Prøv avisen
Brevkasse

Den smertefulde ensomhed efter skilsmisse

Ved en skilsmisse er der et menneske, som man ikke længere kan nå, selvom den fysiske afstand ikke behøver at være stor. Det er på en måde en nærhed uden nærhed, skriver Kristian. Modelfoto.

Omkring 30 procent har bitterhed og vrede 10 år efter en skilsmisse. Det er dog vigtigt ikke at blive offer, men aktør i eget liv. Til det kan det være nyttigt med gode samtalepartnere, der kan være med til at skabe håb påny

Kære brevkasse

Jeg vil gerne sige tak for brevkassen om skilsmisse før jul, hvor I skrev: ”skilsmisse er et tab, som kan sammenlignes med dødsfald, og nogle gange er det værre. Sorg, jalousi, savn, vrede og mismod er ikke mærkelige følelser i en sådan situation.”

Ensomhed og skilsmisse

Ikke mindst det, at skilsmissen kan være værre end et dødsfald. Og så vil jeg tilføje ensomheden til det, I skriver. Ensomheden, fordi ingen i virkeligheden kan forstå ens sorg, og til sidst orker ingen heller at høre om den. Der er jo så mange, som bliver skilt. Jeg er blevet skilt for et halvt år siden og kæmper stadig med min sorg.

Når sorgen over en skilsmisse kan være større end sorgen over et dødsfald, skyldes det måske, at det tab, man er påført, er villet. Den, der dør, er ikke nødvendigvis holdt op med at elske en. Ved en skilsmisse er der et menneske, som man ikke længere kan nå, selvom den fysiske afstand ikke behøver at være stor. Det er på en måde en nærhed uden nærhed.

Sorgen og ensomheden fylder meget. Det, der gav mening, var at leve sammen med et andet menneske. Nu er det svært at finde meningen. Og den kærlighed, man kan få fra sine børn, kan ikke uden videre sammenlignes med den, man får fra et andet menneske.

Venlig hilsen Kristian

Kære Kristian

Tak for dine vigtige refleksioner om den smerte og ensomhed, en skilsmisse kan medføre. Tak for, at du sætter ord på nogle af de følelser eller tilstande, som vi er overbevist om, at mange, der er gået igennem en skilsmisse, kan genkende, også selvom ingen brud er ens.

Omstændighederne og reaktionerne ved en skilsmisse er naturligvis forskellige fra par til par. For nogle, hvis fælles liv og store anstrengelser ikke lykkes gennem flere år, kan en fælles værdig ting være at vælge at bryde op fra hinanden. Anderledes er det, hvis bruddet kommer relativt pludseligt og overraskende for den ene af parterne, eller man eksempelvis opdager, at man har været udsat for løgne og utroskab.

Statistisk set tager kvinder initiativ til skilsmisse i godt halvdelen af tilfældene, og manden gør det i hvert fjerde, mens kun en fjerdedel af parrene er enige om at skilles. Den, der bliver forladt, kan fortælle om savn, sorg og fortvivlelse i langt større grad, end den, som forlader, og i meget lang tid, måske flere år.

Den, der forlader, kan nogle gange også overraskes over, at det heller ikke er så enkelt. Skyldfølelse kan nage, og går man, fordi man blev forelsket i en ny, kan der komme vanskelige følelser igen senere, når forelskelsen bliver mindre, og de praktiske og andre forhold måske bliver yderligere kompliceret.

For børn er den nære tilknytning til vigtige voksne af afgørende betydning for deres udvikling, trivsel og livsmod. Derfor er det afgørende, at vi som samfund og som enkeltpersoner er dybt optaget af at skabe så gode betingelser for små børns trygge tilknytning som muligt. Men forskning peger også på, at den tilknytning, der sker mellem voksne i en parrelation, er af stor betydning også for den enkeltes psykiske velbefindende, opfattelse af sig selv, livet og mening med det hele.

Når længerevarende og dybe voksenrelationer brydes, er det derfor helt naturligt, at der er tale om meget vigtige eksistentielle forhold. Vi mennesker er skabt til tilknytning på mange vis, og når der opstår brud, er alvorlige reaktioner naturlige. En skilsmisse som voksen vil også kunne aktivere reaktioner på tidligere tab i ens liv, som for eksempel forældres skilsmisse, deres alt for tidlige død eller andre tab af væsentlige tilknytningspersoner. Så en skilsmisse kan give ekko dybt inde i det inderste af sjælen.

Ensomhed, sorg og tab er ord, som ligner reaktioner på dødsfald. Forskellen til en skilsmisse er, som du siger, at ”den døde” lever. Den virkeligt døde har sjældent valgt bruddet selv, men det har været en indiskutabel livsbetingelse. Ved skilsmisse er der forudgående et valg og et fravalg. Ved dødsfaldet af en nærtstående, som man er knyttet stærkt til, er sorgen stor, men hvis kærligheden har været godt til stede i relationen, er der også noget rent ved sådan en afsked. Det dybe sår er uden betændelse.

Skilsmissen rummer ofte modstridende og mangfoldige følelser i tillæg til sorgen, og disse tapper kræfter i et menneskesind. Følelser af vrede, ydmygelse, svigt, længsel, afvist kærlighed, jalousi, mening, selvbebrejdelse og så videre. Et sådant sår kan have langvarig betændelse.

I tillæg til de indre tanker og følelser skal mange voksne samtidig mestre arbejde, det sociale liv, forholde sig til flytning, ændret økonomi, ændret status, nye familieforhold, hvor en række af de naturlige relationer, man havde, måske på kort tid er afskrevet, og så er der små eller store børns behov for øget tryghed, øget forudsigelighed, øget planlægning, øget samtale etcetera samtidig med erkendelsen af, at tiden med ens børn, uanset om de er små eller store, bliver reduceret og skal fordeles.

Det er ikke mærkeligt, at det til tider tager lang tid at komme godt videre på sin livsvej efter en skilsmisse. Undersøgelser peger på at cirka 30 procent har bitterhed og vrede op til 10 år efter et brud. Det er ikke gode tal. Vigtigt er det ikke at synke ned som offer, men blive aktør i sit eget liv igen.

Ofte vil mennesker have brug for jævnlige samtalepartnere efter et brud, hvor det efter aftale er muligt over flere gange at dele alle de modsatrettede følelser. Et sted, hvor man gennem den, man taler med, måske kan få et vikarierende håb for fremtiden, og hvor man langsomt kan arbejde med at forsone sig med det, som er sket. Når ensomheden er stor, må den deles. Vi håber, at der findes et erfarent menneske i din nærhed, som du kan finde glæde ved at tale med, og som måske også kunne hjælpe med en strukturering af hverdagen, så ensomheden får frikvarter, og sindet eller kroppen bliver næret gennem bevægelse eller musik eller andre nærende aktiviteter, som man ofte ikke orker at tage initiativ til alene.

Vil man læse mere om skilsmisse, og hvad den kan gøre ved voksne og børn, kan vi nævne en bog, som en af os har været redaktør for, og hvori vi begge har skrevet flere kapitler: ”Far, mor og skilsmissen” på Dansk Psykologisk Forlag.

Mange hilsener Annette og Jørgen