Prøv avisen

Den dag, 7.C lagde mobiltelefonerne fra sig

Selfies taget af Nivi og Frederik, der begge går i 7.C på Tingstrup Skole.

Så godt som alle teenagere i Danmark har en smartphone, og de bruger den gennemsnitligt 127 minutter om dagen. Men hvad sker der, hvis man tager telefonen fra teenagerne, og de bliver tvunget til at være undvære den?

I et klasseværelse på Tingstrup Skole i Thisted i Thy står der en papkasse fuld af telefoner på lærerens kateder. 7. C lagde deres telefoner i kassen i morges, og når klokken bliver 15, får de dem tilbage.

”Åh! Vi løb herhen! Er min iPad der også?”, udbryder en forpustet pige, der netop er sprunget ind i lokalet efter at have fået fri fra sløjdværkstedet, hvor sidste time denne skoledag blev brugt.

”Hvor er de?”, råber hendes klassekammerat med vild stemme, da han vælter ind ad døren.

Rastløst kredser de mest utålmodige i 7. C om kassen og står til sidst bøjet ind over den, da der er 10 sekunder tilbage, til klokken slår 15.

”10, 9,” begynder en dreng at tælle ned, og resten af klassen stemmer i på ”8, 7, 6…”.

94 procent af alle danske teenagere har en smartphone, og ifølge det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center er unge i dag den første generation, som – netop på grund af telefonen – altid er forbundne. Den canadiske forfatter og kunstner Douglas Coupland har engang sagt til Politiken, at ikke engang Johann Gutenbergs trykpresse medførte en så markant ændring af mennesker som de teknologiske jordskred, vi oplever i disse år.

Men hvilken indflydelse har omfattende digitale teknologier som smartphones og tablets på de unge, som er vokset op med dem? Og hvordan vil det være at undvære dem – bare en enkelt skoledag? Det har Kristeligt Dagblad undersøgt i eksperiment, som 7. C på Tingstrup Skole i Thisted har indvilget i at medvirke i.

Mange læsere vil måske tage sig til hovedet over, at det skulle være svært at undvære sin telefon i syv timer, men spørger man de unge selv, er det ikke så ligetil at slippe grebet.

7. C’s forhold til telefoner spænder over et bredt spekter.

I den ene ende ses en del elever, som har telefonen liggende i sengen om natten, sender op mod 100 beskeder om dagen og har svært ved at gennemføre en skoletime uden at skele til telefonen.

I den anden ende ligger de få elever, som faktisk slet ikke er så interesserede i deres telefoner. De er ikke på alle store sociale medier, og de vil hellere læse en bog end at se videoer på telefonen.

Og midt i spektret ligger de elever, der næsten altid har telefonen i lommen, bruger den ofte i løbet af en skoledag, og som opfatter den som en naturlig og vigtig del af deres liv.

Den generation, 7. C er en del af, har den amerikanske sociolog Sherry Turkle døbt ”allways on-generation” – generationen, der altid er på. Med sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat kan de unge altid få fat på omverdenen, og de forventer korte svarfrister af sig selv og hinanden. Nogle forskere peger derfor på, at de unge med deres hurtige svartid og konstante opmærksomhed på telefonens beskeder og notifikationer faktisk selv opretholder den cyklus af tilgængelighed, som gør dem til ”generationen, der altid er på”.

Det sociale medie, som lyser op på flest skærme på en almindelig skoledag i 7. C, er Snapchat, med hvilket man kan sende små billeder og videoer til sine venner sammen med tekst og tegninger. Eleverne bruger Snapchat til at ”tale” med venner fra andre skoler i løbet af skoledagen, ligesom de bruger det til at holde samtalen med klassekammeraterne kørende efter skoletid.

Danske teenagere benytter også Facebook, men ifølge nye tal fra DR’s medieforskning falder antallet af unge i alderen 12-19 år, der dagligt besøger det sociale medie. Sidste år var tallet på 73 procent, i år er det nede på 53 procent. De unge forholder sig også mere passivt på Facebook end på for eksempel Snapchat og Instagram, hvor de er mere tilbøjelige til selv at lave indhold og interagere med andre i form af kommentarer, ”synes godt om”-tilkendegivelser og lignende handlinger.

7. C og deres generation adskiller sig blandt andet fra deres forældre ved ikke at lave aftaler med vennerne flere dage i forvejen. Aftalen kan man lave i det øjeblik, man får lyst til at se sin ven, for man kan altid komme i kontakt med hinanden inden for få minutter. Det medfører, at mødetidspunkter og -steder bliver mere flydende, og teenageres fritidsliv i dag er mindre skemalagt end tidligere.

Og selvom der hænger en gammeldags urskive i klasseværelset hos 7. C, er der faktisk en del af eleverne, som indrømmer ikke at kunne klokken. De er vant til at se på deres telefons digitale ur, så stor og lille viser er ikke noget, de alle har helt inde under huden.

Forud for eksperimentet har Kristeligt Dagblad spurgt eleverne i 7. C, om de oplever, at deres koncentration bliver forstyrret på grund af telefoner. Nogle af eleverne svarer ja på det spørgsmål, mens andre ikke mener, at telefonen har nogen negativ indflydelse. Men klasselæreren, Mathias Lindblad Pihl, er ikke i tvivl. Ofte oplever han, på trods af skolens regler om, at telefoner ikke må være fremme i timerne, at han må give beskeder flere gange. For nogle elever er ikke i stand til at holde sig fra telefonen og bliver distraherede i undervisningen.

Selvom det ofte siges, at unge i dag er bedre til at multitaske – gøre flere ting på én gang – end tidligere generationer, peger forskere på, at det slet ikke er en mulighed. Oprindeligt stammer begrebet multitasking fra computerverdenen, fordi computere kan gøre flere ting på en gang. Men undersøgelser viser, at mennesker faktisk ikke kan multitaske, uden at det går ud over koncentrationsevnen.

Koncentrationen har også været sat på prøve i dag, hvor eleverne i 7. C har undværet deres telefoner. For mens nogle har oplevet at være mere nærværende i timerne, har andre følt sig stressede og ukoncentrerede, fordi de ikke havde deres telefon på sig. Nogle fortæller, at det har været ekstra slemt, fordi de i forvejen vidste, at de skulle give telefonen fra sig.

Der findes et ord for den lidelse, man kan opleve, hvis man frygter at miste sin telefon eller at være uden for telefonisk rækkevidde. Nomo- phobia hedder det, og faktisk viser en undersøgelse lavet af Clint for telefonselskabet Samsung, at 32 procent af kvinder og 25 procent af mænd i alderen 16-84 år hellere vil undvære kys og intim kontakt end telefonen. Og en undersøgelse fra Børnerådet viser, at 66 procent af børnehavebørn i alderen fire til seks år hellere vil lege med en iPad end med andre børn.

Tilbage i klasseværelset fortæller en elev, at han dagen igennem er blevet forskrækket, hver eneste gang han af vane har taget sig til lommen:

”Det var, som om jeg fik et lille hjertestop hver gang, og jeg tænkte ’hvor er den?’. Det var virkelig forfærdeligt.”

”5, 4, 3,” råber eleverne med tiltagende kraft. ”2, 1!”.

Klokken er 15, og de hurtigste elever får i et snuptag hevet deres telefon eller iPad til sig.

”Min! Min! Min!”, lyder det fra en dreng, der ikke kan få fat i sin telefon for alle de mange hænder, der føler sig frem i kassen.

Seks sekunder senere er kassen tom, og 7. C’s hoveder begravet i telefonerne. Deres skærme lyser op af beskeder, der har ventet på dem dagen igennem.

Spørger man 7. C, hvad det bedste ved en mobilfri skoledag var, lyder svaret fra nogle – især pigerne – at de har været mere sociale og talt mere med hinanden i frikvartererne. Flere af eleverne har oplevet det som let at undvære telefonen og befriende at slippe for at tjekke den hele tiden.

Noget af det værste har været, at der faktisk var sket noget vigtigt, som 7. C ikke har fået at vide før nu. På en anden skole i byen har en jævnaldrende dreng angiveligt brækket kæben, fordi han er blevet slået af en anden elev. Nyheder som denne vil mange i 7. C gerne høre om med det samme.

Men vil eksperimentet få eleverne i 7. C til at ændre deres telefonvaner og måske være mindre ”på” efter at have oplevet en dag, hvor de ikke var tilgængelige hele tiden?

Nej, lyder svaret fra klassen, hvorefter en af eleverne resolut siger:

”Jeg vil aldrig nogensinde undvære den igen.”