Her er ingen lysende telefonskærme. Til gengæld er der levende lys på bordet denne onsdag hjemme hos familien Angulo-Nielsen i Bagsværd nord for København.
Parret er vært for månedens madklub, og i de næste to timer vil klubbens medlemmer spise og samtale, og går det, som det plejer, vil både roen og mætheden indfinde sig.
”Det var et ønske om at flytte noget af alt det gode ud i ugen, for man kan jo godt føle, at der er alt for få fredage og lørdage på et år. Og mad skal man jo have, uanset hvad dag det er på ugen, så hvorfor ikke sætte det i system og skabe en anledning til, at man lidt oftere spiser sammen med sine gode venner?”, siger Lisa Klöcker, der er her sammen med sin mand, Morten Grønbæk.
De to par har kendt hinanden i flere årtier. Deres fælles historie blev indledt for over 30 år siden, da Morten Grønbæk og Lisa Klöcker rejste til Spanien på interrail en sommer.
I Andalusien blev de gode venner med Francisco Angulo. Året efter kørte de tre fra Spanien til Danmark i en meget gammel Renault, og de kom til at bo i samme kollektiv i den københavnske bydel Valby.
Et par år senere mødte Lisa Klöcker på Roskilde Universitet Hanne Nielsen, som siden kom til at danne par med Francisco Angulo. Efter år med studier og adresser i flere kollektiver fulgte år med kernefamilieliv i den grønne forstad nord for København.
Over en periode på ni år kom der fem børn til, som alle blev elever på Skovbrynet Skole i Bagsværd, og nu er de to familier fælles om at have flere tomme end beboede børneværelser.
”Når der er madklub, kommer vi dumpende fra hver vores hverdag, og så deler vi, hvad der er sket den konkrete dag og siden sidst. Vi har ikke travlt, og det skaber et nærvær og en opmærksomhed, som er befordrende for samtalen. Det er lidt som at være tilbage i kollektivet igen, hvor vi også var mange om bordet, og der ofte opstod en intimfølelse, når vi spiste sammen,” siger Hanne Nielsen.
I dag er Lisa Klöcker 53 år og udvikler udstillinger om naturvidenskab på Experimentarium. Morten Grønbæk er 54 år og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.
Francisco Angulo er 52 år og arbejder med administration, mens Hanne Nielsen, 52 år, er lektor på Virum Gymnasium. Det er syv år siden, at Lisa Klöcker fik idéen til en madklub for de to familier.
Det krævede ingen overtalelse at få de andre med på idéen, som gjorde selskabelighed mere overkommelig. De fire ser madklubben som et frirum i hverdagene.
”Om du skal lave en portion til fire eller flere, gør ikke den store forskel. Vi har haft en fast tidsramme alle årene. Maden er på bordet, når gæsterne kommer klokken 19, og man skal helst gå, når klokken er 21,” siger Hanne Nielsen.
Francisco Angulo har tilberedt en klassisk spansk grønsagsret, salmorejo, som han har lært at lave af sin mor. Tomat, squash, agurk, peberfrugt, olivenolie og gammelt brød, som er blendet til en intens pasta.
Maden falder i vennernes smag, men Lisa Klöcker vil vide, hvor besværlig dagens menu har været at lave.
En af madklubbens dogmer er, at det skal være okay at byde på helt enkel mad, ligesom værterne skal afstå fra at rydde op og gøre rent, inden klubbens medlemmer samles ved bordet.
Francisco Angulo fortæller, at retten er af den slags, man kan lave på forhånd, så man i ro og mag kan dække bord og glæde sig til gæsternes ankomst.
”Når vi spiser sammen, opstår der et fællesskab og en ro. Jeg kan mærke, hvordan jeg slapper af, når vi spiser og udveksler tanker og idéer sammen med Lisa og Morten. Da jeg kom til Danmark, skulle jeg vænne mig til, at I brugte meget kort tid på at spise på hverdagene. En halv time ved aftenbordet opfatter mange danskere som lang tid. For mig er det slet ikke lang tid, og jeg vil gerne bruge mere tid ved bordet,” siger Francisco Angulo.
At bruge god tid ved bordet har Francisco Angulo mulighed for, når der er madklub. Der er sat to timer af til måltid og samtale. At de har valgt en fast tidsramme, har ifølge Lisa Klöcker gjort deltagelse i madklubben overkommelig, også i perioder med travlhed.
”Hvis vi ikke havde lavet en aftale om, at en madklub-aften varer to timer, ville man tænke, at det var uhøfligt at bryde op fra en middag efter to timer. Nu ved vi, at det er reglen, og så kan man jo eventuelt nå at lave lidt arbejde på den anden side af klokken 21,” siger Lisa Klöcker.
Francisco Angulo rejser sig og går ud i det åbne køkken og vender tilbage med et fad med kyllingefilet og en skål blandet salat. De plejer ikke at få to retter i madklubben, men den første ret var for let til at mætte, vurderede han.
”Jeg forstår ikke, hvorfor vi normalt bruger så kort tid på at spise,” siger Francisco Angulo.
Mens kyllingen bydes rundt, går spørgsmålet om veje til ro bordet rundt. Francisco Angulo siger:
”For mig er måltidet stedet, hvor jeg finder ro.”
Morten Grønbæk fremhæver løb og yoga som zoner, hvor han finder ro. Der nikkes. Tre ud af fire har gået på samme lokale yogahold i denne sæson.
”Ro kommer, når jeg kan mærke mig selv. Når jeg er kommet ud over de første fem kilometer på min løbetur, eller når jeg strækker ud til yoga. Jeg kan også opleve ro som en kontrast til at skulle præstere. Skal jeg deltage i en debat eller holde foredrag, har jeg gerne en dyb ro inden, og jeg laver måske nogle yogiske vejrtrækninger. Fokusset omkring det, jeg skal præstere, giver en ro, og når jeg har holdt mit foredrag, så følger der også en periode bagefter, hvor jeg mærker en dyb ro,” siger Morten Grønbæk.
Hanne Nielsen fremhæver den daglige cykeltur fra hjemmet til Virum Gymnasium. Turen går gennem smukke, grønne områder.
”Jeg cykler samme vej hver dag, og ved gentagelsen kommer der et flow i ens hjerne, hvor tingene lægger sig på plads på en dejligt behagelig måde, som jeg forbinder med ro,” siger hun.
Lisa Klöcker kan genkende oplevelsen af ro på den daglige cykeltur mellem hjemmet og arbejdspladsen. Det bliver til 40 kilometer dagligt på cyklen.
”Jeg har to sider i mig. Den ene side er en praktisk, logisk side, som planlægger og forsøger at optimere. Den side er jeg taknemmelig for, men den side kan let komme til at fylde for meget i mig, og når det sker, så må jeg gøre noget for at få plads til den anden side, som handler om sanselighed, hvor jeg kan smage, lugte og mærke. Det er i den sidste side, jeg har roen. Min daglige cykeltur er et rigtigt godt sted at finde den, men også når jeg går i haven og slår græsset. Det tager halvanden time, og i det tidsrum ved jeg nøjagtig, hvad jeg skal gøre,” siger Lisa Klöcker.
Ja, faktisk er ukrudt en undervurderet kilde til ro, fremgår det af samtalen ved bordet i madklubben. Som gymnasielærer arbejder Hanne Nielsen af og til hjemme, når der skal rettes afleveringer og planlægges undervisning.
Efter en sådan stillesiddende arbejdsdag ved skrivebordet går hun ofte ud i familiens store, frodige have, hvor der altid er et projekt at gå til. Selvom der er ro og fordybelse, når hun sidder med hjemmearbejdet, er det en anden ro, hun oplever i haven:
”For mig er ro også noget kontrastfyldt. Når jeg går i haven, får jeg blæst dagens tanker væk. Jeg tror, at variationen i det, man laver, er med til at give en ro,” siger hun.
Der er stadig kylling tilbage i fadet. De har ikke talt meget om mad, men har nået at vende den politiske situation.
Om lidt vil Lisa Klöcker og Morten Grønbæk sætte sig på deres cykler og køre hjem. Fællesskabet i madklubben er ikke blevet mindre vigtigt gennem årene.
”Det er et privilegium at have så gode venner og at få mulighed for at ses så forholdsvis tit,” siger Morten Grønbæk.
For Lisa Klöcker er aftensmåltidet et højdepunkt, som hun typisk ser frem til i dagens løb. Hun siger:
”Efter at have ydet sit lander man. Når man er samlet om et måltid, kan der komme en lethed over samtalen, som gør, at man kan læne sig tilbage og tænke, at man ikke behøver at lede så meget længere efter en mening.”