På tirsdag er det valentinsdag. I USA og England er det en travl dag for blomsterbude, og de senere år har traditionen spredt sig til Danmark. På valentinsdag fejres den romantiske kærlighed. Men hvad er det egentlig, som fejres?

Det var pave Gelasius, som i år 496 indførte valentinsdag. Dagen er formentlig opkaldt efter den romerske præst Valentin, som var præst, inden kristendommen blev statsreligion i Romerriget. Valentin viede unge mænd og kvinder i en tid, hvor ægteskabet var forbudt. Unge mænd skulle være soldater og ikke giftes, mente kejser Claudius II. Valentin blev fængslet og henrettet i år 269. Han blev siden helgenkåret.

Valentinsdag er let at få hold på med hjerteformede chokoladeæsker og buketter bundet af blomster i røde nuancer, men hvad angår den romantiske kærlighed, er det på en gang både enkelt og svært: Enten bliver det en banalisering eller en unødig intellektualisering, når man vil sætte ord på, hvad kærlighed er. Det er fastslået igen og igen som i den digitale udgave af Den Store Danske Encyklopædi, hvor litteraturforskeren professor Thomas Bredsdorff har skrevet en grundig artikel om emnet og blandt andet skriver:

Kærlighed - fra Platon til Kierkegaard

”Kærlighed er ubeskrivelig – og dog poesiens mest beskrevne emne. Selv filosoffer og godtfolk må gribe til billedsprog for at udtrykke sig om kærligheden.”

En af de danske filosoffer, som har beskæftiget sig med kærlighed i nyere tid, er Anne Marie Pahuus, der er prodekan ved Aarhus Universitet. Hun er 46 år, og for tre år siden blev hun mor til sit tredje barn. Den lille var en efternøler med søskende, som er 14 og 17 år ældre. Mens Anne Marie Pahuus var på barsel, skrev hun bogen ”Kærlighed”, som er en del af serien ”Tænkepauser” udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Da Anne Marie Pahuus skrev bogen, blev filosofiske koryfæer fra Platon til Kierkegaard spejlet i det spæde barn og den ubetingede hengivelse, som mange forældre kender. I bogen ”Kærlighed” definerer hun kærlighed som ”de særligt tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi indgår i. Følelsesmæssigt tætte og intense i en grad, så de bliver styrende for vores vilje og ønsker”.

Mens Pahuus opfriskede, hvad teoretikerne skrev om kærlighed, kunne hun med alt i sin krop mærke den dybe taknemmelighed over den nyfødte datter ledsaget af ømhed, glæde, men også angsten for at miste.

”Når man skal beskrive, hvad kærlighed er, er det vigtigt at forstå den naturlige kærligheds udspring i de følelser, som er på spil mellem forældre og deres børn, men der er også et helt andet følelsesregister, som er vigtigt at få frem,” siger hun og henviser til Platon.

Ifølge Anne Marie Pahuus er Platons mest afgørende idéhistoriske bedrift, at han udvidede erosbegrebet til at handle om mere end et fysisk begær.

”For Platon er eros den guddommelige vej til at lære den del af sig selv at kende, som er forbundet med sandheden, nemlig sjælen og dens forbindelse til det store kosmos. Kærligheden er derfor også vejen til at lære at handle godt.”

”Der er en uro knyttet til kønskærligheden, som hænger sammen med eros. Uden begærskærligheden får man et forhold, som man kan beskrive som et dybt venskab, men jeg vil insistere på, at eros og agape har brug for hinanden i parforholdets kærlighed.”

Anne Marie Pahuus har været kæreste med sin mand i mere end 26 år. Selvom den erotiske udstråling er en anden, end da de første gang mødtes, så er der også, hvad hun beskriver som en livslang erotik, som hænger sammen med den andens livslyst.

”Det, man har forelsket sig i, er jo ikke den andens løfte om at elske trofast, men den andens måde at gå til livet på. Man bliver tiltrukket af den andens livslyst, som bliver nærende for ens egen livslyst. Man kan bedst begære den anden, når den anden har et glubsk blik på livet. Begæret kan man ikke kalkulere med. Jeg kan ikke tage for givet, at min mand vil begære mig altid. I lange forhold kommer og går begæret, men den anden kalder på os kropsligt og æstetisk. Eros er forbundet med en skønhedslængsel, som omfatter den andens måde at være i verden på. Meget kan man planlægge, men dette er noget, som man ikke kan planlægge.”

”Det er den måde, hvorpå han tager om bilrattet, og den uforbeholdenhed, hvormed han omfavner tingene og mennesker, som jeg holder af. Det er udtryk for en suverænitet, som jeg ikke har. Jeg tænkte på det i det tidlige efterår, hvor vi skulle ud i sommerhuset. Han kørte foran på motorcyklen, og han har en stor nydelse ved accelerationen, og jeg kunne slet ikke følge med i bilen, men jeg kom til at le højt, for det er jo noget af den fandenivoldskhed, jeg faldt for hos ham, og min latter var en kropslig reaktion på det.”

Er kærligheden overbelastet?

Tirsdag er det valentinsdag og om noget også romantikkens dag. Og netop den romantiske kærlighed er ifølge Anne Marie Pahuus en udfordring for kærligheden. Hun mener, at der finder en overbelastning sted af kærligheden. Kærligheden har godt af at blive udlevet på mangfoldige måder, hvad enten det er i forholdet til naturen, hengivenheden til børn, arbejde eller et venskab.

”Hvis man tror, det største og det mindste skal rummes i vores kærlighedspartner, overbelaster vi den romantiske kærligheds lykkeforventning. Det er lig med ulykke at sætte alle ens livs- og lykkeforventninger på et bræt.”

Nu skal vi møde et menneske, som satsede alle lykkeforventningerne på et bræt og mistede meget. Hendes navn er Line Hvidt. Hun er midt i livet og enke med ønske om tæt tosomhed. Når hun ser tilbage, ved hun, at hun engang havde det hele, men tabte det, fordi både hun og manden tog for let på tilværelsen, og de endte med at tilbringe nætterne i hver sin ende af det store, hvide hus og længes efter hinanden.

Line Hvidt er en af de gennemgående figurer i Lotte Kaa Andersens romaner ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. Dagbladet Information skrev, at debutromanen var en ”sydende præcis samtidsroman”. Selv siger Lotte Kaa Andersen, at hun er optaget af det moderne menneskes drømme, men også gerne vil skildre bagsiden af den måske enøjede stræben efter det gode liv med den store kærlighed og den lykkelige familie i det perfekte hjem. Hun siger:

”Et af de temaer, jeg er optaget af, er, hvordan vi forvalter vores privilegier. Kærlighed er et privilegium. Hvis man er så heldig at have kærlighed i sit liv, må man forvalte den ordentligt.”

Lotte Kaa Andersen er 48 år, cand.mag. i litteraturhistorie og er på 20. år gift med samme mand. Familien tæller desuden tre sønner i alderen 12 til 19 år. I lighed med Anne Marie Pahuus oplever hun, at den romantiske kærlighed kan blive en trussel for forholdet.

”Vi er ødelagt af for mange dårlige film og knaldromaner. Det er, som om en slags Hollywood-kærlighed spøger i vores bevidsthed, og det kan nemt blive for overfladisk. Når jeg hører om par, som har besluttet at skulle skilles, så bliver jeg gerne overrasket, for de par, som går fra hinanden, er ofte de par, hvor man tænkte, at det hele gik så godt. Vi vil gerne tro, at der er nogle, for hvem det hele bare lykkes.”

”Og så er der generelt en rastløshed i forhold til kærlighed, som delvist hænger sammen med den indflydelse, nettet har på forhold. Man kan altid swipe videre og se, om der er en lidt yngre model, en med lidt større bryster eller en med et bedre cv. Det adskiller sig måske ikke så meget fra det spil, som foregår, hvis man står i baren på Café Victor, men bag det ligger en længsel efter meningsfulde fællesskaber. Det ser jeg som en udtalt længsel i vores tid, og for at finde ind i sådanne fællesskaber er vi nødt til at investere os selv og give slip på alle strategierne, paraderne, egoismen og de indre tjeklister for at opdage, hvad kærlighed er.”

Kærlighed kræver vedholdenhed

Lotte Kaa Andersen tror på og kender en kærlighed, som er både ambivalent, foranderlig og indimellem svær.

”Kærligheden kræver vedholdenhed, udholdenhed, tålmodighed og principfasthed. Det er noget, karaktererne i mine romaner har et ringe blik for, og jeg tror, det er noget, vi generelt har et ringe blik for. Kærligheden er også at tage slæbet og gå på kompromis.”

I dag er de tre børn så store, at Lotte Kaa Andersen taler i datid om fasen med små børn. Med udholdenhed, tålmodighed og masser af praktisk opbakning fra to hold bedsteforældre er hun og ægtefællen nået til det sted i deres samliv, hvor et nyt livskapitel er begyndt i hjemmet i Charlottenlund nord for København.

”Der ligger en dyb glæde i at være blevet sammen og kunne se tilbage på det, som er gået godt. Hvis man har fået lov at være sig selv og udvikle sig, så er det to nærmest nye mennesker, som kommer ud på den anden side, og et nyt, interessant bekendtskab kan indledes og sparke nyt liv ind i forholdet. Det er en stærk platform, og jeg føler mig taknemmelig for, at vi har holdt sammen, også gennem de svære perioder, der er i alle tætte forhold. Kærligheden kan udvikle sig og blive større, end jeg i hvert fald vidste, at den kunne blive. Og det, man som ung tænkte var et irriterende personlighedstræk, man måtte lære at leve med, kan blive det, man holder allermest af.”

Tirsdag er det valentinsdag, og selvom det er en præst, som har givet navn til dagen, har Bibelen ikke meget at sige om den romantiske kærlighed. Det fastslår afdelingsleder for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København Ulla Morre Bidstrup. Den 51-årige teolog har beskæftiget sig med vielsen i forbindelse med sin ph.d. og i sit forfatterskab, som omfatter blandt andet bogen ”Som hos dig står”.

”Koblingen mellem, hvad ægteskabet er, og hvad kærligheden er, er noget, vi for alvor er blevet optaget af efter romantikken. Den udvikling er intensiveret i dag, hvor ægteskabet er blevet en tilvalgt ordning, som ikke er en nødvendighed, og der er dermed sket en emotionalisering af ægteskabet.”

Selvom Bibelen ikke har meget at sige om den romantiske kærlighed, er kærlighed et gennemgående tema i den. Ordet kærlighed optræder knap 100 gange i Bibelen.

”Kristus repræsenterer et kærlighedsideal, agape, som fuldstændig tager den andens udgangspunkt. Det er den fuldstændig selvhengivne kærlighed, og den kærlighed er et ideal for vores kærlighed til hinanden.”

Det er Guds kærlighed, som Paulus beskriver, og ud fra en kristen tænkning er det den kærlighed, man skal bestræbe sig efter at leve med i forholdet til andre og særligt i parforholdet. Uden at ville forklejne den erotiske kærlighed beskriver Ulla Morre Bidstrup ægteskabet som et slags laboratorium for næstekærligheden.

”Ægteskabet er et øvelsesterræn i næstekærlighed i udtalt forstand, fordi ægteskabet netop er til, for at vi kan være henvist til hinanden. Ægteskabet koncentrerer, hvad det vil sige at leve sammen med den anden eller med medmennesket som i en Maggi-terning. Når det gælder ens børn, er de ikke i samme grad ’en anden’, men i høj grad en del af en selv. Ens partner er og bliver den anden, og derfor bliver kærlighedsudfordringen også størst i dette forhold. Vi skal i alle medmenneskelige forhold lægge os på sinde at bidrage til den andens liv og lykke, og det er en forpligtelse, der er særlig stor i ægteskabet.”

Hvad er kærlighed? Agape og eros går hånd i hånd i den vestlige kulturs opfattelse af parforholdets kærlighed, og ud fra en kristen tænkning er mennesket skabt til kærlighed. Ulla Morre Bidstrup siger:

”Vi er skabt i Guds billede, og Gudsbilledet i os længes efter det dybe fællesskab, som er kærlighedens væsen. Vi vil mere end at realisere os selv. I vores forhold til kærlighed er både skabelse og syndefald på færde. På den ene side er vi skabt til kærlighed, og på den anden side kommer vi let til at sidde fast i os selv, så vi glemmer, at kærligheden kalder os til tage den andens perspektiv.”