Prøv avisen
Min weekend

Jann Sjursen: Der må godt ske lidt i weekenden

I weekenden nyder Jann Sjursen at have tid til de små praktiske gøremål, der ikke altid er plads til i hverdagen. – Foto: Leif Tuxen

I weekenden nyder Jann Sjursen, at der er tid til alle de små praktiske gøremål, han ikke når i en travl hverdag som formand for både Rådet for socialt udsatte og Folkemødet på Bornholm, der løber af stablen i næste uge

Jeg mærker, det er weekend fredag eftermiddag eller aften, når aftaler og andre arbejdsmæssige opgaver begynder at ebbe ud. Men det afhænger i virkeligheden også af, hvilken type weekend jeg går i møde. Skal jeg gå ned i gear, eller skal jeg holde skruen i vandet? Vores familie bor i Jylland, så nogle gange skal vi af sted på familie- eller vennebesøg. Det er jo dejligt, men man er jo også lidt på farten. Der kan også være noget arbejdsmæssigt, der rykker. Andre gange er der ro på allerede fra fredag aften. I weekenderne nyder jeg især, at der er god tid til at læse de trykte aviser, som jeg får ind af brevsprækken. Det er dejligt, når der er god til at læse dem og det, jeg måske har misset i ugens løb.

Da jeg var barn, var weekenderne i høj grad præget af frihed, hvor vi børn løb ud på vejen og legede. Min mor var i mange år den, der tog sig af den primære omsorg i hjemmet. Hun var hjemmegående, mens min far arbejdede i det lokale supermarked. Det betød, at han ofte arbejdede om lørdagen. Derfor var hele familien først samlet, når han kom hjem fra arbejde lørdag eftermidag. Og den tid er nok meget det, som weekend er for mig.

Jeg husker weekenderne som nogle åndehuller, hvor der kunne ske noget lidt udover det sædvanlige. Mine forældre havde ikke bil, så skulle vi nogen steder, så var det med offentlig transport eller en tur op på jernhesten.

Je g er vokset op med en familie, der bestod af min far og mor, min bror og jeg. Det var en relativt almindelig familie og hverdag, som var præget af vores engagement i forskelligt foreningsliv – ikke mindst i det kirkelige. Hele familien var aktive i kirken og missionshuset. Den kristne tro var en væsentligt del af hverdagen og vores praksis. Derudover gik tiden også med fodbold i haven og på vejen samt spejderi hos KFUM-spejderne.

Når jeg skal slappe af, behøver der ikke ske de store vilde ting. Det er nok godt for mig at få lov til at tulle lidt rundt. Men jeg er ikke typen, der hopper op i hængekøjen eller solbader. Der må godt ske lidt. Det er også ofte der, hvor der er tid til at klare nogle af de praktiske opgaver, jeg ikke har nået i løbet af ugen. Det kunne eksempelvis være at slå græs. Det er både afslappende og dejligt, og man kan se et hurtigt og konkret resultat. Det, som betyder noget, er, at det ikke er skemalagt eller har en deadline. For det handler også om, at det er meget anderledes end det, jeg plejer at lave i mit arbejdsliv.

Søndag er for mig hviledagen, og aktivitetsniveauet er lidt mere afdæmpet. Vores børn er flyttet hjemmefra, men sammen med min kone går jeg i kirke. Det hører med til en typisk søndag. Det kan også være, at vi får besøg af vores voksne børn, familie eller venner. Eller måske går vi en tur.

Inden jeg går i seng, overvejer jeg, hvordan morgendagen ser ud. Det kan være, at der er noget, som jeg skal forberede til det. Eller måske er der noget, som jeg lige skal vende med min kone.8