Prøv avisen
Spørg om livet

Der er en stor glæde i at få sit liv tilbage efter en skilsmisse

Det er nu mange år siden, jeg blev skilt, og jeg har aldrig fortrudt springet. Jeg har i dag et naturligt forhold til mine børn og svigerbørn. Så jeg har lyst til at sige til Birthe: ”Fat mod, se lyset og god kamp”, skriver en læser til Birthe, der er i tvivl, om hun skal lade sig skille fra sin mand. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto

Svære valg kan være nødvendige, når man befinder sig i et dårligt ægteskab. Men når man først har taget springet, vil mange finde styrke i at dele den vanskelige situation med venner og familie

Kære brevkasse

Efter at have læst Birthes brev for 14 dage siden, satte det en masse ting i gang hos mig. Jeg har selv for rigtig mange år siden været gennem den samme tid, hvor man til sidst mister troen på, at man overhovedet magter livet.

Mit råd til Birthe er at komme ud af dette håbløse forhold, mens hun har kræfter til det. Ingen kan holde til gennem mange år at få sin selvrespekt tromlet ned dag for dag. Til sidst ved man ikke, hvad der er rigtigt og forkert.

Det er en meget hård proces, for jeg har selv været gennem den samme mølle. Mine børn blev forsøgt “købt“ til at være på deres fars side, men det lykkedes ikke helt. Jeg tog efter mange års samliv springet ud i det uvisse, men med søskendes og gode venners støtte gik tingene efter en meget vanskelig tid endelig i en anden retning. Og det er en stor glæde at få adgang til sit eget liv – sine egne interesser – og ikke mindst sin egen økonomi.

Det er nu mange år siden, og jeg har aldrig fortrudt springet. Jeg har i dag et naturligt forhold til mine børn og svigerbørn. Så jeg har lyst til at sige til Birthe: ”Fat mod, se lyset og god kamp”.

Venlig hilsen Marie

Kære brevkasse

Jeg har læst Birthes brev med en beskrivelse af det dårlige ægteskab, hvor hun også efterlyser andres mening. Måske kan min historie give et skub til at forlade et dårligt ægteskab. Efter 35 år havde mit eget ægteskab udviklet sig til et tavshedens helvede, hvor selv alle forsøg på en samtale faldt til jorden.

Jeg kan ikke gå i detaljer, men stemningen var på alle måder dårlig, og værre blev det, da børnene flyttede hjemmefra.

Det var, som om min mand skiftede personlighed, forbød mig at gå ud, at bruge telefonen, tage kontakt med familien og søge arbejde, efter at jeg havde været hjemmegående i mange år.

Egentlig var jeg slet ikke indstillet på skilsmisse, men da jeg i længere tid blev opfordret til at flytte og til sidst fik at vide temmelig brutalt: ”Gå din vej, og bliv væk”, så flygtede jeg nærmest ud af mit hjem og lejede en bolig i nærheden af mit arbejde. Aldrig har jeg gjort noget bedre for mig selv. Det var hårdt det første års tid, men i dag – 25 år efter – kan jeg se tilbage på et trygt og blomstrende liv med spændende arbejde og gode venner.

Venlig hilsen Anne Lise

Kære Marie og Anne Lise

Mange tak for, at I og flere andre har taget Birthes opfordring op og sendt en respons. Vi kan læse, at det er dyrt købte erfaringer, I taler ud fra. I har begge måttet samle stort mod og har måttet tage den umådelig svære beslutning at gå ud af et langvarigt ægteskab. Men vi kan også læse, at I efter et stykke tid fandt ud af, at det var det rigtige, og at I ved det valg fik bevaret jer selv.

Hvert enkelt menneske i en lignende situation må veje og vurdere mange ting op imod hinanden for at tage den endelige beslutning. Det er umuligt for andre at svare endeligt på, hvorvidt folk skal gå ud af et parforhold eller ej. Men man kan komme med respons, råd og medfølelse. Og på den baggrund må man grundigt overveje, hvad man kan magte og har mod til, og hvad man tror tjener en selv bedst på den lange bane. Ingen kommer udenom, at det er en meget stor og vanskelig beslutning.

En skilsmisse er så indgribende og berører mange områder i livet. Måske skal man kæmpe med ens børns forskellige reaktioner, sorger og tanker, måske skal man starte forfra med et mindre hjem. Det kan også have ikke-ubetydelige økonomiske konsekvenser, og man kan risikere, at der er venner og familie, der ikke forstår. Mange har derfor erfaret, at skilsmissen fører til tab af nogle relationer. Modsat kan det også være, at de gode relationer styrkes igennem det svære forløb, og at man oplever støtte og medmenneskelighed på et dybere plan – fordi man har været nødt til at være helt og hudløst ærlig omkring sin svære situation.

I det hele taget er det vigtigt, at man finder venner eller familie, der kan støtte, både når den vanskelige beslutning skal tages om eventuelt at bryde ud af et dysfunktionelt ægteskab, og når man måske skal videre alene. Man har brug for, at der er nogen, der kender situationen, og som kan forstå, bære med eller trøste og opmuntre, og som måske også kan være der med praktisk hjælp og opbakning.

Det kan også være en god idé at tale med en sjælesørger eller en god terapeut om de svære og alvorlige tanker, som man går med. Når man udtaler sin smerte og fortæller om den til værdige lyttere, får man også ofte selv nye tanker. Så det kan være rigtig gavnligt at dele sine overvejelser med kloge hjælpere igennem hele overvejelsesprocessen – og ikke mindst med dem, som ikke nødvendigvis altid snakker en efter munden.

Man kan måske synes, at det er lidt flovt eller blufærdigt at komme til venner eller en sjælesørger med sine ægteskabsnederlag. Men når man først har taget springet, så tror vi, at mange ad den vej har fundet hjælp og styrke. I det hele taget er det en god idé, når man skal tage store og afgørende beslutninger i dette liv, at vi deler dem med andre. Det er jo da, vi både har brug for lyttende ører og for indsigtsfulde og gode ord. Sammen med andre kan man bryde sine egne tanker, bekymringer og ønsker, og nogle gange kan man få kastet nyt lys over den vej, som man skal gå videre ad.

Vi ved også om mange mennesker, for hvem det ikke er ligegyldigt, at et af De Ti Bud hedder, at man ikke må bryde ægteskabet. Det har vi også fået et brev om, som afsenderen ikke ønskede offentliggjort. På en måde er det sjette bud uhyre positivt og aktuelt, fordi det har store perspektiver for den enkelte og for samfundet. Ved at arbejde på og gøre sig umage for, at ens ægteskab trives og udvikles sundt, bidrager man til hinandens udvikling, helbred og glæde både i medgang og modgang, og for børnene findes der ikke et tryggere fundament at vokse op i end hos forældre, der elsker og respekterer hinanden.

Desværre er der en del ægteskaber, som fungerer langt fra det sjette buds gode intentioner. Og nogle gange er tingene gået helt i stykker gennem adskillige år, så alle reparationsforsøg blot er at forlænge et liv, som allerede er dødt. Velmenende mennesker kan i sådanne situationer gøre ondt værre ved at repetere det sjette bud eller minde om, at kærligheden udholder alt. Den kærlighed er der vist kun en, der kan praktisere. Nogle gange må man bestemme sig for at slutte et ægteskab, fordi ægteskabet allerede er blevet brudt for længe siden. Udsættes man til stadighed for nedgørelse, misbrug og ringeagt, må der siges helt stop. Og en ny, mere værdig og håbefuld vej må betrædes.

Venlig hilsen