Det er ikke mange, der har forskningsmæssigt bevis på at have en god hukommelse, men 56-årige Mikael Birkkjær har.
Han har endda forskernes ord for, at han er i stand til at forbedre sin evne til huske, for det var konklusionen, da han i foråret 2014 var forsøgsperson i en række tests til brug i bogen ”Knivskarp”. En bog, der handler om hjernetræning.
Skuespilleren, der blandt andet er kendt for sine roller i DR-serierne ”Sommer” og ”Borgen”, burde også klare sig godt i denne disciplin, for evnen til at lære udenad er stadig helt central på især teatret. På teatret er alt, som det altid har været, forklarer han.
Man sætter sig på sin flade og arbejder stenhårdt, indtil man kan sine replikker i hovedet.
”Der er ingen genveje, når det gælder den form for arbejdshukommelse. Selvom jeg endda lærte at huske bedre end de fleste, hjalp det mig ikke, og jeg har aldrig hørt om nogen, der bruger særlige teknikker til at huske udenad. Det er bare hårdt arbejde,” forklarer han.
Monologer er klart det værste, for her er der ingen knager at hænge hukommelsen op på. Typisk skriver han bidder af monologen ned, cykler en tur og øver det igennem. Langsomt stykker kan bidderne sammen til én sammenhængende tekst.
Med dialoger er det nemmere. Her kan han nemmere binde teksten op på, hvor han er på scenen. Den metode lærte han allerede under uddannelsen, og han kan høre, at de unge skuespillere bruger den endnu.
Nu, hvor han har lært de formelle hukommelsesteknikker, bekræfter de bare, at den gammeldags metode virker.
”Det afgørende for mig er, at jeg forbereder hjernen på, hvad den skal rumme. Hvis det er TV, kan jeg nøjes med at kigge på replikkerne aftenen før, dialog tager længere tid, og monologer kræver mest.
Sådan tror jeg, det altid har været. Det, der til gengæld har ændret sig, er instruktionen,” forklarer han.
Tidligere forberedte instruktøren scenerne ned til mindste detalje, så alle vidste, hvad de skulle hvornår. I dag er processen mere dialogbaseret og improviseret.
”Man føler sig ofte lidt frem. Det var der ingen, der gjorde for 30 år siden, skal jeg hilse at sige. På den måde er det blevet sværere at huske replikkerne, men samtidig har skuespillerne fået mere ejerskab over scenerne, og det er nemmere at få skuespillet til at virke mere naturligt, og så lagres replikkerne nemmere, synes jeg, for der er ikke noget, der arbejder imod mig,” siger Mikael Birkkjær.
Alligevel har han det sådan, at jo klarere rammer, jo nemmere vilkår har hukommelsen. Det er ikke bare, fordi han er blevet gammel, siger han, men mere et udtryk for, at folk husker på forskellige måder.
Nogle går meget struktureret til det, andre mere intellektuelt, hvor de skal forstå de psykologiske understrømme i scenen først. Og så er der dem, der bare går lige på. Men grundlæggende er håndværket, som det altid har været, fastholder Mikael Birkkjær:
”Det er min oplevelse, at vi forsøger at huske det samme på forskellige måder, alt efter hvilken mennesketype vi er. Men lærer man ikke at huske udenad i vores fag, så klarer man den ikke.”