Prøv avisen

Bør politiet masseregistrere alle bilister for at kunne afsløre kriminelle?

Rigspolitiet har – ligesom her ved Limfjordstunnelen – opsat nummerpladescannere ved større trafikale knudepunkter og grænseovergange i Danmark. I alt er der sat 106 stationære kameraer op 24 steder i landet. Derudover er der monteret mobile nummerpladescannere på nogle politibiler. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Automatisk nummerpladegenkendelse, som er politiets nye øjne på de danske veje, er et værdifuldt værktøj i efterforskningen af kriminelle. Men det betyder også, at alle bilister må give afkald på endnu en bid privatliv

Du kører på den sædvanlige indfaldsvej. En hvid, flad kasse med infrarøde lysdioder fanger din nummerplades cifre og bogstaver. Det kaldes anpg-systemet og er en forkortelse for ”automatisk nummerpladegenkendelse”. Scannerne holder nemlig de læste nummerplader op mod politiets databaser og tjekker for såkaldte hits – altså om din bil er efterlyst, mangler syn eller forsikring eller tilhører en person, der er mistænkt for lovovertrædelser.

Når du er kørt forbi en af de 106 nummerpladescannere, der er placeret på 24 udvalgte steder landet over, gemmer politiet desuden oplysningerne i deres database.

Hvor længe? Det kommer an på, hvad du og din bil har på samvittigheden. Hvis bilen eller dens ejermand ikke er kendt i politiets system i forvejen, gemmes dine data i op til 30 dage som ”no-hits”, mens oplysninger på biler, der er kendt af politiet, kan gemmes i op til to år alt efter lovovertrædelsens karakter. Det er dem, som politiet kalder ”hits”.

Folketinget har for nylig vedtaget, at Rigspolitiet kan opsætte yderligere anpg-udstyr i forhold til i dag. Og nu foreslår Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet også, at data fra de såkaldte no-hits skal kunne opbevares endnu længere, lyder det fra Trine Bramsen, retsordfører i Socialdemokratiet.

”Det er et hamrende effektivt redskab, når det handler om bekæmpelse af terror og anden alvorlig kriminalitet. Den model, vi foreslår sammen med Dansk Folkeparti, er, at politiet skal kunne opbevare de scannede oplysninger i et halvt år, men at man til gengæld skal have en dommerkendelse, før man får udleveret dem. Emilie Meng-sagen, hvor en 17-årig pige forsvandt sporløst i 2016, er et eksempel på en drabssag, der formentlig kunne have været opklaret, hvis oplysningerne var bevaret længere i systemet,” siger hun.

At de scannede data ligger i systemet, ser hun ikke noget problem i, så længe oplysningerne er lagret forsvarligt.

”Det er altid en balance mellem sikkerheden på den ene side og retssikkerheden på den anden side. Men redskabet er så effektivt til at opklare kriminalitet, at vi mener, at det er meget hensigtsmæssigt at benytte. Jeg tror faktisk også, at det er de færreste borgere, der har et problem med, at deres nummerplade bliver scannet,” siger Trine Bramsen.

Men var det ikke noget med, at der i foråret trådte en ny databeskyttelsesforordning (gdpr) i kraft, som skulle gøre det sværere for andre at have oplysninger liggende om os?

Jo, men den gælder ikke for politiet. Politiet er i stedet omfattet af retshåndhævelsesloven. Det er en særlig lov, som udtrykker de samme principper om afvejning af oplysninger over for eksempelvis privatlivets fred og grundlæggende menneskerettigheder, men samtidig er skræddersyet til de myndigheder, der arbejder med straffesager og lignende, fordi man her skal løse nogle særlige opgaver, som er centrale for samfundet.

Faktisk vandt politiets automatiske nummerpladegenkendelse en pris ved uddeling af Digitaliseringsprisen 2018 for implementeringen af systemet på tværs af landet. Men trods den anerkendelse er det dog ikke alle, der er lige imponerede over den nye teknologi. Jesper Lund er formand i IT-Politisk Forening og ser det som en ”ubetinget dårlig idé” med en generel registrering af borgernes rejser.

”Når man vælger også at gemme de såkaldte no-hits i databaserne, bliver systemet samtidig en passiv totalovervågning af den store del af befolkningen, der kører bil. Blot fordi man senere kan have gavn af at vide, hvem der var hvor på et givent tidspunkt, betyder det ikke, at man skal lagre data uden videre. Det hører ikke hjemme i et demokratisk samfund, og jeg finder det åbenlyst uetisk,” siger Jesper Lund.

Andre lande som Holland og Storbritannien bruger også systemet, og nogle steder i USA bruges nummerpladescannerne til at finde sociale bedragere. Med adgang til data fra politiets scannere, som et privatfirma samler, kan de amerikanske myndigheder nemlig følge med i, om en borger på bistandshjælp, som måske er sygemeldt, kører til et sted, hvor personen muligvis udfører sort arbejde.

I Danmark styrer Rigspolitiet databasen og må kun videregive data til danske og udenlandske myndigheder, hvis de er nødvendige af hensyn til forebyggelse, efterforskning eller forfølgning af strafbare forhold eller netop ”sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse”, som der står i anpg-bekendtgørelsen.

Men enhver meranvendelse af oplysningerne er blot et nyt indgreb i borgernes ret til privatliv, mener Jesper Lund.

”Registrering af rejsemønstre kan virke adfærdsregulerende på befolkningen. Hvis en person skulle have lyst til at demonstrere for noget, der er radikalt på den ene eller anden led, skal man til at tænke sig om. For tør jeg nu deltage i denne demonstration, når staten ved, at jeg har deltaget? I værste fald risikerer vi en undertrykkelse af ytringsfriheden,” siger han.

Men hvis man ikke har noget at skjule, er der så ikke en rar tryghed ved, at færre kriminelle kan rejse uset rundt i landet?

Nej, mener Jesper Lund. For da oplysninger om dine rejsemønstre i det offentlige rum vil blive analyseret, vurderet og indgå i politimæssig efterforskning, kan man alligevel aldrig vide sig sikker.

”Hvis du af en eller anden grund har et atypisk mønster, der tilfældigvis matcher noget begået kriminalitet, kan du blive draget ind i den politimæssige efterforskning, selvom politiet aldrig nogensinde ville fatte interesse for dig under normale omstændigheder,” siger Jesper Lund.

Politiet kigger dog ikke på, om borgeres mønstre er atypiske i forhold til et ”normalbillede”, men anvender alene anpg, hvis de i forvejen har en mistanke, lyder det fra vicepolitiinspektør Lars Mortensen ved Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

”Hvis det for eksempel handler om en mistanke til en gruppe hvide varevogne fra Østeuropa, kan vi gå ind og se på deres kørselsmønstre, og om det bestyrker mistanken. Det giver os mulighed for at planlægge vores indsatser og forebyggelsesmæssige tiltag,” siger han.

Og med hensyn til at blive inddraget i efterforskningen, hvis du befinder dig på et bestemt sted, er der som sådan intet nyt i det. For hvis du for eksempel er set tæt på et røveri, vil politiet også interessere sig for dig i den indledende sondering og efterforskning, før feltet af gerningsmænd snævres ind. Sådan har det altid været med traditionel efterforskning – også længe inden der var noget, der hed anpg,” siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen.

”Vi bilder os ikke ind, at vi har investeret i en krystalkugle, som kan forudse kriminalitet. Vi kan ikke spå om fremtiden eller den kommende kriminalitet, men det er vigtigt at understrege, at man ikke bliver mistænkt, blot fordi man for eksempel passerer landegrænsen flere gange om ugen. Politiet og i sidste ende anklagemyndigheden skal altid kunne bevise en given sag over for en dommer, ligesom vi plejer. Det er der ikke ændret på, selvom vi har fået anpg,” siger Lars Mortensen.

Automatisk nummerpladegenkendelse bruges ifølge vicepolitiinspektøren også til at finde frem til kriminelle grupperinger, som arbejder på tværs af politidistrikter nationalt og internationalt. Europol kan tidligt alarmere dansk politi, hvis der er kriminelle, der er registreret i et andet land med retning mod Danmark, og så kan Rigspolitiet nemt lægge nummerpladerne ind i anpg-systemet, så de bliver adviseret og kan observere, når de mistænkte krydser grænsen.

Hvad enten det er store sager om cigaretsmugling og organiseret narkotikahandel eller mindre sager om stjålne biler, har anpg vist sig at være et nyttigt værktøj.

”Anpg hjælper os, når vi kan skride ind efter såkaldte ’hits’ på en bil, der passerer et kamera, men selvfølgelig også, når vi står over for pludselige hændelser som for eksempel et skyderi, hvor en bil er kørt fra et gerningssted. Hvis der er et anpg-kamera i nærheden, så har vi efterfølgende mulighed for at se, hvilke biler der har passeret,” siger Lars Mortensen.

It-sikkerhedschef Henning Mortensen er formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Han mener, at det er nødvendigt at fortsætte med at implementere ny teknologi som anpg, men at det stadig er et spørgsmål om balance. Problemet er nemlig, at systemet tager en lille bid af menneskets privatliv, ligesom vi oplever, at Facebook og andre private virksomheder konstant gør i hverdagen.

”Men privacy er et konstituerende træk ved mennesket. Jeg deler en smule om mit privatliv med mine kolleger, som ser mig i professionel sammenhæng, endnu mere med dem, som jeg selv definerer som venner, og næsten alt med min kone, som jeg har størst tillid til. Det er et bestemmende træk for mennesket selv at beslutte, hvem det vil dele sine oplysninger med og hvornår. Når andre pludselig bestemmer det for mig, bliver en del af min menneskelighed taget fra mig,” siger Henning Mortensen og fortsætter: ”Der findes ikke en formel på, hvad der er bedst. Der findes kun holdninger til det.”