Prøv avisen

De sociale forskelle afgjorde danskernes kryds til Folketinget

Ved valget i 2015 så det ud, som om geografien var afgørende for, hvilke partier vi stemte på. Men der er andre forklaringer i spil, mener forsker

Vi lever i et politisk splittet land. Hvor geografien afgør, hvad man stemmer på.

Sådan var oplevelsen hos mange, da stemmerne blev talt op efter folketingsvalget i 2015. Valget bliver af historikere og andre beskrevet som et opsigtsvækkende valg på linje med det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor 44 procent af vælgerne skiftede parti, og det nye Fremskridtspartiet bragede ind og blev landets næststørste parti.

I 2015 var der også massive vælgervandringer. De fire ”gamle” partier, Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative og De Radikale, havde et historisk dårligt valg og fik tilsammen kun 54 procent af stemmerne. Det nye parti Alternativet kom ind med hele ni mandater, Enhedslisten triumferede i storbyerne, mens Dansk Folkeparti farvede store dele af Sønderjylland helt gult, og Liberal Alliance sejrede i Nordsjælland.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager er en af dem, der har forsket i, hvad det historiske valg i virkeligheden var udtryk for. Og selvom det i første omgang kunne ligne et politisk landskab, hvor krydset afhang af geografien, så peger hans forskning på, at valget i 2015 faktisk handlede om noget andet.

”Umiddelbart er det ikke underligt, at rød blok står stærkest i byerne, mens blå blok har stor tilslutning på landet. Det ligger i det danske partisystemets fødselsattest, hvor de gamle partier netop opstod omkring skillelinjen mellem land og by. Men ved valget i 2015 fandt vi frem til, at det var nogle andre faktorer, der især afgjorde danskernes kryds. Hvor især de partier, der ikke traditionelt har været regeringsdannende, havde stor fremgang i det, vi kalder ’udkanten’. For når vi inddrog de sociale baggrundsfaktorer som uddannelse, alder og beskæftigelse, så forsvandt den geografiske forskel som afgørende. Geografien er nærmere et slør for de sociale forskelle og mest af alt udtryk for, at mennesker, alt afhængigt af deres sociale forhold, bosætter sig forskellige steder. Og det er disse sociale faktorer, der afgør, hvor man sætter sit kryds,” siger Rune Stubager.

Han peger samtidig på, at de store vælgerudsving fra 2015 så ganske anderledes ud ved valget i 2019.

”Ved de seneste to valg er det især Venstre og Dansk Folkeparti, der har hentet vælgere hos hinanden. Men dem, Venstre mistede i 2015, fik man stort set tilbage i 2019. Sandsynligvis fordi Venstre dels havde lyttet til ’udkanten’ og flyttet nogle statslige arbejdspladser ud i provinsen, og dels var partiformanden Lars Løkke Rasmussen knap så upopulær i 2019 som fire år tidligere.”

Rune Stubager har i sin forskning også påvist, hvordan vi som vælgere i de senere år især er optaget af to politiske temaer: fordelingspolitikken og værdipolitikken, ”hvor den første følger en traditionel højre-venstre opdeling, mens der er større udsving og interne spændinger i værdipolitikken, som for eksempel spørgsmålet om udlændingepolitik”.

Mennesker, alt afhængigt af deres sociale forhold, bosætter sig forskellige steder

Rune Stubager, professor i statskundskab