Prøv avisen

De nyvalgte skal bevare deres personlige integritet

I denne uge åbnede Folketinget. 55 af de i alt 179 folketingsmedlemmer blev ved sommerens valg stemt ind af vælgerne for allerførste gang og skal i de kommende måneder finde sig til rette på Christiansborg. – Foto: Julie Meldhede Kristensen

Efter Folketingets åbning i tirsdags skal mange nye folkevalgte til at finde sig til rette på Christiansborgs gange. Men det kan være svært at holde fast i sig selv og sine grundlæggende værdier, når kulturen er præget af konflikter

Et par dage før Folketingets åbning i denne uge mødte en række af de nyvalgte folketingsmedlemmer op på Rødding Højskole i Sydjylland. De var blevet indbudt til en samtale om den konfliktkultur, der skaber politikerlede i befolkningen – og hvordan de kan undgå at blive en del af den.

Det var journalist Ulrik Haagerup, grundlægger og direktør af Constructive Institute ved Aarhus Universitet, der fik idéen til arrangementet. Han mener, at der er et stort behov for at klæde de nyvalgte på til mødet med Christiansborg. For hvad er egentlig ens primære rolle og opgave som ny folkevalgt? Og hvad bliver man – eller bør man blive – belønnet for i den sammenhæng?

”Som det er nu, får man flest likes på de sociale medier og bliver oftest interviewet i de klassiske medier, når man kritiserer kolleger fra andre partier eller sætter fokus på de konflikter, der er godt nyhedsstof. Men sådan bør det jo ikke være. Der var folketingspolitikere, der rystet fortalte om, hvordan de bliver ringet op af journalister, som så forsøger at presse dem til at komme med en utvetydig holdning til en kompliceret rapport, der er kommet for blot 20 minutter siden. Og når de så svarer, at de lige er nødt til at læse den igennem, så meddeler journalisten vedkommende, at det er der ikke tid til. Så hellere ringe til en politiker fra det konkurrerende parti og få det ønskede citat. Man bliver fravalgt for at være ordentlig, og det frustrerer jo, når man så kan se, at andre Christiansborg-kolleger gladeligt har udtalt sig og er rendt med opmærksomheden,” siger Ulrik Haagerup.

Det handler derfor om at stå imod i fællesskab, og selvom det lyder relativt simpelt, er det langtfra let.

”Hvis man føler sig helt alene og ensom og får et indtryk af, at det er sådan, at spillet skal være, så er det svært at bevare sin integritet. Og så risikerer vi at få et Folketing af middelmådige kynikere, hvor ingen gider at stille op, og de politikere, der bliver tilbage, er dem, der kan holde spillet ud,” siger Ulrik Haagerup.

Tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) har stået over for mange kolleger fra alle partier, der er blevet for opslugt af spillet.

”Alle, der bliver nyvalgt til Folketinget, har de allerbedste intentioner og ønsker at samarbejde og have en løsningsorienteret tilgang. Det ærgerlige er jo så bare, at man meget hurtigt risikerer at blive smittet af den christiansborgske bacille,” siger Mette Bock, der ikke genopstillede til Folketinget den 5. juni, men i stedet stillede op til Europa-Parlamentet kort forinden, hvor hun dog ikke blev valgt ind.

Hun peger på, at der på et tidspunkt var en minister, der havde 28 samråd i kø, fordi samråd nu bliver misbrugt som en anledning til at komme i medierne. Til møderne sad så kun ophavsmanden til konfliktspørgsmålet, ministeren selv og måske en enkelt mere ud af et helt udvalg.

Et andet eksempel er, at hun under sin første folketingsåbning i 2011 så, hvordan daværende socialdemokratisk statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten blev bombarderet med det samme spørgsmål fra en række Venstre-folk utallige gange. Det var et planlagt angreb, som Mette Bock i dag rynker kraftigt på næsen over.

”Det er jo misbrug af vores folkestyre og de gode redskaber, der er. Det er selvfølgelig godt med muligheden for debatter og samråd. Men jeg vil råde de nyvalgte til at tænke på, at der er forskel på at forvalte redskaberne klogt og så misrøgte dem. Det er et personligt ansvar at passe på folkestyret. For man kan jo ikke – som på alle andre arbejdspladser – blive fyret for dårlig opførsel. Det enkelte folketingsmedlem står kun til ansvar over for sine vælgere,” siger Mette Bock.

Den adfærd, der er på Christiansborg, ville aldrig finde sted på en almindelig arbejdsplads, mener hun. Derfor handler det for de ny folkevalgte om at holde fast i sig selv.

”De skal virkelig holde fast i egne grundlæggende værdier. En ting er, at man er politisk uenige, men man kan godt være det på en ordentlig måde. Respekten mellem mennesker skal opretholdes – også selvom man sidder på Christiansborg. Og den dårlige tone smitter jo også af på befolkningens oplevelse af vores politikere,” siger Mette Bock.

Danskernes politikerlede styrkes netop af, at politikerne bruger energien på at sætte fokus på de negative historier i pressen, selvom en stor del af den politik, der gennemføres på Christiansborg, rent faktisk er konsensuspræget. Det fortæller Christoffer Green-Pedersen, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.

Han peger også på, at pressen er blandt de nyvalgtes største udfordringer. Det skyldes særligt to forhold.

”Når man er medlem af Folketinget, er der for det første et langt større pres på alle ens handlinger, end hvis man for eksempel kommer fra lokalpolitik. Som nyvalgt politiker skal man tænke meget mere over, hvad man siger, og hvad man lægger op på sociale medier. For journalisterne lurer med det samme en potentiel historie, hvis udtalelsen eller indholdet ikke harmonerer med partiets generelle holdninger,” siger Christoffer Green-Pedersen.

For det andet er der i medierne en grundlæggende interesse for konflikter, som også er et centralt nyhedskriterium. De mere rutinerede politikere kender spillet og bliver ikke umiddelbart slået ud, selvom det selvfølgelig godt kan føles ubehageligt. Men de nye folkevalgte risikerer at knække nakken på det eller ”ryge i fælden” og derved miste deres integritet.

”Hvis man bare er samvittighedsfuld og passer sit arbejde, så får man som menigt folketingsmedlem forholdsvis lille opmærksomhed. Det er dilemmaet. Det nemmeste er at sige eller gøre et eller andet vildt, fordi det så vil tiltrække mediemæssig omtale. Og man vil jo gerne være et kendt ansigt i befolkningen, så man også bliver stemt ind ved det næste valg,” siger Christoffer Green-Pedersen.