De sociale medier har gjort pigekonflikter mindre synlige

Konflikter er en del af unge pigers liv og vigtige for udviklingen af samværskompetencer. Men mange piger går alene med problemerne, og det kan have konsekvenser for deres voksenliv. Ny bog sætter fokus på pigekonflikter

Margrethe Jungersen og Helle Bavnshøj har i mange år arbejdet med udredninger af børn, og herigennem fik de øjnene op for, at nogle piger i begyndelsen af teenageårene har det svært. De er ikke gode til at håndtere konflikter, store som små, og det er alvorligt, forklarer Margrethe Jungersen.
Margrethe Jungersen og Helle Bavnshøj har i mange år arbejdet med udredninger af børn, og herigennem fik de øjnene op for, at nogle piger i begyndelsen af teenageårene har det svært. De er ikke gode til at håndtere konflikter, store som små, og det er alvorligt, forklarer Margrethe Jungersen.

Når 13-årige Alma har gymnastik, kan pigerne i hendes 6. klasse ikke finde ud af, hvem der skal skyde på mål, og hvem der skal stå på mål. I stedet for at diskutere sig ud af konflikten må pigerne slå sten-saks-papir.

Det lyder måske som et banalt eksempel, men det kom frem i et af de case-interviews, der ligger til grund for bogen ”Pigekonflikter”, der netop er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Forfatterne, psykologerne Margrethe Jungersen og Helle Bavnshøj, blev overraskede over, at piger i 6. klasse ikke kan arbejde sig ud af så enkel en konflikt.

”Vi havde ikke forventet, at de ikke kunne løse det på anden vis end ved at lave sten-saks-papir,” fortæller Helle Bavnshøj.

”For pigerne går i den grad glip af det, at det er sjovt at spille et spil sammen.”

Margrethe Jungersen og Helle Bavnshøj har i mange år arbejdet med udredninger af børn, og herigennem fik de øjnene op for, at nogle piger i begyndelsen af teenageårene har det svært. De er ikke gode til at håndtere konflikter, store som små, og det er alvorligt, forklarer Margrethe Jungersen.

”Konflikter er en del af pigers liv, og de betyder noget for den måde, man indgår i fællesskaber på. Den måde, som piger håndterer konflikter på, har betydning for, hvordan de trives, hvilke erfaringer de får om sig selv og andre. Det lægger en grobund for, hvordan de håndterer konflikter senere i livet. Her øver de sig i at være en del af gruppen og får løst problemer,” siger hun.

At de to psykologer har skrevet en bog om pigekonflikter og ikke drengekonflikter har noget at gøre med, at drenge og piger generelt håndterer konflikter forskelligt. Og det er hos piger, hvor konflikter ofte skjules og bæres under overfladen, at der er grund til at sætte ind.

”Det er ofte meget synligt, hvis drenge har voldsomme konflikter, hvorimod de ofte har en anden udtryksform hos piger. Måske foregår det lidt mere i det skjulte, og derfor er det vigtigt at få kigget på, hvad der foregår hos piger, for vi kan som forældre og lærere og pædagoger ikke altid få øje på dem,” siger Margrethe Jungersen.

”Der var en del af de piger, vi interviewede, som gik alene med tingene, og hvor ingen havde fået øje på, at de havde det svært. Det var en øjenåbner for os og noget, vi måtte handle på. Måske er det ikke noget nyt, at det forholder sig sådan, men det er måske heller ikke så synligt for omgivelserne, og derfor er det vigtigt at kunne få øje på signalerne,” siger hun.

De seneste års indtog afsociale medier har haft en stor indvirkning, forklarer psykologerne.

”De sociale medier påvirker den måde, piger indgår i fællesskaber på, de relationer de har, og også de konflikter de har. Det er en anden måde at være sammen på og give udtryk for sine følelser på. Det kan blive mere bastant og blivende uden de her fine, non-verbale udtryk, der forgår i virkeligheden, hvor man kan se hinanden reagere. Pigerne kan måske nemmere gå galt af hinanden på de sociale medier,” forklarer Margrethe Jungersen.

Helle Bavnshøj uddyber:

”Noget af det, der har ændret sig, er også, at piger har mulighed for at være sammen med deres veninder hele døgnet. Det havde de ikke før i tiden. Der er på den måde meget mere at holde øje med. De står op og starter med mobiltelefonen og er på Facebook, inden de lægger sig til at sove,” siger hun.

Det, at samværet – og dermed konflikterne – også foregår på mobiltelefonen og på interne fora på nettet, gør det endnu sværere for de voksne at få kendskab til, hvad der foregår blandt pigerne. Og det stiller krav til forældrene, forklarer hun.

”Det er vores indtryk, at forældre egentlig er ret gode til at styre, hvor grænserne går med de sociale medier, men når pigerne bliver omkring 11-12 år, bakker forældrene lidt ud af det. Et af vores budskaber er netop, at forældrene skal blive ved med at være med,” siger Helle Bavnshøj.

”Snak med dem, følg dem, lad være med at overvåge og udspionere dem, men lær dem god medieadfærd. Vær sammen med dem, når de er på de sociale medier, også når de bliver over 15 år,” siger hun.

Hun forklarer, at det helt praktisk kan være at snakke med pigerne om, hvilke signaler billeder sender, når man eksempelvis lægger et billede op på Instagram eller Facebook af sig selv.

”Kan billedet have nogle negative effekter? Nogle positive? Hvordan vil de andre piger se det her billede? Hvordan vil drengene se på det? Hvordan kan voksne se på det?”, forklarer hun.

Netop de sociale mediers indtog kan gøre det svært for moderne forældre at vide, hvor grænserne går, og hvornår man skal involvere sig i en konflikt, og hvornår man ikke skal. For da de selv var unge, var koderne helt anderledes, og konflikterne foregik ikke gemt væk på Facebook og Instagram. Men Margrethe Jungersen og Helle Bavnshøj forklarer, at det handler om at sende et signal til pigerne om, at man er tilgængelig.

”Der er meget værdi i at stille sig til rådighed og have god tid og så se, hvad pigerne byder ind med uden at selv at overtage styringen. Vær til rådighed, lyt og fold ud. Så viser der sig ofte et billede af, om det er noget, man skal gøre en masse ved, eller om pigerne bare skal have lidt opbakning og selv arbejde videre,” siger Margrethe Jungersen.

Helle Bavnshøj fortæller, at flere af pigerne, de talte med, oplevede, at deres forældre blandede sig for meget. At så snart pigerne gav udtryk for en konflikt, tog forældrene kontakt til klasselæreren eller sendte beskeder rundt på forældreintra. Selvom det er godt at være involveret, skal man som forælder også lige trække vejret, forklarer hun.

”Som forælder skal man sætte sig ind i, hvad det er, ens datter fortæller én, uden at reagere. Tit ønsker pigerne bare, at der er nogen, der lytter. Sådan er det også for voksne. Hvis man overreagerer som forælder, ender man med, at pigerne ikke deler noget med en. Så hellere lytte og mærke efter, om det er noget, man skal involvere sig i eller lade pigerne klare selv,” siger hun.