Prøv avisen

Bør vi bremse vores aldring (bare fordi vi snart kan)?

Forfatteren bag en ny bog spår, at den fremtidige gennemsnitslige livslængde vil være omkring 192 år.– Tegning: Rasmus Juul.

En fremtid, hvor et væsentligt længere liv bliver normen, er forbavsende tæt på, spår forfattere bag en ny bog. Men med bekæmpelsen af aldring følger blandt andet risikoen for kedsomhed, sløseri og meningsløshed, siger lektor i kropslige forbedringsteknologier

Med sine 122 år og 164 dage overlevede franske Jeanne Calment både sin mand, sit barn og sit barnebarn. Hun har siden 1990’erne haft den bemærkelsesværdige rekord at være den længstlevende person nogensinde. Men måske må den nu afdøde Jeanne Calment snart se sig slået af utallige andre. Det er i hvert fald tesen i bogen ”Antiage”, der netop er udkommet. Ja faktisk spår forfatterne bag bogen, at den fremtidige gennemsnitslige livslængde vil være omkring 192 år.

Men hvordan? Michael Hejmadi-Pedersen, der er en af forfatterne, er speciallæge i almen medicin og praktiserende læge på Fyn. Han har forsket i såkaldt eksponentiel medicin og været projektansvarlig i en række tiltag, der omfatter brug af kunstig intelligens til sygdomsbehandling.

”I dag sætter vi i høj grad lighedstegn mellem aldring, sygdom og lav livskvalitet. Men i fremtiden vil man kunne behandle aldring i en sådan grad, at alder ikke længere vil være ensbetydende med dårligt helbred og kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme og kol som følge af kroppens forfald,” siger han.

Ifølge Michael Hejmadi-Pedersen skyldes aldring to ting. For det første præges vores forfald af det, som vi udsætter kroppen for gennem vores adfærd. Stress, rygning og kostvaner hører ind under den kategori. Jo mere usundt vi lever, jo mere afkortes vores potentielle levetid. For det andet skyldes aldring de cellebiologiske mekanismer i kroppen. På menneskesprog betyder det, at selv hvis vi lever ultrasundt og gør alt det, som lægen siger, vi bør, vil vores celler alligevel blive nedbrudt med tiden.

”For eksempel kan man bruge analogien med kroppen som en bil. Selvom man går rimeligt regelmæssigt til mekanikeren for at få dele af den fikset, vil den aldrig kunne fungere evigt. Der vil komme et naturligt tidspunkt, hvor den er så tilpas meget nedbrudt eller henfalden, at der ikke kan gøres mere,” siger Michael Hejmadi-Pedersen.

Men det er netop den biologiske grænse for aldring, som han argumenterer for vil overskrides i en nær fremtid.

Der er nemlig tre trin til at besejre aldring. Lige nu befinder vi os på det første trin. Det betyder, at vi – ligesom Jeanne Calment – kan blive op til de omtrent 120 år, så længe vi lever sundt, har mulighed for at få kunstige organer og stamcelleterapi og desuden ikke får nogle aldersrelaterede sygdomme.

”Forestil dig,” opfordrer Michael Hejmadi-Pedersen, ”at du kører på en jernbane. Som situationen er lige nu, får du for hvert år, du kører på skinnerne, 2,5 måneders ekstra skinner lagt på med de midler, vi har i dag. På et tidspunkt vil du hale ind på de skinner, der er lagt foran dig, og du vil til sidst dø, lige meget hvor megen hjælp fra sundhedsvæsenet du har modtaget,” siger Michael Hejmadi-Pedersen og fortsætter: ”Men i det øjeblik man kan lægge et helt ekstra år til for hvert år, du kører på skinnerne, kan vi i princippet fortsætte turen uendeligt.”

Dette er andet trin på vejen mod at besejre aldring, og den virkelighed ligger faktisk slet ikke så langt ude i fremtiden, som vi tror. Om få årtier vil der ifølge Michael Hejmadi-Pedersen være mulighed for at forlænge vores cellers levetid i en sådan grad, at man i princippet kan fortsætte på sporet og følge sine efterkommere i mange flere år end hidtil.

”Vi behøver nemlig blot at leve længe nok til, at den ene pille eller teknologi bliver opfundet, som så kan forlænge vores levetid, indtil den næste pille eller teknologi kan bruges. Så vil det ikke længere være alder, du dør af,” siger Michael Hejmadi-Pedersen.