Prøv avisen

Børnefamilier er bedre end deres rygte

Tegning: Rasmus Juul.

Ny undersøgelse giver et nærbillede af livet i danske børnefamilier og viser en udbredt vilje til at tage ansvar

Spiste dit skolebarn morgenmad i morges? Og regner du med, at I samles ved spisebordet i aften med en forventning om, at børnene smager på maden og holder bordskik? Hvis du kan svare ja til dette, ligner I flertallet af familier med børn.

En ny undersøgelse, som præsenteres i dag, torsdag, giver et nuanceret billede af adfærd, idealer og holdninger hos forældre og børn. I en godt 50 sider lang rapport, som Gallup har udarbejdet for børne- og socialminister Mai Mercados (K) opdragelsespanel, er der spurgt om alt fra sengetider til børns inddragelse i huslige pligter. Undersøgelsens resultater står som en kontrast til den kritik, børnefamilier ofte udsættes for.

Familier kommer i mange versioner, men undersøgelsen viser, at forældre på tværs af køn, landsdele og familiestrukturer har stort set samme idealer og forventninger til deres børn. Og det samme gælder børnene, som i deres svar udtrykker en sjælden grad af homogenitet. Vi taler meget om at bryde den negative sociale arv, men dette her er historien om at vokse op med en positiv social arv.

Vi begynder inde på børneværelset, hvor de adspurgte er børn fra 4. til og med 9. klasse. 77 procent af børnene svarer, at de spiser morgenmad fire til fem dage om ugen, inden de går i skole. Og 76 procent af børnene fortæller, at hele familien typisk er samlet omkring aftensmaden. Og i to ud af tre hjem bliver man typisk siddende ved bordet, til man er færdig med at spise.

I undersøgelsen er nogle af svarene opdelt, så man kan se, om børnene går på folkeskolens mellemtrin fra 4. til 6. klasse eller er elever i udskolingen fra 7. til 9. klasse. Uanset børnenes alder er der få, som vokser op i hjem, hvor der er telefoner med ved måltidet. Tre procent af børnene på mellemtrinet svarer, at der er mobiltelefoner med ved bordet. I takt med at børnene bliver ældre og kommer i udskolingen, er det syv procent, som oplever, at der er mobiltelefoner med ved spisebordet.

Artiklen fortsætter under grafikkerne

Når det kommer til sengetiden, er det forældrene, som bestemmer. Det gælder for 88 procent af børnene på mellemtrinet og 50 procent fra 7. til 9. klasse. Selvom der er sagt godnat, kan man dog godt tjekke telefonen, men det er ikke normen og i hvert fald ikke for de yngste af de adspurgte. 27 procent fra 4. til 6. klasse tjekker deres telefon, når de er gået i seng, mens det gælder for 56 procent af de ældste.

Nu er det, at man kan begynde at undre sig over børnenes svar, hvis man kan huske nogle af de andre undersøgelser, der de senere år er præsenteret omkring børns trivsel. Noget tyder på, at der i et vist omfang er forskel på, hvad børnene svarer, og hvordan deres hverdag reelt udfolder sig. Hvis forældrene styrer sengetiderne, og kun 27 procent af børnene på mellemtrinet tjekker telefonen, når de er blevet puttet, hvorfor er det så, at 40 procent af eleverne i 3. til 4. klasse hver dag eller næsten hver dag føler sig trætte, når de møder i skolen? Og hvordan kan 20 procent føle sig sultne i skolen, når børnene ifølge den aktuelle undersøgelse stort set alle spiser morgenmad? Trætheden og sulten er dokumenteret i undersøgelsen ”TIMSS 2015”, som er en international undersøgelse, der undersøger 4. klasses-elevers præstationer i matematik og natur/teknologi.

Har børnene tid nok med deres forældre? Danske børn bruger mere tid i dagtilbud end noget andet sted i verden, men spørger man børn fra 4. til 9. klasse er det 10 procent, som oplever, at deres forældre ikke har tid nok til at tale med dem. Og det er tilsyneladende en myte, at børnenes forældre er så fordybet i deres telefoner, at børnene bliver irriterede. I undersøgelsen skal de forholde sig til følgende udsagn: ”Mine forældre bruger mobiltelefonen for meget, når de er sammen med mig?”. Flertallet af børn mener ikke, at det er tilfældet. 10 procent af eleverne i udskolingen og 17 procent af eleverne på mellemtrinet mener, at det er et problem.

Så er det forældrenes tur til at svare. Gallup har spurgt et repræsentativt udsnit af forældre med børn i alderen 3 til 15 år. En del af de spørgsmål, som blev stillet til børnene, går igen, og svarene indrammer billedet af familien som et sted, hvor måltider indtages i fællesskab. Uden mobiltelefon.

Og hvad vægter forældrene så? De er stort set enige om at være enige. De bærer ikke deres barns skoletaske, og de lader barnet stå for oprydningen af eget værelse. 87 procent svarer, at de holder fast i, at barnet skal gøre noget, selvom barnet ikke har umiddelbart lyst til det, mens 73 procent holder børnene fast på aftaler. Så godt som ingen forældre laver deres barns lektier, ligesom det er ganske få forældre, som svarer, at de har ladet deres barn vinde i spil. 91 procent laver ikke lektier for deres barn, og 76 procent lader ikke barnet vinde i et spil. Og hvis barnet ikke overholder en aftale, så håndhæver forældrene konsekvenser, svarer 73 procent.

Er dette ønskebørns positive sociale arv, eller er det forældres idealer om, hvordan man skal lykkes? Undersøgelsen præsenterer sikkert et idealbillede, men samtidig giver den et indblik i dedikerede børneforældres prioriteringer. Og i hvert fald kan man konstatere, at der er en bred enighed om, at børn skal holde aftaler, selv klare lektierne og ikke skal stå som uærlige vindere af en omgang ludo.

Forældre er også enige om, at de har et medansvar for, hvordan deres barn opfører sig uden for hjemmet. 99 procent svarer, at de har et medansvar for, at barnet kan respektere de voksne, 98 procent svarer, at de har et medansvar for, at barnet kan vente på, at det bliver deres tur, og 86 procent siger, at de bærer en del af ansvaret for, om barnet larmer i timerne, eller når der gives en fælles besked i klassen.

Den nye undersøgelse demonstrerer en markant enighed blandt forældrene om et medansvar for børns adfærd uden for hjemmet. I undersøgelsen udtrykker forældrene en holdning og en hensigt, men hvad siger enigheden hos forældrene om, hvordan det faktisk går for børnene med at vente på tur og undlade at larme?

Flere undersøgelser har vist, at uro er et problem i folkeskolen, eksempelvis undersøgelsen ”TIMSS 2015”, hvor 88 procent af lærerne på 4. klassetrin svarer, undervisningen forstyrres så meget af afbrydende elever, at uroen har konsekvenser for det faglige niveau.

At være tydelig omkring sine værdier og regler kan gøre en forskel i forhold til opdragelse. Det fremgår af den videnskortlægning som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har lavet til opdragelsespanelet. Her finder forskerne en positiv sammenhæng mellem en bestemt forældretype og barnets adfærd. Børn, som har autoritative forældre, klarer sig bedst både fagligt og socialt. Men hvem er så de autoritative forældre? Det er kærlige og involverede forældre, som er tydelige om egne værdier og regler, og de er en kontrast til to andre forældretyper: de eftergivende forældre, som ikke bruger eksplicitte regler, og de autoritære forældre, som ofte bruger sanktioner og er følelsesmæssigt distancerede.

Forældre investerer historisk meget tid i deres børn. 44 procent svarer ifølge den nye undersøgelse, at de er mere sammen med deres barn, end deres forældre var sammen med dem.

Men er der tid nok til at være sammen med børnene? Rockwool Fonden lavede i 2009 en gennemgang af danske forældres børneomsorg. Her fremgår det, at danske mødre, og især fædre, bruger megen tid på deres børn sammenlignet med forældre i andre europæiske lande. Ingen andre kvinder i Europa bruger så megen tid på deres skolebørn i alderen 7 til 17 år, som danske mødre gør, og danske fædre ligger internationalt i toppen, når det gælder børneomsorg. Men den svære balance mellem arbejds- og familieliv debatteres stadig. Måske kan det ses som en succes, at flertallet af forældre ifølge den nye undersøgelse oplever, at de ikke har for lidt tid med børnene. 30 procent af forældrene svarer dog, at de har for lidt tid i hverdagen sammen med børnene.

Forældre deler en ydmyghed i forhold til at være opdragere. 11 procent svarer, at nutidens forældre er bedre til at opdrage end deres egne forældres generation. Og forældrene tager gerne mod råd, når det gælder børneopdragelsen. 70 procent modtager råd fra partneren, og 40 procent af forældrene tager gerne mod råd fra deres barns lærer eller en pædagog.

Men hvad så med koret af familieterapeuter og psykologer, som byder sig til med bøger, foredrag og tv-programmer? 30 procent af forældrene tager mod råd fra dem.

Er der for meget fokus på at blive til noget frem for at blive til nogen på landets børneværelser? Det er et af de underliggende spørgsmål til børnene og forældrene i undersøgelsen. Derfor kan det være bekymrende, at flertallet af elever i udskolingen kun rækker hånden op, hvis de er sikre på, at de kan svare rigtigt, ligesom 39 procent af eleverne i udskolingen tænker på alt det, som kan gå galt, når de skal prøve noget nyt. Er der tale om en sund skepsis, eller viser svaret, at børnene ikke har lært, at det er okay at fejle? At en elev i udskolingen tænker på, hvad der kan gå galt, inden man kaster sig ud i noget nyt, kan også være udtryk for en modenhed.

I den kommende tid skal det moderne forældreansvar til debat. Officielt indledes debatten på Folkemødet på Bornholm i dag, torsdag, når børne- og socialminister Mai Mercado (K) gæster Allinge. Mon ikke det bliver en debat om blandt andet robusthed, som er et ord, der har vundet stor udbredelse i debatten om børneopdragelse de senere år? Begrebet dukker ofte op, når man taler om det pres, børn lever med. Og den nye undersøgelse giver ikke anledning til at tro, at interessen for robusthed vil falde. Flertallet af forældre mener ikke, at børn i dag er mere følelsesmæssigt robuste, end forældrenes egen generation var. Men én ting er sikkert efter endt læsning af rapporten: Danske børn har forældre, som er fortrolige med de korrekte holdninger og ønsker at løfte forældreansvaret.

Kilder: Kantar Gallup ”Børn om opdragelse”, Kantar Gallup ”Gallup om forældres syn på opdragelse”, Rockwool Fonden 2009 ”Forældres brug af tid og penge på deres børn”, Undervisningsministeriet ”Den nationale trivselsmåling 2016”, DPU/Aarhus Universitet ”TIMSS 2015” samt VIVE ”Kortlægning af viden om opdragelse”.