Prøv avisen

Psykiater: En psyke, som ikke bruges, sygner hen

”Alle har brug for mindst en, som de er dybt fortrolig med, og som kender både det stærke og sårbare. I en depression skal den fortrolige være håbs-vikaren, som kan sige, at det nok skal blive bedre. Den deprimerede vil ofte afvise det, men det er håbs-vikarens opgave at blive ved med tale håbet frem,” siger psykiater Jørgen Due Madsen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

Mennesker, der oplever, at de kun har værdi, hvis de knokler, vælger en depressionsfremmende livsstil, siger psykiater Jørgen Due Madsen, som i mere end 30 år har arbejdet med depression

Overlæge i psykiatri Jørgen Due Madsen, 63 år, har i mere end 30 år arbejdet med mennesker med depression.

Avisens læsere vil kende ham fra brevkassen ”Spørg om livet”, som han bestyrer sammen med ægtefællen, psykolog Annette Due Madsen.

Inden han i 2009 etablerede Center for Psykiatri og Eksistens på Strøget i København, var han leder af en afdeling for angst og depressionstilstande på Psykiatrisk Center Ballerup, ligesom han har arbejdet med angst og depression på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød og på Modum Bad i Norge.

Han tager imod i det kontor, hvor han normalt har samtaler. I det lyse rum er der et blodtryksapparat, men der er også komfortable stole sat frem til samtale. Nogle kommer alene, mens andre har deres ægtefælle eller partner med. Afhængig af depressionens karakter arbejder han med psykodynamisk eller kognitiv terapi og med medicin til de sværest ramte, men den medicinske behandling er altid kombineret med terapi.

Tre til fem procent af befolkningen har en behandlingskrævende depression. Hvordan ved man, om man har en depression eller bare er trist og tynget?

”En depression er som en batteri-sygdom, hvor der ikke længere er den samme strøm eller energi til at opretholde ens humør og leve, som man plejer. Trætheden kan være overvældende. Når batterierne i en lommelygte svigter, kan man ikke længere se langt, og tingene bliver mere uoverskuelige. Går man til lægen med den slags symptomer, bør den praktiserende læge tage en blodprøve. Lav blodprocent og lavt stofskifte kan for eksempel give nogle af de samme symptomer som en depression. Hvis jernpiller er tilstrækkeligt, behøver man ikke indlede et terapeutisk forløb.”

Skal man nødvendigvis behandle en depression?

”Når det gælder de lette depressioner, kan det være svært at skelne dem fra normale oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed, og lette depressioner kan gå i sig selv, især hvis man får justeret sin livstil. Men mange med sværere depressioner har stor lidelse, og kan blandt andet få selvmordstanker. En følelse af håbløshed og selvmordstanker kan være en farlig kombination, og derfor er behandling meget vigtig.”

Hvordan rammer en depression?

”Det er en lidelse, som rammer dybt i personligheden og påvirker følelser, tanker og handlinger. Man kan tale om en negativ triade hos mennesker, som har en depression: Man har negative tanker om sig selv, negative tanker om muligheden for at få hjælp fra andre, og samtidig har man negative tanker om sin fremtid. Tanker om meningsløshed og at være forladt af Gud og mennesker kan trænge sig på. Foruden den negative triade er der andre typiske tegn: Man vil ofte have angst og søvnproblemer, miste lysten til sex, og appetitten bliver påvirket.”

Hvor lang tid varer en depression?

”Det er et spørgsmål, mange stiller, for de fleste kan godt klare ret megen lidelse, hvis de bare ved, at den holder op. Sammenlign det med at køre gennem en mørk tunnel. Hvis du ikke ved, hvor mange kilometer du skal køre i mørket, kan det være svært at holde ud. Man kan ikke svare på, hvor lang tid en depression varer, men jeg kan sige, at de fleste vil have det bedre i løbet af nogle måneder, måske et halvt år, hvis de får god behandling.”

Hvad kan den deprimerede selv gøre for at komme på højkant?

”En krop, som ikke bruges, sygner hen, og det samme gør en psyke, som ikke bruges. Er man sygemeldt med en depression, skal man sætte sig nogle enkle konkrete mål. Det kan være, at man skal gå en daglig tur på et par kilometer, eller at man skal have korte besøg af de nærmeste. Man kan have lyst til at mure sig inde, men det er ikke en god idé bare at tilbringe tiden i sengen.”

Er der mennesker, som er særligt disponerede for at få en depression?

”Ja. Man kan have en familiehistorie, hvor flere har haft depressioner, og så skal man være ekstra agtpågivende. Har ens barndom været præget af tidlige tabsoplevelser af vigtige voksne, har man også en øget sandsynlighed for at få en depression. Diabetikere, gigtpatienter og andre med kroniske sygdomme har også en øget tilbøjelighed for at få en depression, ligesom der er en sammenhæng mellem stress og depressioner.”

Hvad udløser en depression?

”Man ser ofte, at livsovergange kan føre ind i en depression: At man går på pension, eller at man bliver skilt. Hver 10., som bliver skilt, får en depression. Som en del af behandlingen kan det være vigtigt at se på, hvad der mon udløste sygdommen, så man kan forebygge en ny depression.”

Kan depressioner forebygges?

”Har man haft en depression, er der omkring 50 procent risiko for, at man får en ny depression. Men det kan være forebyggende og støttende at se på omstændighederne omkring depressionen. Jeg opfordrer til, at man træner to til tre gange om ugen som en del af den terapeutiske behandling. Fortsætter man med den fysiske træning, kan det være en forebyggende faktor. Man kan også forebygge ved at se på sin livsstil. Lever man et liv, hvor man bruger flere kræfter, end man har, så må man forsøge at indrette sig anderledes, hvis man vil forebygge en ny depression.”

Hvilken betydning har familie og venner i forhold til at støtte et menneske, som er ramt?

”Er man helt tæt på, kan man have svært ved at se tegnene på depressionen. Man må have lidt afstand. Derfor må man opsøge sin læge. Men når diagnosen er stillet, kan man som familie og nære venner gøre en stor forskel. Den deprimerede kæmper med den negative triade, hvor man føler sig som en belastning, mister håbet og tænker negativt. Alle har brug for mindst en, som de er dybt fortrolig med og som kender både det stærke og sårbare. I en depression skal den fortrolige være håbs-vikaren, som kan sige, at det nok skal blive bedre. Den deprimerede vil ofte afvise det, men det er håbs-vikarens opgave at blive ved med tale håbet frem.”

Du anbefaler dine patienter, at de skal være åbne om sygdommen. Hvilke reaktioner møder de, når de fortæller om deres sygdom?

”Langt de fleste oplever, at det er godt at være åbne, selvom det kan opleves sårbart. Når man tør fortælle, hvad man kæmper med, så vil man opleve, at andre henvender sig og fortæller, at de også har stået i en tilsvarende situation. Nogle gange kan den slags respons blive en håbsfaktor, fordi man ser, at der kan være et godt og rigt liv på den anden side af depressionen.”

Knap hver femte dansker vil på et tidspunkt få en depression. Er der noget i kulturen, som kan fremme denne sygdom?

”Overordnet kan man spørge, om vi vil mere, end vi har kræfter til? Stress påvirker det hormonelle apparat, immunforsvaret og hjernen. Hos nogle kan stress slå ud som en hjerte-kar-sygdom og for andre som en depression. Et andet stikord til at forstå udbredelsen af depression er individualiseringen, hvor man på en række områder ser, hvordan den enkelte bliver ansvarlig og i tilgift skal være omstillingsparate hele livet. Samtidig har vi en kultur, som er præget af relationelle brud. Det er energikrævende at bryde op og siden at etablere nye relationer. Et andet kendetegn ved kulturen er, at hvilen generelt har trange kår. Mennesker, der oplever, at de kun har værdi, hvis de knokler, vælger en depressionsfremmende livsstil.”

Hvad kan man som fællesskab gøre for at ændre livsstil, så man bliver mere robust i forhold til at udvikle en depression?

”Vi må hjælpe hinanden til at håndtere den ny virkelighed i de små og store miljøer. Det er godt at mærke efter og tale om, hvad der stresser, men man bliver også nødt til at handle på det. I stedet for at konstatere, at man lever i en kultur, hvor hvilen har trange kår, kan det forbedre livskvaliteten, hvis man udviklede, hvad teologerne kalder for sabbattens teologi, som understreger betydningen af at komme hviledagen i hu, ligesom Gud hvilede i skabelsesprocessen. Det handler om at finde den gode vekselvirkning mellem arbejde og hvile.”

Man kan ikke svare på, hvor lang tid en depression varer, men jeg kan sige, at de fleste vil have det bedre i løbet af nogle måneder, måske et halvt år, hvis de får god behandling,” siger Jørgen Due Madsen. Foto: Petra Theibel Jacobsen