Danmark - et samfund, der aldrig lukker

Det er danskerne selv, der er med til at fremprovokere det døgnåbne samfund, siger eksperter. Vi er blevet følemennesker, der hele tiden mærker efter vore egne behov og handler ud fra dem, siger fremtidsforsker

Vi er blevet vant til, at vi kan få, hvad vi vil, når vi vil, mener fremtidsforsker. Foto: Scanpix
Vi er blevet vant til, at vi kan få, hvad vi vil, når vi vil, mener fremtidsforsker. Foto: Scanpix.

Vågner du en nat og får en ubændig trang til at styrketræne, er det intet problem. Fitnesscenteret har nemlig åbent alle døgnets 24 timer.

Er du i humør til at shoppe, selvom klokken for længst har passeret midnat, går du bare på internettet og handler løs i webbutikkerne - måske får du også lige lidt rådgivning af en bankrådgiver undervejs.

Og nåede du ikke på biblioteket for at hente den bog, du havde bestilt hjem, inden det lukkede klokken 17, så bare rolig. Med et sundhedskort kan du efterhånden på mange biblioteker frem til klokken 23, hvor personalet for længst er gået hjem, selv lukke dig ind, scanne bogen og tage hjem.

Danmark er på vej til at blive samfundet, der aldrig lukker.

I 2014 lancerede således både byggemarkedskæden Stark og discountkæden Netto butikker, der har åbent hele døgnet. At vi er kommet dertil, hvor vi kan handle dagligvarer om natten, har flere årsager, mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

Hun pointerer, at vores samfundsmodel i dag i det hele taget er blevet mere flydende, og at der ikke længere er de samme grænser som tidligere mellem de forskellige sfærer i vores liv, eksempelvis mellem arbejde og fritid. Samtidig giver teknologien os stadig flere muligheder for at kommunikere og forbruge døgnet rundt. Og sidst, men ikke mindst spiller den stigende individualisering en stor rolle.

”Vi er blevet vant til, at vi kan få, hvad vi vil, når vi vil. Fordi vi arbejder mere og mere innovativt, er vi blevet 'følemennesker', der mærker efter fra sekund til sekund, hvad vi har lyst til. Og vi ved, at det er muligt at reagere på de idéer, der opstår oppe i hovedet. Hvis jeg sidder og arbejder en sen aften, fordi jeg var grebet af noget og bagefter føler et behov for at træne, så skal det selvfølgelig kunne lade sig gøre at tage i fitnesscenteret,” siger hun.

Det døgnåbne samfund gør det imidlertid svært at se, hvornår vi hver især selv skal lukke og ignorere de mange muligheder, der er for at bruge og forbruge. De åndehuller, vi engang tog for givet, er forsvundet.

”Jeg tror, at pauser i fremtiden bliver noget andet. Dengang man arbejdede hårdt fysisk, blev man nødt til at tage hjem og holde 100 procent fri, så kroppen kunne restituere. Men nu, hvor vi arbejder anderledes, så skal vi lære at finde vore egne pauser, ligesom man på arbejdspladserne skal overveje, hvordan man skaber rum for pauser. Skal vi leve af det innovative samfund, hjælper det ikke, at vi har noget kørende i hovedet konstant,” siger Anne-Marie Dahl.

Teolog og debattør Katrine Winkel Holm er af den holdning, at vi skal sørge for at skabe rum for fælles pauser og ikke kun planlægge dem individuelt. Gør vi ikke det, risikerer vi at miste noget af det fællesskab, som udgør sammenhængskraften i samfundet.

”Jeg har altid syntes, det har været rart, at man kunne sige til sine børn, at det kan vi altså ikke i dag, for butikkerne holder lukket. Det handler om, at vi befrier os selv fra vore egne behov, og at der er tidspunkter, hvor vi altså må bruge tid på at sidde og glo ud i luften, grave i haven eller spille Ludo med vores børn. Vi risikerer, at det bliver et stresssamfund, hvis ikke vi gør det,” siger hun.

Selv har Katrine Winkel Holm haft den regel, at hun ikke måtte handle om søndagen, hvis hun ikke først havde været i kirke. Men den regel har været svært at efterleve, og hun er helt på det rene med, at hun som alle andre er oppe mod enorme kræfter i form af et marked, som det er umuligt at bekæmpe. Men der er stadig håb.

”Indtil lukkeloven blev liberaliseret, kom vi jo hviledagen i hu. Og der er da heldigvis stadig begrænsninger i en eller anden grad, som jeg håber, vi holder fast ved. Ugen mister sin farve, hvis det bare er hverdag hele ugen. Det svarer til, at vi skulle undvære årstiderne,” siger hun.

Når Dansk Supermarked, som ejer Netto, vælger at satse på døgnåbent i foreløbig tre af sine butikker, hænger det sammen med, at vi hastigt bevæger os hen imod et såkaldt convenience-samfund - det vil sige et samfund, hvor tingene skal foregå på forbrugernes præmisser. Det gælder også inden for dagligvarehandlen, hvor der gøres rigtig meget for at tilbyde kunderne løsninger, der kommer tættere på deres liv og vaner. Det fortæller Mette Skovgaard Frich, vidensudviklingschef hos Retail Institute Scandinavia, der er et konsulent- og videnshus med fokus på detailhandel og forbrugeradfærd.

Ifølge hende er vi selv med til at fremprovokere udviklingen, fordi vore vaner får en selvforstærkende effekt. Således har Netto i forbindelse med åbningen af sine døgnbutikker da også selv påpeget, at man i de senere år har kunnet iagttage, hvordan en stadig større del af salget sker i ydertimerne af butikkernes åbningstider.

At vi nu vil til at købe ind på skæve tidspunkter, hænger godt sammen med, hvordan vi i øvrigt har skruet vore liv sammen, påpeger Mette Skovgaard Frich.

”Det er ikke bare vores shoppehverdag, der er blevet opdelt. Det er hele vores liv. Vi er online hele tiden, og den teknologiske udvikling og onlinehandlen har sparket til udviklingen. Vi ved, vi har rigtig mange muligheder, og så skal tingene ikke være besværlige. Det ligger i os, at vi har behov for, at der altid er noget åbent, og vi er ikke vant til at skulle tilpasse os. Vi er vant til, at verden er åben for os hele tiden,” siger hun.

Sognepræst i Ledøje-Smørum Sogne Edith Thingstrup er en af de forbrugere, der er begejstret for, at samfundet sjældent lukker helt. Hun nyder at kunne gå ned og købe rugbrød og pålæg, når børnene er puttet, selvom klokken nærmer sig 22. Hun handler også meget på internettet og synes, det er en lettelse at kunne gøre tingene, når hun bedst har tid. At kirken kommer til at betale prisen for den liberaliserede lukkelov, er hun ikke nervøs for.

”Jeg frygter ikke for kirken, og jeg mener stadig, at vi skal beholde søndagsgudstjenesten. Men selvfølgelig skal vi huske at bruge pauseknappen. Men det synes jeg også, at folk gør. Jeg kunne se det mellem jul og nytår, hvor mange ikke nøjedes med at gå i kirke juleaften, men også på 'de skæve helligdage'. Det gør de, tror jeg, fordi de giver sig selv tid til pauser,” siger hun fortsætter:

”Og hvis ikke vi får de pauser, vi har brug for, så tror jeg ikke, at det er hverken Nettos, Bilkas eller 7-Elevens skyld, så er det nok nærmere vores egen.”