Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Brugte barnevogne og aflagt børnetøj er blevet en stor forretning

Børneloppen er et genbrugssupermarked, hvor private kan sælge brugt børne- og legetøj. Butikken i Valby åbnede som den første i 2016, og nu findes der syv butikker over hele landet. – Foto: Niels Christian Vilmann /Ritzau Scanpix

Bæredygtighed er blevet en såkaldt supertrend blandt danske børnefamilier, og 77 procent af dem har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder

Enhver konventionel børnetøjsbutik burde være misundelig på kundefremmødet denne grå hverdagsformiddag i et industrikvarter i Valby i København. Genbrugsmarkedet Børneloppen på Gammel Køge Landevej har kun lige åbnet, men mellem de lange reolopdelte gange må mange mødre, få fædre og en del barnevogne allerede gå i gåsegang for at besigtige brugt børnetøj, legetøj og tilbehør.

Hver reol er inddelt i sektioner, og hver sektion repræsenterer en stadeplads. I ”Daniels Biks” er der for eksempel drengetøj i størrelse 56-134, mens en anden lille butik reklamerer med, at alt tøj er vasket i Neutral og kommer fra et røg- og dyrefrit hjem. I en tredje stand kan man erhverve sig en ”Prinsessegarderobe” med mærker som Ralph Lauren og Petit By Sophie Schnoor.

Børneloppen er nemlig et loppesupermarked for børnefamilier, hvor private kan leje en reol i minimum en uge ad gangen og videresælge brugt legetøj, aflagt børnetøj og barnevogne for bare at nævne et lille udsnit. Man prissætter selv sine varer. Børneloppen klarer resten mod prisen for at leje en stand samt en kommission på 15 procent.

Nadia Elmbjerg, 27 år, og Paulina Butler, 28 år, står med hver sin baby på maven i en bæresele. Nadia har også datteren Silje på toethalvt år med. De er kommet kørende fra Strøby Egede ved Køge, hvor de i øjeblikket er på barsel og i samme mødregruppe. Nadia Elmbjerg har taget en plasticbakkke, som kan monteres på en højstol, ned fra en hylde. Hun overvejer, om den kunne være noget. Hun har før fundet gode ting i butikken.

”Det er et supergodt koncept, og man kan få mange gode mærker til billige penge. Det og bæredygtigheden i det betyder meget for mig. Hjemme bruger vi også vaskenødder til tøjvask og sæbebarer frem for shampoo. Vi prøver for så vidt at undgå plastic, men vi køber både gamle og nye ting til børnene og er ikke fanatiske,” siger hun.

Ifølge Pej Gruppen – Scandinavian Trend Institute, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug – er et koncept som Børneloppen en af i alt seks supertrends til børn, som vil blive endnu mere markante i 2020. At gensælge, reparere og genbruge, at støtte en god sag og bæredygtig tilpasning er blandt tendenserne.

I trendbogen ”Pej Kids 2020+” beskriver trendforsker Rie Fjordsøe Rasmussen, hvordan gamle værdier skiftes ud med nye – og flere både børn og voksne retter opmærksomheden mod, hvad der efterlades til næste generationer. Som det står på bannerne i klimademonstrationerne, er der ”ingen Planet B”.

”Der er kommet at andet fokus på at skue tilbage og se på, hvordan bedsteforældre og oldeforældre levede, og kommet en erkendelse af, at den nøjsomhed også havde en værdi, og vi kan bruge visdommen fra ældre generationer, som ikke havde det massive overforbrug, vi ser i dag. Vi er begyndt at tænke mere over, hvad vi køber, forbruger og efterlader til de kommende generationer,” siger Rie Fjordsøe Rasmussen.

Tal fra DBA Genbrugsindekset 2019 viser da også, at genbrugsbølgen i Danmark har nået nye højder. 77,5 procent af de danske børnefamilier har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder, og en dansker køber i gennemsnit brugte varer for over 5000 kroner om året. Genbrugsindekset viser også, at hver anden dansker gerne vil leve mere bæredygtigt, og 80 procent synes, at det er forkert at smide ting ud, der stadig virker.

Børn kan ofte være en årsag til at ændre på sin livsstil, påpeger Rie Fjordsøe Rasmussen, der mener, at klimaaktivisten Greta Thunbergs popularitet samt mediernes klimadækning har påvirket os til at reflektere over vores adfærd som forbrugere.

”Når vi får børn, ændrer vores værdier sig automatisk, og mange tænker over, hvad de selv kan gøre for at leve mere miljøvenligt. Samvittighed er blevet en motivationsfaktor. Når det er sagt, bliver der solgt mere fast fashion (billigt modetøj, red.) end nogensinde før, og for nogle er der status i at have det nyeste nye. Så selvom mange gerne vil tænke på ressourcerne, er vi også i den grad et forbrugssamfund. Vi køber måske en bæredygtig sparkedragt, men samtidig køber vi også en hårbøjle i plastic, som er med til at fastholde billedet af os som et menneske, der er med på moden.”

I den store loppebutik i Valby bevæger Sofie Brandt sig hurtigt omkring og retter på gummistøvler og udklædningstøj. Sammen med partneren Johanne Kiel Nielsen er hun stifter af Børneloppen, som åbnede den første butik i Valby i oktober 2016. I dag findes der syv butikker fordelt over hele Danmark og en enkelt i Island.

Går alt efter planen, vil Børneloppen i løbet af de næste år åbne lignende butikker i Norge og Sverige. Siden åbningen og til og med september 2019 har de solgt varer for 93 millioner kroner, oplyser Sofie Brandt.

Bæredygtighed var dog ikke den primære grund til at åbne Børneloppen. Hun siger:

”Der var det primært at lave et velfungerede videresalgskoncept, så forældre slap for at stå en hel dag i regnvejr på et loppemarked eller for at have en lang dialog på sociale medier for at sælge en flyverdragt. Særligt små børn vokser så hurtigt og bruger både tøj og legetøj i så kort tid, så vi vurderede, at der måtte være et marked for at sælge videre, men hvor vi tog os af alt besværet ved det.”

Sidenhen er bæredygtigheden begyndt at fylde mere.

”Vi har regnet ud, at vi ved at videresælge brugt tøj har sparet, hvad der svarer til 33 millioner toiletskyl eller CO2 svarende til 7300 danskeres årlige forbrug,” siger Sofie Brandt.

Irina Papazu er ph.d. i klimaforandringer og postdoc ved IT-Universitetet i København. Også hun mener, at vi befinder os i en udvikling mod en større bevidsthed om den klimakrise, vi befinder os midt i. Det vil hen ad vejen smitte af på vores forbrug, men det tager tid. Og derfor ser vi en række modstridende tendenser, hvor Københavns Lufthavn sætter rekord i antal flyvninger, samtidig med at mange taler om flyskam og CO2-kvoter.

”Med det in mente, at trends er noget, der peger fremad, så tror jeg, det er rigtigt, at vi efterhånden bliver mere og mere bevidste i vores handlinger som forbrugere. Men vane- og adfærdsændring tager tid og begynder som regel med en bevidsthed. Og det er ikke alle, som endnu er villige til at ofre turen til Thailand i bæredygtighedens navn. Men man kunne sagtens forestille sig, at tøjskam vil blive det næste, som vinder indpas,” siger Irina Papazu.

Også hun mener, at det at få børn ofte sætter tanker i gang om den måde, man lever sit liv på.

”Når man får børn, får man en anden bevidsthed, og flere begynder for eksempel at spise økologisk, og man ser, at genbrugsapp’er som Reshopper og DBA (Den Blå Avis, red.) har vokset sig kæmpestore. Men der er også stadig mange, der aldrig kunne drømme om at købe brugt, fordi deres poder skal have det nyeste af det nyeste.”

Irina Papazu understreger, at den større klimabevidsthed blandt forbrugere er opstået nedefra på græsrodsniveau og ikke er politisk skabt. Men netop politikerne bør tage mere ansvar på forbrugerområdet og vejlede i, hvad der i virkeligheden gavner miljøet, og hvad der ikke gør.

”Politisk er der behov for at tage mere styring, så det ikke i lige så høj grad som nu er op til den enkelte at tolke, hvordan vedkommende vil handle klimabevidst. Som det er nu, handler mange ud fra deres egen lille klimalogik så som, ’når jeg nu ikke har nogen bil, kan jeg vel godt tillade mig at flyve’. Der er et behov for, at politikerne tager ansvar og gør det klart for befolkningen, hvor og hvordan det batter at handle,” mener Irina Papazu.

I Børneloppen i Valby er 27-årige Simone Frøslev på jagt efter tøj til sin kommende datter, som befinder sig i maven. Hun handler her, fordi det er billigt.

”Der er virkelig mange penge at spare, og når man får sit første barn, skal man investere i meget tøj og udstyr. Meget af tøjet her er jo stort set ikke brugt og skal bare have en tur i vaskemaskinen. For mig er miljøet sekundært,” siger hun.

40-årige Jaka Povsic fra Hvidovre er blandt de kunder, der blandt andet er der af idealistiske årsager. Han er også en af de få mænd, der har vist sig i butikken. Hans kone befinder sig i et andet hjørne af Børneloppen. De har tre børn på tre, fem og syv år, som lige nu er i børnehave og skole. Forældrene er kommet for at kigge efter sko til den ældste, fortæller Jaka Povsic, som arbejder med it.

”Vi køber brugt af flere årsager. Det er billigt, varerne er i flot stand, og så kan vi rigtig godt lide genbrugstanken. Vi forsøger selv at donere det legetøj og tøj, vi ikke bruger, til gode formål. Vi vil gerne bidrage til, at cirklen fortsætter.”

Nadia Elmbjerg, 27 år (tv.), og Paulina Butler, 28 år, kommer fra Strøby Egede ved Køge og er i øjeblikket på barsel og i samme mødregruppe. De køber jævnligt brugt til deres børn – både for at spare penge, og fordi det er mere bæredygtigt. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det bugner med brugt børnetøj, legetøj og tilbehør i genbrugssupermarkedet Loppen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix