Prøv avisen
Klassiker

Danske unge er mere ansvarlige end nogensinde

Billedet af de unge som uansvarlige, når det gælder druk, er ikke retvisende, tværtimod er de unge i dag meget mere ansvarlige på en lang række områder, siger Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Arkivfoto. Foto: Polfoto Foto: LEHMANN MARTIN

Ofte bliver unge fremstillet som i moralsk fordærv, når medierne afdækker deres adfærd og især deres drukvaner. Men danske unge drikker faktisk mindre, færre ryger, og langt færre bliver gravide, end tilfældet var for deres forældre. Læs eller genlæs artiklen her

Drukture i Prag, der ender i kaos. Unge, der går skridtet videre og kaster sig ud i hårde stoffer. Og senest unge gymnasieelever, der udskammer hinanden på internettet. Der er rigeligt med eksempler på unge, der udviser en grænseoverskridende adfærd, og typisk betyder det, at ungdommen over en bred kam skildres som i komplet forfald.

Realiteten er dog den, at unge på en lang række områder opfører sig mere eksemplarisk end tidligere generationer. Det viser en række statistikker, og billedet bakkes op af eksperter i unges adfærd.

”Der er ikke noget, der tyder på, at det står værre til med ungdommen i dag end tidligere. Tværtimod går det på mange måder bedre end tidligere, og unge lever i højere grad end før en stabil og rolig tilværelse uden ekstrem adfærd,” siger Jens Christian Nielsen, som er lektor og forsker i ungdomskultur ved Aarhus Universitet.

Skulle man tage de seneste ugers mediedækning og offentlige debat som dækkende for unges syn på sex, kønsroller og forståelse for grænser, ville alarmklokkerne ellers bimle. En række afsløringer fra flere af landets gymnasier vidner umiddelbart om en ungdomskultur, hvor et forstyrret syn på køn og sex og udskamning af medstuderende er blevet normen.

Der har lydt et kollektivt opråb om selvransagelse, men trods sagernes grove karakter vidner de ikke om en moralsk anløben og seksuelt uansvarlig ungdom, som man ellers kunne få indtryk af i medierne.

Tværtimod viser tal, at unge i dag på mange områder har hovedet med sig, når de dyrker sex. For det første gør de det ikke i en tidligere alder end førhen. I dag er både drenge og piger i gennemsnit 16 år, når de har deres seksuelle debut. Det tal har stort set ikke forandret sig siden 1960’erne.

Til gengæld er der langt færre unge piger, der bliver gravide end tidligere, og det viser sig både i et stærkt faldende antal unge mødre og aborter. På 30 år er andelen af teenagemødre mere end halveret, og også når det gælder provokerede aborter, er der tale om et markant fald i samme periode.

Jeppe Hald er projektleder i Sex & Samfund og har også været tilknyttet foreningens brevkasse, hvor unge skriver ind for råd og vejledning. Han har indgående kendskab til, hvad de unge spørger om, når de kontakter rådgivningen, og hans erfaringer tegner også et billede af, at unge er mere varsomme end tidligere.

”Det er mit indtryk, at unge i dag er mere seksuelt ansvarlige end tidligere generationer. Faktisk er en tidlig graviditet en af de ting, pigerne frygter allermest, og generelt er der rigtig mange af de unge, der kontakter os via brevkassen, som spørger ind til graviditet og prævention,” forklarer han.

Adskillige undersøgelser viser, at unge, der tidligt begynder at drikke alkohol, eller som har et højt forbrug af alkohol, blandt andet har en øget risiko for uønsket graviditet. Derfor kan faldet i ungdomsgraviditeter måske også have noget at gøre med, at unge i dag er mindre interesseret i alkohol end tidligere. De er ældre, når de begynder at drikke, end deres forældre var, og når først de går i gang, er de mindre tilbøjelige til at drikke alkohol hver weekend.

I en undersøgelse fra 2014 svarede 55 procent af de adspurgte gymnasieelever, at de ”aldrig” eller kun i ”enkelte weekender” drak alkohol. Når der kommer alkohol på bordet, er der tilmed langt færre flasker end tidligere, for unge i dag drikker sig ikke på samme måde fra sans og samling som tidligere generationer. Det siger Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som har skrevet ph.d. om unges alkoholvaner i Danmark.

”Billedet af de unge som uansvarlige, når det gælder druk, er ikke retvisende, tværtimod er de unge i dag meget mere ansvarlige på en lang række områder. De fleste unge gider ikke kampdruk, hvor de mister kontrollen. I stedet kan man nærmere tale om, at unge gerne vil opleve et kontrolleret tab af kontrol, når de drikker alkohol,” forklarer hun og uddyber:

”Unge i dag skal leve op til strenge krav på deres uddannelser, og for de flestes vedkommende vil de også gerne det. De er enormt ambitiøse, og det harmonerer ikke med hverdage eller weekender med store mængder alkohol, som tidligere var normen.”

Hun understreger dog, at danske unge stadig har et højt forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre lande.

”Det er selvfølgelig positivt, at udviklingen går den vej, og at unge generelt drikker senere og sjældnere. Men når det er sagt, må man ikke glemme, at alkoholindtaget stadig er rigtig højt i Danmark sammenlignet med andre lande.”

Det relativt højere alkoholforbrug blandt danske unge er da heller ikke det eneste ”men”; eksempelvis ryger flere unge i dag hash end tidligere. Til gengæld er cigaretter langt mindre populære, og de unge holder sig i højere grad fra hårdere stoffer. Ifølge Pernille Bendtsen er det heller ikke partout et problem, hvis unge eksperimenterer med hash.

”Det er vigtigt at understrege, at eksempelvis det at prøve at ryge hash eller drikke alkohol ikke i sig selv er farligt eller skadeligt, men tværtimod for mange er en naturlig del af at blive voksen og gøre sig erfaringer. Selvom brug af hash øger risikoen for, at de unge senere udvikler et misbrug, er der for de fleste unges vedkommende tale om uskadelig adfærd, som er en del af en fase.”

Så hvis det overordnet går ret godt med ret meget, hvorfor er der så en tendens til at tro, at alt var meget bedre i går?

Ifølge Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet kan det blandt andet forklares med den hverdag, der skildres i medierne.

”En del af forklaringen er den virkelighed, der skildres i medierne. Det gælder ikke blot skandaler som dem, vi har set på visse gymnasier i de seneste uger, men også hvad der møder os, når vi tænder fjernsynet. Det er ikke interessant at vise majoriteten af unge, som lever en uspektakulær tilværelse, og som passer deres arbejde og skole i hverdagen. I stedet kan vi se programmer med unge mødre, unge der uhæmmet drikker sig fulde i Sunny Beach og lignende ekstremer. Det giver alt sammen særlige billeder af de unge, som ikke er retvisende. Der er selvfølgelig unge, der lever en outreret livsstil, men generelt er unges adfærd præget af fornuft og et ønske om at have styr på deres eget liv og fremtid.”

Hvad der derimod kan give anledning til bekymring, er de unges mentale velbefindende. Mange føler sig presset allerede i en tidlig alder, blandt andet fordi de oplever stigende krav til at skulle præstere karrieremæssigt, netværksmæssigt og personligt.

”Vi bør have et større fokus på, hvor veltilpasse de unge egentlig føler sig. Flere undersøgelser peger på, at mange psykisk ikke har det særlig godt og viser symptomer på forskellige typer psykisk sårbarhed såsom stress. Det bør vi tage meget alvorligt,” siger lektor Jens Christian Nielsen.