Prøv avisen

Tre kvinder fortæller: Derfor arbejder vi frivilligt på juleaften

Foto: Privat

Flere og flere melder sig som frivillig arbejdskraft den 24. december, og aldrig har vi givet så meget i julehjælp. Mød her Josefine, Anja og Lindsay, der alle tre har valgt deres faste juleaftaler fra for at være der for andre i højtiden

Josefine Belkov, studerende, 24 år, holder juleaften som frivillig på værestedet Hjerterummet i Aalborg

Som mange andre væresteder har også caféen for hjemløse, Hjerterummet i Aalborg, fået så mange opkald fra almindelige mennesker, som vil arbejde frivilligt juleaften, at de har måtte afvise cirka 15. Men iberegnet de to professionelle kokke, som har tilbudt at stå for middagen på værestedet, er i alt syv hjælpere klar til at tage imod hjemløse og ensomme den 24. december.

”Folk har mange forskellige begrundelser for at ville hjælpe til i stedet for at fejre jul hjemme, som de plejer,” siger Josefine Belkov, der selv for første gang arbejder som frivillig juleaften.

Siden hun flyttede fra Esbjerg til Aalborg i september sidste år for at studere, har hun været frivillig på Hjerterummet en til to gange om ugen.

”I år er det en stille jul hjemme hos os. Hvert andet år er vi mange, hver andet få, og så spurgte jeg min mormor, morfar og lillebror, om det var i orden, at jeg arbejdede her i stedet. Og det sagde de ja til,” siger Josefine Belkov.

Josefine er den, der koordinere juleaften på Hjerterummet– lige fra indkøb til afvikling.

”Jeg gør det, fordi jeg vil elske at være med til at det bliver en god juleaften for både vores faste gæster, som vi kender godt, og for dem der kommer forbi, som vi ikke har mødt før. Hvis jeg ikke gjorde det, havde vi heller ikke kunnet holde åbent juleaften.”

Har det noget med næstekærlighed at gøre?

”Det har det jo nok. Men jeg har det også rigtig rart med vores gæster. En af dem sagde forleden, at de var ’skæve eksistenser’, men for mig er det en gensidig relation, vi har. Det er lige så meget dem, der giver mig noget.”

Så hjælper hun lige så meget for sin egen skyld?

”Det er ikke med den følelse, jeg går derfra, det er mere det, at vi har haft en hyggelig aften. Vi spiller spil eller får en snak. Jeg er her ikke, fordi det ser godt ud på cv’et, og det er ikke noget, jeg bruger i mine studier, det ville være at overskride en grænse,” siger Josefine Belkov, der studerer kriminologi på Aalborg Universitet.

Det bedste ved at arbejde frivilligt er efter hendes mening, at det er lysten, der driver værket, ikke pligten eller pengene.

”Når man arbejder frivilligt er der også en stor grad af medbestemmelse, som der ikke altid er på en almindelig arbejdsplads,” siger Josefine Belkov, der er glad for det netværk, hun fik som tilflytter til en fremmed by.

”Jeg er for eksempel blevet rigtig gode venner med en anden frivillig, Mona, som er på alder med min mormor. Hende havde jeg nok ikke mødt ellers.”

De mennesker, der kommer på Hjerterummet, er en blandet flok: hjemløse, folk der har et sted at bo, misbrugere, mennesker med psykiske lidelser.

”Men egentlig også bare mennesker, som måske er ensomme og som trives godt i det rum, vi skaber. Og der tror, jeg det er vigtigt, at vi er frivillige, for vi er her jo, fordi vi gerne vil.”

Juleaften holder Hjerterummet åbent mellem 17 og 22, og i stedet for at maden hentes i køkkenet som til hverdag, bliver juleretterne serveret ved bordene, hvor de syv frivillige også sidder med.

Julen er en følsom tid, og der er nogle emner, man ikke vil tage op ved bordene den aften, mener Josefine Belkov.

”For nogle kan det være smertefuldt, at de ikke er sammen med deres egen familie, måske fordi de er blevet valgt fra. Man skal nok ikke som det første spørge, hvor sidemanden ellers ville have holdt juleaften. Det kan man jo tale om, hvis han eller hun selv kommer ind på det. Vi vil nok alle sammen være lidt påpasselige med, hvilke samtaleemner vi indleder,” siger Josefine Belkov.

For tiden pendler Josefine Belkov til Aarhus, hvor hun er i praktik i et konsulentfirma, så hun arbejder ikke så mange timer på Hjerterummet, som da hun læste i Aalborg. Men juleaften var hun sikker på, at hun gerne ville være der, hvis familien altså syntes, det var i orden. Og det gjorde den.

Kærestesorger fik Anja Rossau, der er sanger og 44 år, i gang med at yde frivillig julehjælp. Det har givet hende tilnavnet Skanderborgs juleengel

Det er fjerde år i træk, Anja Rossau pakker bugnende julekurve til familier, ”der sidder hårdt i det”. Hun er bare sig selv, uden nogen organisation bag, og i kurvene er der mad til lillejuleaften, juleaften og juledag med knas, mandelgave og det hele. Lidt gaver følger der også med. Til at begynde med betalte hun for det hele selv.

”Men i takt med at flere har fundet ud af, at jeg gør det her, er der nogen, der har lyst til at give et par af tingene. Så tager jeg rundt og samler ind, nogen har måske slik og andre kirsebærsauce,” siger hun.

Sidste år pakkede Anja Rossau 10 kurve, ”men var ved at drukne i det”, så i år er hun tilbage på fem. Konsekvent søger hun ikke om penge i sine opslag på Facebook, men nogle gange spørger folk, om hun har Mobilepay.

”Og det har jeg jo, så i år er det blevet til 1500 kroner til lidt ekstra,” fortæller hun mellem to julearrangementer i Skanderborg, hvor hun som kirkesanger og -tjener er tilknyttet flere kirker.

Mange i den østjyske stationsby har hørt om hendes julehjælp og stopper hende på gaden og siger, det er godt gået. Da man selv må hente julekurvene hjemme hos Anja Rossau, er det ofte lokale familier, der får hjælpen, men hun har givet kurve så langt væk som til Randers og en enkelt til Nordjylland.

Når Anja Rossau hjælper andre, hjælper hun også sig selv, siger hun, det var faktisk sådan, det begyndte.

”Jeg havde et dårligt brud med en kæreste, og var langt nede i sommeren 2014. Men fandt ud af, at der var nogen, der havde det meget værre end mig, da jeg sad og surfede på Facebook og så alle de forskellige hjælpegrupper.”

Og så begyndte hun at hjælpe i et forsøg på at glemme, at hun selv var ked af det.

Er det så for din egen skyld, du yder julehjælp?

”De fleste af os bliver nok gladere af at hjælpe andre, det er bare ikke altid, man får taget sig sammen til at gøre det. Og så synes jeg, det er synd, hvis nogen, specielt børn, skal have taget julens magi fra sig, fordi der ikke er råd til at gøre det hyggeligt,” siger Anja Rossau, der begynder at forberede julekurvene allerede i september.

”Jeg er af vestjysk slægt, så jeg har lært hjemmefra, hvordan man får pengene til at strække langt, for eksempel ved at holde øje med, hvornår der er tilbud. Smør for eksempel, der koster 20-24 kroner pr. pakke, fik jeg i Føtex til 10 kroner, fordi jeg havde tid til at vente,” siger Anja Rossau, der også kører til Tyskland og køber slik for at spare sukkerafgiften.

”På den måde får man meget mere for pengene, og det er måske det, som udsatte familier nogle gange har svært ved at overskue. For at spare penge, skal man jo også have penge.”

Det er på en lukket hjælpegruppe på Facebook, Anja Rossau annoncerer efter modtagere, men hun har også informeret om julekurvene på AOS, Alt Om Skanderborg. Folk søger så ”bagom” i en privat besked til hende.

Når familierne henter julekurvene, har de ofte børnene med.

”Så siger jeg, at jeg at arbejder for julemanden, at jeg er en af de betroede nisser. For hvis vi ikke kan finde ud af at hjælpe hinanden resten af året, så kan vi da til jul.”

I år skal hun for første gang fejre jul ”herhjemme” med sin forlovede, sine forældre og søster, samt hendes bedste veninde og dennes mor, der ellers skulle sidde alene.

Projekt julekurv er hverken stort eller prangende, men har alligevel givet hende tilnavnet juleenglen fra Skanderborg.

”Det synes jeg jo ikke selv, jeg er, men navnet hænger ved, selvom det ikke har noget med engle at gøre. Jeg har bare overskud til at hjælpe lidt.”

Men faktisk er hun engel i flere lokale kirkers arrangementer, hvor børnehaver og dagplejemødre i kirken får fortalt Juleevangeliet med filtdukker.

”Jo, det er rigtigt nok,” sige hun: ”Det er mig, der svæver ned fra himlen og fortæller hyrderne, at der ikke er noget at være bange for. Så englesangen – det er mig,” siger Anja Rossau, der er uddannet operasanger.

Nogle julekurv-familier hører hun fra igen, fra andre aldrig. Sidstnævnte håber hun, at hun bare mødte, fordi de havde et midlertidigt dyk i deres liv, hvor de lige havde brug for en kurv.

Lindsay Hancock, 38 år, giver sammen med 69 andre frivillige udsatte familier i København en julefest

Efter fire dage måtte EventyrJul i København lukke for tilgang, fordi man ikke havde plads til flere frivillige juleaften.

De frivillige, der nåede at komme igennem, sender efterfølgende en ansøgning, og en frivilliggruppe, som har forstand på jobansøgere, vurderer og vælger ud. For eksempel skal de juleaftensfrivillige være over 18 år og have tålmodighed og overskud.

Foreningen EventyrJul blev for cirka tre år siden registreret som en ”non profit-organisation”, og det er krisecentre, hjælpeorganisationer, kommuner og kirker, der finder de familier, der skal fejre juleaften i Marketenderiet i Valby ved København. I alt 250 gæster, heraf cirka 160 børn, er der plads til.

Og de 70 frivillige, der skal lave maden, pakke gaver ind og være bordformænd aftenen igennem, er som sagt fundet.

Lindsay Hancock, 38 år, er en af dem, hun er også den person, der leder arbejdet med at finde og fordele de frivillige i forhold til planlægningen. Til daglig er hun ansat som konsulent i Danske Bank.

”Der er mange detaljer, der skal holdes styr på, og den erfaring har jeg med mig fra mit arbejde i banken,” siger Lindsay Hancock, der også var frivillig hjælper juleaften 2015.

”Jeg har to delebørn på 7 og 10 år, som skal være hos deres far i år, og det var det dilemma, jeg stod med første gang i 2015. Jeg kunne jo fejre jul i England, hvor jeg kommer fra, men for mig handler julen om børnene, og kan jeg ikke være sammen med mine egne, vil jeg gør noget for børn, der har brug for det,” siger Lindsay Hancock, der i år har sin kæreste med for første gang. Han arbejder som frivillig køkkenchef på projektet den 24. december.

Hvert af de 160 børn får en hel sæk med gaver, som er sponsoreret af forskellige virksomheder.

”Vi spørger gæsterne, hvor mange børn, og hvilke interesser de har, så vi kan målrette gaverne,” siger Lindsay Hancock.

”Men gaverne er kun en del af aftenen, der er også underholdning, men jeg vil ikke sige for meget om, hvad der skal ske, det skal være en overraskelse.”

Børnene kan også vælge gaver til deres forældre.

”Vi har en gavebod, hvor de kan vælge en voksengave til far og mor, og vi hjælper dem med at pakke ind. Man kan se på deres ansigter, at det er stort, at de har den mulighed.”

Julen strækker sig, som det sig hør og bør i eventyr, over tre dage. Den 17. december er store gaveindpakningsdag, lillejuleaften gøres alt klar og så selvfølgelig juleaften, hvor EventyrJul-arrangementet strækker sig over otte timer.

Josefine Belkov spurgte først sin familie, om det var i orden, at hun arbejdede som frivillig juleaften. Foto: Privatfoto
Julekurvene pakkes med mad til tre dage, og Anja Rossau betaler det meste selv. Foto: Privatfoto
Lindsay Hancock, der til daglig er bankkonsulent, leder og fordeler de frivillige i planlægningen af en stor julefest i Valby ved København. Foto: Privatfoto