Hvad er du rundet af?
Begge mine forældre var politisk aktive, og fra mit barndomshjem i Virum vil jeg fremhæve særligt to ting. Den ene er de konservative grundværdier Gud, konge og fædreland. De har haft reel betydning i min dagligdag. Kristendommen var et bagtæppe, og Dronningens fødselsdag var noget, man fejrede. Og man måtte aldrig gå hen og blive historieløs – bevidstheden om historien og traditionerne var noget, man greb til i alle diskussioner.
Den anden ting, jeg vil fremhæve, er væsentligheden af politisk uenighed. Man kan være flyvende og rygende uenige, uden at man stopper med at holde af hinanden. I min store familie var halvdelen konservative, og den anden halvdel klassiske socialdemokrater. Udefra har det nok set ud, som om folk blev vildt uvenner, men det blev aldrig personligt. Jeg blev hurtigt et lille voksenbarn. Jeg hadede at sidde ved børnebord, for børnene løb hurtigt ud at lege. Jeg ville hellere være med i diskussionen. Selv har jeg også været venner med folk, jeg er rygende uenig med, og det byder mig kraftigt imod, når en diskussion kommer til at handle om, at nogle, man er uenig med, er usympatiske.
Jeg har været en ambitiøs konkurrencerytter hele min ungdom, og næsten alle mine lektier er blevet lavet i god tid og i bussen på vej til Gilleleje, hvor min hest var. Den passion for ridning har gjort mig disciplineret og har blandt andet betydet, at jeg kunne gøre min kandidatuddannelse færdig, mens jeg sad i Folketinget og i øvrigt stadig var konkurrencerytter på det tidspunkt.
Jeg er også rundet af, at jeg som 18-årig tog et år til Oklahoma for at arbejde på en ranch som trænerassistent i ridning. Jeg fik venner for livet og oplevede en helt anden måde at leve og tænke på. Det gælder for eksempel deres meget anderledes kirkeliv med en masse frikirker, og jeg blev pludselig konfronteret med min egen kristne tro, da jeg skulle forklare den i mødet med amerikanere.
Min tro er også rundet af Elisabeth Siemen, der er præst i Virum Kirke. Hun var min præst, da jeg blev konfirmeret, og i årene efter gik jeg indimellem i kirke hos hende – og måske endnu mere, da jeg kom hjem fra USA og havde opdaget, hvad det ville sige at være evangelisk-luthersk kristen. For 20 år siden dumpede vi igen ind i hinanden, og der udviklede sig et fantastisk venskab, selvom der var mange år imellem os. Hun har døbt mine børn og er fadder til dem begge, og så har hun været en fantastisk sparringspartner, både da jeg var kirkeordfører og i mit eget virke som præst.
Hvad bekymrer du dig for?
Den gamle politiker kommer op i mig, for jeg er bekymret for, hvad jeg ser som en stigende tendens til, at respekten for vores grundlæggende rettigheder skrider i den politiske debat, og når politiske beslutninger bliver taget. Det er både politikerne og os som vælgere, der stemmer politikerne ind og ud, der har skylden. Og det gælder både på den ene og den anden side i dansk politik.
Hvad får dig til at falde til ro?
Min mand siger ”massage!”. Selv vil jeg sige, at det selvfølgelig er en ridetur. Hvis jeg er stresset, bekymret eller ikke ved, hvad jeg skal skrive i næste søndags prædiken, er der ikke noget bedre.
Hvilken ejendel i dit hjem ville du redde først?
Arvesmykker og fotoalbums. Jeg har nogle perleøreringe, som jeg lånte af min moster, da jeg blev gift i 2001. På det tidspunkt vidste hun godt, at hun på et tidspunkt ville dø af cancer, og hun var i gang med at give ting væk. Hun havde ikke selv en datter, så hun havde bestemt, at jeg blandt andet skulle have de øreringe. Men fordi jeg skulle have noget lånt til dagen, fik jeg dem først formelt senere.
Hvad tror du på?
Jeg tror på den treenige Gud. På den skabende magt, på opstandelsens kraft og håb og på Helligåndens virke. Jeg kan godt høre, det lyder som et superpræsteligt svar, men det er sandt.
Hvad vil du gerne blive bedre til at sige nej til?
Søde sager.
Hvad vil du gerne blive bedre til at sige ja til?
Jeg synes grundlæggende, jeg er god til at sige ja, og jeg har meget lidt i mit liv at brokke mig over. Min familie har det godt, vi er alle raske, og selvom mit vikariat lige er slut, ved jeg, at jeg som præst er endt på den helt rigtige hylde. Jeg skal nok finde den rigtige stilling og glæder mig over, at jeg resten af mit arbejdsliv skal være sognepræst.
Hvem vil du gerne rette en tak til?
I denne sammenhæng vil jeg takke Helsingør Stifts tidligere biskop, Lise-Lotte Rebel. Hun valgte at tage imod mig som paragraf 2-præst i 2017 og vistnok kun som den anden i hele sin tid som biskop. Hun lagde en kæmpestor indsats i at give mig et veltilrettelagt forløb med sparring og opbakning, og hun øste ud af sin ekstremt store viden. Jeg er meget taknemmelig for, at hun tog det på sig på falderebet af sin tid som biskop.