Selvom det er blevet sværere at opstøve et pornoblad i landets kiosker, støder man stadig på pornografi i det offentlige rum. For eksempel på Københavns Hovedbanegård.
”At få rejsning er at leve”, står der med hvide kapitæler på en sort baggrund mellem perron 4 og 5. Sætningen er ikke skrevet med graffiti af en navnløs mand i mørket, men er derimod et velovervejet reklamefremstød for en hjemmeside, der bærer sloganet ”Danmarks frækkeste mødested”.
Datingreklamen er ikke den eneste med seksuelle undertoner. Bevæger man sig op ad rulletrappen, gennem ankomsthallen og hen til banegårdens busterminal, risikerer man at rende ind et par blottede veldimensionerede kvindebryster med små, stive brystvorter.
Det er en busreklame, der ledsages af teksten ”nye bryster” og så navnet på et privathospital, der kan forme dig, som kun Gud ikke har skabt dig.
Reklamen fra privathospitalet stopper ikke ved busstoppestedet – eller i det, man kan kalde for den fysiske offentlighed. Den fortsætter ind i den sociale. Nærmere bestemt på de sociale medier Instagram og Snapchat, hvor realitystjernen Fie Laursen deler et billede af sig selv i bar torso fra briksen på privatklinikken med sine 300.000 følgere.
Delingen bliver senere til tv-programmet ”Fies nye bryster”, der sendes på TV 3 i samarbejde med privathospitalet.
Seksualiserede eller som i disse tilfælde pornoficerede reklamer har siden billedpornografiens frigivelse for 50 år siden været en del af det offentlige rum.
Nogle vil sikkert mene, at reklamerne er blevet værre, andre det modsatte – og af samme grund bad Kristeligt Dagblad analyseinstituttet YouGov spørge danskerne, hvad de mener, man skal stille op med porno i det offentlige rum.
Af de 1004 adspurgte svarer 64 procent, at adgangen til porno bør begrænses eller sågar forbydes i det offentlige rum. Modsat mener 36 procent, at situationen er perfekt, som den er.
”Det er ikke noget nemt spørgsmål, for det hele afhænger selvfølgelig af, hvilken fortolkning man lægger i ordet porno og begrebet det offentlige rum,” siger Lene Stavngaard, der er sexolog og national chef i Sex & Samfund, da hun præsenteres for spørgsmålet og resultatet. Hun kridter banen op:
”Jeg tror, de fleste er enige om, at eksplicit pornografisk materiale som pornoblade selvfølgelig ikke skal stå i børnehøjde, og at børn i øvrigt skal skærmes for pornografi i det offentlige rum, fordi det viser en voksen seksualitetsdrift.”
”Men,” siger hun så: ”når man diskuterer porno i det offentlige rum, er det svært at afgøre, om vi også tager stilling til eksempelvis seksualiserede reklamer eller måske kunst. Så i bund og grund handler denne diskussion nok om, hvor vi som samfund skal trække grænsen mellem seksuelt og pornografisk materiale – og den grænsedragning er dilemmafuld. Personligt kan jeg have en klart defineret grænse, men den grænse adskiller sig formentlig fra andres. Grænsen opleves altså individuelt, men drages kollektivt, og det handler derfor om at finde en balance, hvor man skærmer pornografisk materiale uden at udøve en censur, der pludselig gør helt almindelig seksualitet farlig.”
Af samme grund mener Lene Stavngaard, at vi som samfund skal undgå at indføre et decideret forbud mod pornoficerede billeder i det offentlige rum, som 17 procent ellers tilkendegiver i meningsmålingen. For på plussiden kan seksualitet i offentligheden være med til at skabe en mere åben snak om køn og seksualitet mellem eksempelvis voksne, unge og børn.
Med censur risikerer man ”at mørklægge et fænomen, der i forvejen er meget tabubelagt”, forklarer hun og bruger de sociale medier som et eksempel på en platform, hvor man på nogle områder har taget et misforstået hensyn for at skærme for seksuelt indhold.
”Censuren på eksempelvis Instagram er jo lavet for at skærme for pornografisk materiale. Alligevel oplever vi ofte, at mange billeder af pornografisk karakter, der måske burde censureres, ikke bliver det, mens censuren til gengæld målrettes nogle elementer, der ikke burde være censureret. Et godt eksempel er brystvorten. På sociale medier må man gerne vise den mandlige brystvorte, men ikke den kvindelige – heller ikke hvis der er tale om amning eller fødselsbilleder. Pludselig risikerer vi at bortcensurere basale billeder af krop og køn, hvis vi begynder at indføre et mere restriktiv syn på, hvad der er pornografi,” siger hun.
Modsat skal vi samtidig forholde os kritiske over for medier som netop Instagram, forklarer hun. For delinger af billeder af eksempelvis seksuel karakter viser ofte stereotype kropsidealer. Samme reproduktion af sexistiske og heteronormative stereotyper gør sig også gældende i reklamebranchen, mener hun. Her kunne man eksempelvis ønske sig billeder af kraftige eller ældre kvinder i undertøjsreklamer frem for skelettynde modeller.
”Helt ærligt, hvis du spørger mig, om man skulle fjerne bryst-reklamerne fra busserne, så svarer jeg ja. Jeg synes, det er dybt problematisk, at der kører busser rundt med reklamer, hvor en virksomhed forsøger at tjene penge på, at du som kvinde skal føle dig forkert,” siger hun og gør et kort ophold:
”Omvendt vil jeg ikke tale for censur, for i forvejen lider den gode samtale og den gode refleksion omkring seksualitet. Derfor vurderer jeg ikke, at det er løsningen. Men vi bør i stedet appellere til, at den kreative reklamebranche blev lidt mindre stereotyp, når den bruger køns- og seksualitetsgreb i sin markedsføring.”
I sidste ende handler diskussionen om, at vi som forældre og i samfundet generelt skal blive bedre til at tage disse dilemmafyldte debatter med vores børn og unge, hvad enten det gælder det implicitte møde med en pornoficeret reklame eller et eksplicit pornografisk blad i en kiosk, mener hun:
”Samtalen om pornografi i det offentlige rum bør ikke handle om restriktion, men om refleksion, hvor vi lærer vores børn og unge at have en positiv tilgang til seksualitet, men mediekritisk tilgang til kommercialiseringen af porno.”
Artiklen er blevet opdateret den 13. december 2019 kl. 11:51. Før stod der i underrubrikken, at "to ud af tre danskere mener, at porno bør forbydes eller begrænses i det offentlige rum". Den sætning er efterfølgende blevet ændret til, at "to ud af tre danskere mener, at adgangen til porno bør forbydes eller begrænses i det offentlige rum".