Når etårige Mynte Sophia har fået nyt vintertøj, eller storebror Mason på tre år er med i storcenteret, lægger deres mor Melissa Nielsen ofte et par billeder af øjeblikkene på det sociale medie Instagram. Hun kan godt lide at vise sin hverdag som mor frem og har derfor en åben profil, så alle, der har lyst, kan se med. Derfor ligger der også hundredvis af billeder af børnene på de sociale medier. Til gengæld tænker Melissa Nielsen meget over, hvilken type billeder hun lægger ud.
”Jeg er meget bevidst om, at der ikke er for mange billeder, hvor de leger i badekaret eller danser rundt i underbukser gennem stuen. Det er lidt for privat. Jeg undgår også billeder, hvor de er kede af det, og hvor de har snot i hovedet. For det er bare træls for dem, når de bliver ældre,” siger Melissa Nielsen.
Hun ville i hvert fald selv blive ked af det, hvis hendes mor havde delt billeder af hende som barn, hvor hun havde spaghetti med kødsovs i hele hovedet. Og fordi hun er sig det bevidst, spørger hun også nogen gange sine børn, om de kan lide de fotografier, hun har taget, inden hun publicerer dem.
”Den store er meget bevidst om, at billederne bliver lagt ud på nettet. Han har allerede en god sans for det, og han kan altid lide fotoet, når jeg spørger ham. Det er mere mig selv, der skal være kritisk og sortere fra på hans vegne,” siger Melissa Nielsen, der til hverdag arbejder som sælger.
Fire ud af fem forældre deler billeder af deres børn på de sociale medier, viser en ny rapport fra Børns Vilkår. Og dét selvom de fleste ikke ved, om det er en god idé, fortæller senioranalytiker hos Børns Vilkår Winnie Alim, der har indsamlet datamaterialet til undersøgelsen.
Langt størstedelen af forældrene, der deler billeder af deres børn på sociale medier, tænker dog – ligesom Melissa Nielsen – ofte over, hvilke billeder de deler af børnene.
”Helt generelt tænker forældre med kortere uddannelser primært over, hvem der kan se billederne, mens forældre med lange videregående uddannelser også tænker mere over mekanismerne bag sociale medier,” siger Winnie Alim.
De forældre, der har lange videregående uddannelser bag sig, deler også sjældnere informationer om eller billeder af deres børn på sociale medier.
”Denne gruppe forældre forholder sig i højere grad til den mere etiske del af billeddelingen. Det vil sige overvejelserne om, hvem der kan finde og bruge de videregivne billeder, og hvorvidt man egentlig har lov til at lægge billeder af sit barn ud på nettet,” siger Winnie Alim.
Men er der egentlig noget entydigt svar på, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at dele billeder af sine børn? Nej, det er der ikke, lyder det fra Winnie Alim.
”Men der er for forældrene bestemt en rigtig og en forkert ageren i forhold til at være rollemodeller i den digitale verden. Samtalen om billeddeling og ansvaret herfor burde være meget mere præsent. Og den kan sagtens tages over middagsbordet, da børnene fra en ung alder udmærket kender til de sociale medier, eller på forældremødet i børnehaven.”
Vi kan ifølge Winnie Alim nemlig ikke forvente, at vores børn vokser op og kender de sociale spilleregler online, når vi ikke har vist eller delt reglerne med dem. For ligesom vi lærer vores børn at dyrke motion, spise sundt og sige tak, når de får en gave, bør billeddeling digitalt også indgå som en del af opdragelsen.
”Selvom barnet ikke har egen telefon, kan du som forælder stadig være et forbillede. Noget af det, man som forælder generelt gerne vil lære sit barn, er, at vi ikke bare skal være forbrugere, men netop bør være kritiske forbrugere. At det er ikke teknikken, der skal bruge os, men omvendt. Men at være kritisk forbruger skal læres fra en tidlig alder, og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis et barn vokser op med at opleve, at mor og far ukritisk lægger billeder op af barnet online – og måske heller ikke accepterer et nej,” siger Winnie Alim og henviser til, at de seneste års sager med delinger af krænkende billeder på nettet måske kunne have været undgået, hvis flere forældre havde været mere bevidste om deres egen rolle som forbilleder, og at børnenes adfærd i det digitale liv også havde været en vigtig del af opdragelsen.
Formand for Medierådet for Børn og Unge Anne Mette Thorhauge, der er ph.d. og lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, er helt enig i, at forældre er digitale rollemodeller og bør gøre det til en norm at italesætte den digitale billeddeling i samtaler med deres børn.
I en undersøgelse fra det britiske bureau Parent Zone fra 2015 kom det frem, at forældre i gennemsnit deler op mod 1000 billeder af deres børn digitalt, inden barnet er fyldt fem år. Og Anne Mette Thorhauge peger netop også på, at forældre bør have for øje, at de gør børnene til dataindivider, når de deler bidder fra deres hverdag på de sociale medier.
”Det øjeblik, hvor billedet af mit barn ligger på min profil, bidrager jeg til barnets online dataprofil. Facebook bruger for eksempel ansigtsgenkendelse, så de kan genkende en person på tværs af forskellige billeder. Og eftersom det stadig er meget uklart, hvor disse data kan ende, og hvordan de i fremtiden kan bruges og misbruges, bør man som forælder have det forhold for øje, når man deler billederne. De fleste af os har en naiv forestilling om, at alle data udelukkende vil blive brugt til ’harmløs’ digital markedsføring. Men det er jo i virkeligheden langtfra sikkert,” siger Anne Mette Thorhauge.
Personligt er Anne Mette Thorhauge en del af det mindretal af forældre, der ikke lægger billeder af sine børn på de sociale medier, fordi hun generelt opererer efter et ”forsigtighedsprincip”, som hun kalder det.
”Jeg er meget forsigtig med, hvilke billeder jeg poster af mine børn, fordi jeg ikke ved, hvad de vil synes om det. Men jeg kan sagtens respektere, at der er andre holdninger til sagen. Mange af dem, der lægger billeder op af deres børn, gør det jo netop, fordi de holder så meget af børnene og gerne vil vise dem stolt frem til omverdenen,” siger Anne Mette Thorhauge, der også mener, at man som forælder kan gøre det sværere for sig selv ved at være for krakilsk.
”Hvis det nu er den samlede familie i fastelavnstøj eller et gruppefoto fra oldemors 80-årsfødselsdag, er det vanskeligt og måske også unødvendigt at tage så hård afstand fra billeddelingen. For man kan også gøre det for svært for sig selv,” siger Anne Mette Thorhauge og fortsætter:
”Men der er alligevel også forskel på at dele den form for fællesfotos fra større begivenheder sammenlignet med de hverdagsbilleder af barnet, hvor forældrene lige har følt, at hun eller han så sød ud der på puslebordet. For der kommer en periode i puberteten, hvor mange unge synes, at det er enormt grænseoverskridende, at andre mennesker kan finde sådanne barndomsbilleder af dem online,” siger Anne Mette Thorhauge.
Derfor opfordrer Anne Mette Thorhauge forældre til at tænke nogle år frem på barnets vegne, inden de deler fotografiet.
”Eftersom de små børn ikke er i position til selv at kunne overskue det, må forældrene prøve at tænke nogle år frem for dem. Hvad kan andre bruge det her til? Én ting er diskussionen om, hvordan pædofile kan misbruge billederne, når de havner forkerte steder på nettet, men der er også hele diskussionen om, hvad det er for nogle kommercielle eller politiske sammenhænge, som barnet kan gøres til genstand for,” siger Anne Mette Thorhauge.
Den nye undersøgelse fra Børns Vilkår viser også, at forældrene tænker mindst over, at andre børn kan misbruge de delte billeder i forbindelse med for eksempel mobning.
”Der er ikke noget nyt i, at børn grupperer sig eller systematisk udelukker bestemte børn fra flokken ved at mobbe dem. Derfor tvivler jeg også på, at færre billeder af barnet online vil være et skjold mod mobning. Vi kan således ikke forhindre mobning ved at undlade at lægge billeder op. Snarere handler det nok som forælder om at forstå, at mobning også finder sted online, og derfor huske at tale med sit barn om, hvordan man indgår i sociale sammenhænge både offline og online,” siger Anne Mette Thorhauge.
Et andet råd, som forældrene kan gøre brug af, når de er ved at dele indhold om deres børn, er at overveje, hvilken kontekst billedet publiceres i.
”Mange har det med at opfatte deres profiler på sociale medier som et virtuelt familiealbum, der kan deles med de nærmeste, men i mange tilfælde svarer det mere til at dele billederne i lokalavisen, fordi profilen slet ikke er så privat og hemmelig, som man ellers går og tror,” siger Anne Mette Thorhauge og tilføjer:
”Og hvis det er, fordi man gerne vil vise sin guldklump frem for den nærmeste familie, er det jo ikke værre end, at man kan sende billedet på en mms til mormor i stedet. Så er man i hvert fald ikke i tvivl om, hvem der kan se det.”