Prøv avisen
Udenforskab

Christian er ordblind: De sagde, jeg aldrig ville blive til noget

Christian Carstens værelse har en dejlig udsigt. Foto: Tor Birk Trads

Ordblinde og børn med adhd hører til dem, som ofte risikerer at falde udenfor i det, flere i dag kalder konkurrencesamfundet. Mange har oplevelsen af at være uden værdi med i bagagen, når de kommer på Lystruphave Efterskole, som forsøger at give eleverne både faglig og personlig selvtillid

Klokken er lidt i otte, og flere unge med søvnigt hår og en hurtig hættetrøje går over mod bygningen, hvor morgensamlingen finder sted. Her bliver de mødt af et overskudsagtigt ”Godmorgen”, og efter at skolens viceforstander Peter Gundersen har læst første vers af dagens morgensang op, begynder eleverne at synge med, mens viceforstanderens pegefinger hele tiden følger teksten, ord for ord på skærmen, så alle kan se, hvor man er nået til.

Umiddelbart ser de 89 elever ud som alle andre teenagere i 8., 9. eller 10. klasse. Men de er allesammen kommet til netop Lystruphave Efterskole i Midtjylland af samme grund: De er ordblinde, og en mindre gruppe har derudover også adhd eller add, som dækker over neuropsykiatriske lidelser med koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Lystruphave Efterskole er en af de i alt 20 efterskoler i landet, der tilbyder skoleophold, hvor pædagogikken er målrettet ”almindelige unge med faglige indlæringsproblemer i dansk eller matematik”. Statististikken viser, at omkring fem procent af en årgang lider af ordblindhed eller dysleksi, som det også kaldes. Og det er en gruppe, som ofte har det svært – først i folkeskolen, hvor tempoet i undervisningen kan være en af de helt store udfordringer – og senere i voksenlivet, hvor de fleste uddannelser i dag stiller store boglige krav.

Christian Carstens går i 9. klasse på efterskolen. Han kommer fra Sdr. Felding, der ligger i Vestjylland, og selvom der kun er en times kørsel mellem hans gamle folkeskole og Lystruphave Efterskole, så oplever han en verden til forskel.

”Jeg var ikke glad for at gå i folkeskolen og følte slet ikke, at jeg lærte noget. Jeg blev også mobbet, fordi jeg var ordblind, og de sagde, at jeg aldrig ville blive til noget.”

Christian Carstens er i gang med sit andet år på efterskolen. Han viser stolt rundt på hele området, med bålpladsen og multibanen udenfor, undervisningslokaler og opholdsrum indenfor. Ved siden af ham går Marcus Mølholm, der begyndte i 8. klasse på Lystruphave efter sommerferien. Han kommer fra Fredericia, men på grund af add var det meget svært for ham at koncentrere sig i et klasselokale med op til 30 elever. Nu går han i en særlig klasse med kun seks elever, og både tempoet og roen har hjulpet ham.

Udenfor er solen nu for alvor i gang med at afsløre de smukke sen-efterårsfarver, der omgiver skolen, som ligger midt inde i en skov, i et såkaldt stilleområde mellem Bryrup og Vrads. Sollyset afslører også de små sætninger, der indenfor er skrevet på væggene. Sætninger, der viser lidt om den holdning og de værdier, de unge ordblinde møder her på stedet:

”Du er god nok som du er”, står der blandt andet. Og det harmonerer meget godt med den tænkning, som forstander Niels Martin Sørensen beskriver som ”talenter i spil i stedet for det ’spild af talenter’, mange af de unge ellers har oplevet”.

Efterskolen har faktisk oplevet at få endnu større søgning, siden inklusionsloven i folkeskolen fra 2012 ellers slog fast, at færre børn skulle modtage specialundervisning og i stedet integreres i den almindelige undervisning.

”Men især elever med for eksempel adhd og autisme har fået det rigtig svært i folkeskolen nu, og selvom der er flere redskaber og tilbud til ordblinde i folkeskolen, så oplever mange af dem også, at især tempoet og klassekvotienterne er en stor udfordring,” fortæller Niels Martin Sørensen.

Derfor har søgningen mod de særlige ordblindeefterskoler aldrig været større, siger forstanderen. Men det er ikke kun de særlige udfordringer, der præger elevflokken på skolen. Indstillingen er også ganske speciel.

”Andre efterskoler oplever, at det er det sociale, der kommer i første række, når en elev søger optagelse på en efterskole. Her er det derimod ønsket om at blive stærkere rent fagligt, der kommer ind på en førsteplads, når ansøgerne skal begrunde deres motivation,” siger Niels Martin Sørensen.

”Og ofte siger de allerede efter den allerførste dansktime, at de føler sig bedre til faget end før. Det er selvfølgelig ren psykologi og handler om, at de pludselig føler sig set og mødt og ikke længere behøver at skjule deres vanskeligheder, som mange af dem har forsøgt at gøre i folkeskolen – for ikke at skille sig ud,” siger Niels Martin Sørensen.

På skolens hjemmeside kan man læse, at Lystruphave Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Og forstanderen mener, at det blandt andet viser sig i det fokus på det hele menneske, som eleverne møder på skolen. Han fortæller også, at flere forældre giver udtryk for, at de aldrig tidligere har hørt deres børn omtalt så positivt, som ved skole-hjem-samtalerne på efterskolen.

”Det kan være tilfældet, hvis de i folkeskolen får mest at vide omkring den faglige udvikling og derfor aldrig har hørt, at deres børn er nogle dejlige mennesker. Men her gør vi meget ud af, at eleverne også lærer deres styrker at kende, og det er faktisk dér, vi starter.”

Når Niels Martin Sørensen kigger rundt i den verden, eleverne bagefter skal ud i, så bekymrer det ham, at der i endnu højere grad end før lægges vægt på de unges boglige kunnen. Den nye erhvervsskolereform fra 2014 forlanger som eksempel karakteren 02 i dansk for at blive optaget. En karakter, der kan lyde af lidt, men for ordblinde kan være næsten umulig at opnå, da karakteren er et gennemsnit af fire prøver, hvoraf de tre har med skriftlighed at gøre.

”Det dannelsesmæssige aspekt risikerer helt at forsvinde fra folkeskolen og efterskolerne, hvis de unge kun skal måles og vejes ud fra deres boglige kundskaber. Og i virkeligheden er det slet ikke karakterbogens tal, der optager håndværksmesteren, som skal aftage eleverne fra erhvervsskolerne. De er mere interesserede i den unges personlige karakter: kan han eller hun komme op om morgenen, og er vedkommende tillidsvækkende og loyal.”

”Der er noget galt med vores menneskesyn, når den slags ikke tæller længere – og vores elever risikerer at være dem, der kommer allerbagerst i køen, hvis vi ikke snart finder ud af at se værdien i det hele menneske – og få folk til også selv at tro på, at de er noget værd. Og helt konkret betyder det blandt andet her på skolen, at det ikke kun er de andre, der bliver valgt til elevrådet eller spiller hovedrollen i teaterstykket. Det kan lige så godt være dig,” siger Niels Martin Sørensen.

Marcus Møllehave ynder at fiske gedder og aborrer i søen. Det gør han tit om morgenen med nogle kammerater. Foto: Tor Birk Trads/ritzau
Niels Martin Haugaard Sørensen er forstander på skolen. Her fotograferet i skoven ved skolen. Foto: Tor Birk Trads/ritzau
Der er fællesrengøring om formiddagen, hvor alle elever har et område hver, de skal stå for. Foto: Tor Birk Trads/ritzau