De reddede parforholdet ved at flytte hver til sit

Heidi Kølle Andersen kan ikke undvære sin mand, som hun har været sammen med i 23 år og fået to børn med. Men deres hverdag blev efterhånden ”et sutskoliv”, hvor de tog hinanden for givet eller skændtes over selv de mindste ting. Løsningen blev to adresser

Modelfoto.
Modelfoto. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

De boede i præcis den slags murermestervilla, hun altid havde drømt om. Med adresse på en af de ”rigtige” veje i Odense, haven godt tilgroet med rosenbuske og duftende guldregn, bil i indkørslen, og på navneskiltet stod fire navne. Heidi Kølle Andersen havde udadtil det perfekte familieliv med far, mor og to teenagepiger. To gode karrierer og solide indtægter. Men bag facaden knagede det. Ungdomskæresterne Heidi og Per var blevet et modent ægtepar i 40’erne, og forelskelsens overbærenhed var afløst af daglige skænderier om alt det praktiske. Børneopdragelse var de derimod enige om, og sexlivet var upåklageligt.

”Men vi mestrede ikke den daglige trummerum,”, konkluderer Heidi Kølle Andersen i bogen ”Parforhold – sammen hver for sig”, som hun for nylig udgav på forlaget Filo, hvor hun de seneste to år har arbejdet som redaktionschef.

I bogen fortæller hun om nybagte muffins, der havner på væggen, et Holmegaard-glas, der kastes på gulvet, om parterapi og tiltagende frustrationer og om den model for samliv, som hun og manden fandt frem til i stedet for. Modellen kaldes Cola (COuples Living Apart – par, der bor hver for sig), og når hun vælger at skrive om sit eget privatliv, ”er det, fordi jeg håber at give inspiration til andre, for jeg tror, mange forhold kunne få nyt liv med denne model”, siger hun og byder på kaffe i sit lille pendlerværelse i Aarhus, hvor hun bor nogle dage om ugen i forbindelse med sit arbejde.

Det er halvandet år siden, at parret flyttede hver til sit. Efter 22 års samliv. Syv minutter på cykel er der imellem dem. Men en verden til forskel.

”Lidt for sjov kalder jeg det et ’genbrugsbal i forholdet’, men vi har genfundet glæden ved at være sammen. Skænderierne fylder ikke længere, for når vi er sammen nu, er det, når vi har tid og overskud til hinanden. Jeg synes, vi har fået en mere ærlig relation, der ikke er fanget af praktik og realkreditlån,” siger Heidi Kølle Andersen, der også fortæller, at det har krævet mod at skrive bogen.

For dels viser hun de mindre pæne ting fra privatlivet frem, dels oplever hun, at andre har reageret meget negativt på Per Andersens og hendes valg.

”Jeg blev interviewet i ’Go’ morgen Danmark’ på TV 2, og bagefter var der et fælt kommentarspor på hjemmesiden, hvor folk kaldte os ’egoister’ og ’curlingbørn’. Men som jeg ser det, er vores valg netop ikke rent egoistisk, for vi er jo stadig et par, der netop ikke har kastet håndklædet i ringen, som mange andre gør. Og vi fungerer på mange måder stadig som en kernefamilie. Tværtimod er der en stor kærlighed i, at vi stadig vil hinanden. De to adresser gør bare, at vi er blevet bedre til at rumme hinanden med de skavanker, vi nu hver især har, men vi er stadig sammen i medgang og modgang.”

Heidi Kølle Andersen forstår dog godt, hvis man især tænker på, hvordan det påvirker børnene, når mor og far bestemmer sig for at bo to forskellige steder.

”Og derfor anbefaler jeg heller ikke modellen til folk med mindre børn. Men vores piger er 14 og 16 år og i den alder, hvor de har mere travlt med vennerne og deres sociale liv end at være sammen med os. De interesserer sig egentlig mest for, hvad der er i køleskabet, når de endelig er hjemme, og om der er rent tøj i skabet. Til gengæld har de nu fået en far og en mor, der hver især træder tydeligere frem for dem som menneske og som forælder, og de slipper for at høre på de mange skænderier, der fyldte hverdagen de sidste år, vi boede sammen.”

Efter de solgte huset, flyttede han i lejelejlighed, og hun købte et lille byhus.

”Det er klart, at man populært sagt bliver slået hjem i ludo, når man skal have to adresser i stedet for en. Nu cykler vi i stedet for at have bil, jeg deler vaskekælder med tre andre, og det daglige råderum er selvfølgelig noget lavere end før. Til gengæld får man også blik for, hvordan man som ægtepar ofte bliver lullet ind i alt det materielle, hvor drømmen om den næste bil, nyt køkken og sommerhus kan blive en ydre erstatning for det nærvær og den kærlighed, der var engang.”

Heidi Kølle Andersen har, siden hun flyttede for sig selv, fået udgivet to bøger og er i gang med den næste. Hun har fundet tid og rum til de sider af sig selv, som hun har længtes efter at have mere plads til, ”og så elsker jeg at komme hjem nu, hvor det er mit eget rod og støv, der fylder. Men hele tiden med bevidstheden om, at Per stadig er der. At han både er min Per og min bedste ven, og at jeg aldrig vil kunne undvære ham”.

Og selvom der har været fordømmende kommentarer fra ukendte mennesker på nettet, så oplever Heidi Kølle Andersen også mange, især kvinder, der lige skal høre lidt mere om den model, som hun og ægtefællen har valgt for deres parforhold.

”For helt ærligt: Mon ikke de fleste af os kender nogen, der ikke er helt tilpas i deres forhold? Hvor der er gået sutsko i den. Men i stedet for at tro, at græsset er grønnere et andet sted, har vi besluttet at holde fast i hinanden – ved at give hinanden mere fri.”