og så er hun de senere år begyndt at producere flere varer ud fra personlige bestillinger.

”Der er jo ingen grund til at producere varer til hylderne,” siger hun.

Da Porcelinge er en lille virksomhed, har Inge Kejlberg Tornvig under corona-pandemien måttet tænke kreativt. For eksempel har produktionen af mundbind været med til at sikre huslejen. Selvom hun synes, at folk skal købe genbrugsjulegaver – hvis de ellers kan finde det, de søger – så håber hun, at julesalget i små butikker som Porcelinge ikke udebliver fuldstændig.

”Fordi så støtter man nulevende danske kunsthåndværkere, som prøver at bidrage til samfundet ved at være selvstændige og at udvikle nogle gode, bæredygtige produkter,” siger hun.