Prøv avisen
Seniorliv

Seniorklumme: Der er ikke kun ét billede af livet som gammel

Mange ældre er aktive fysisk, bevæger sig mere, end ældre gjorde tidligere, overkommer mere i hverdagen og oplever, at man med alderen, når arbejdslivet ophører, og med erfaring i bagagen, får mere tid til sig selv og til andre.

Stadig flere ældre har en god alderdom, men billedet er mere varieret, end man tidligere troede

”At blive gammel, at ældes, er en langt mere dynamisk og individuel proces, end vi troede for 40 år siden.”

Sådan siger seniorforsker, pensioneret overlæge, dr.med. Carsten Hendriksen, der har forsket i alderdommen i mange år og fortsat er aktiv og levende interesseret i, hvad det er, der sker, når vi bliver gamle.

Han er ikke i tvivl om, at aldrig har så mange ældre haft så mange år med så god funktionsevne som nutidens ældregeneration i Danmark. Og med funktionsevne mener han, at ældre i dag formår meget mere på mange områder, end man tidligere troede, de ville kunne.

Mange ældre er aktive fysisk, bevæger sig mere, end ældre gjorde tidligere, overkommer mere i hverdagen og oplever, at man med alderen, når arbejdslivet ophører, og med erfaring i bagagen, får mere tid til sig selv og til andre.

Mange engagerer sig i frivilligt arbejde i foreninger, andre passer børnebørnene og fitness-timen, og atter andre er klar til at rejse og opleve fremmede himmelstrøg. Nogle gør det hele.

Men alderdommen kan også være, at man mister sin ægtefælle og måske dermed får en ny social plads i familie og vennekreds, det kan være tab af nære slægtninge, og det kan også føre til en form for isolation og måske ensomhed.

Der er derfor ikke kun ét billede af livet som gammel, men store forskelle. Det er forskere og læger, der beskæftiger sig med og forsker i ældres forhold, i stadig højere grad opmærksomme på.

Carsten Hendriksen inddeler ældregruppen over 65 år og siger, at blandt gamle er der den velfungerende, der klarer sig selv, måske med en vis medicinsk behandling, der for den pågældende virker godt. Det kalder han ”den potentielt sårbare”. Nu kan man være rask langt højere oppe i årene. Men hvis for eksempel en lungebetændelse melder sig, er man længere tid om at komme sig, end en yngre patient er.

Så er der i ældregruppen personerne med begyndende nedsat funktionsevne. Dem, Carsten Hendriksen kalder ”de sårbare”. Forebyggende og rehabiliterende indsats er vigtig for at få hverdagene til at glide bedst muligt.

Dertil kommer den meget skrøbelige ældre med svære fysiske og psykiske funktionstab.

Som skrøbelig ældre mister man mere og mere kontrollen, og det er svært. Man bliver stadig mere afhængig af andre og føler, at man er til besvær.

Netop dette at være til besvær, siger Carsten Hendriksen, kan være en meget stor belastning for den ældre. Han eller hun har måske altid tidligere været vant til at klare sig selv i hverdagen. Og nu skal der andre til, for at livet bliver tåleligt.

Her, tilføjer Carsten Hendriksen, er det meget vigtigt, at læger og plejepersonale gør sig umage med at se, hvad det er for et menneske, der skjuler sig i situationen.

Hvad er der bag facaden, og hvordan finder vi ind til dig, så vi behandler dig på en værdig måde?

Carsten Hendriksens nu afdøde svigermor blev 105 år og måtte på et plejehjem i den allersidste tid, fordi hun ikke kunne se. Hun sagde til familien: Det er, som om jeg er kommet på en opdragelsesanstalt.

Det tyder ikke på, at plejepersonalet forstod hendes situation og behandlede hende værdigt eller passende. Man skulle synes, at blev man 105 år, havde man krav på uendelig og venlig omsorg.

Man må håbe, det bliver sådan, for mens der i 2014 var 1031 ældre på 100 år eller derover, så forventes der cirka 18.000 i 2050. Og der er langt flest kvinder. Deres middellevetid i dag er 82,8 år, mens mænds er 78,8.

Carsten Hendriksen er optaget af, at flere ældre skal påtage sig et ansvar for deres egen tilværelse og drøfte eventuel behandling med lægerne. Ældre skal være medansvarlige for eksempel for den medicinske behandling, de får. Hvad er det gode for mig ved netop den medicin? Hvilke bivirkninger kan der være? Er der andre muligheder? og så videre. Cirka 60 procent af 75-årige danskere tager tre eller flere forskellige receptpligtige tabletter dagligt. På plejehjemmene er det ofte over 10. Måske skulle man spørge lægen, om der er én eller to, man kan undvære.

Carsten Hendriksen understreger, at ældres leveår altså former sig forskelligt fra person til person, og i virkeligheden giver det ikke mening at slå ”ældre” sammen i én gruppe. Men der er visse fællesnævnere: For det er og bliver en god idé at få motion hver dag, varieret kost, tilstrækkelig væske, D-vitamintilskud og søvn. Så har man taget medansvar for turen ad den vellykkede aldrings-vej.