Prøv avisen

Der sker forunderlige ting, når man ikke foretager sig noget

"Det har umådelig betydning, at man gennem internettet kan få oplysninger og indsigt i alle verdens kulturer og samfund. Men forbandelsen er, at tingene kommer så hurtigt, at folk bliver bange for farten og krummer sig ind i sig selv," fortæller Asger Baunsbak-Jensen som udkommer med essayet "Fartens forbandelse" på tirsdag. Foto: Jacob Nielsen/Scanpix

Mange mennesker i dag haster af sted og forstår ikke, at det, de har brug for, er daglige stilhedspunkter uden internet, siger forfatter og tidligere sognepræst Asger Baunsbak-Jensen i ny bog

Der er hverken computer, iPad eller mobiltelefon i Asger Baunsbak-Jensens kontor i hjemmet i Farum. Til gengæld er der mange hyldemeter med bøger, to tændte stearinlys og både udgang og udsyn til den sommergrønne have. Selv kalder han rummet med det røde gulvtæppe for sin hule.

Det er her, han skriver, læser og fordyber sig. Og nogle gange her, han er helt stille. Det er ved det lille sofabord, at han har lange samtaler på tomandshånd med folk fra Farumegnen, som kommer til den tidligere sognepræst og politiker med deres livsproblemer. Det være sig sygdom, stress, depression, fyring fra jobbet eller lignende. Netop disse samtaler holder 83-årige Asger Baunsbak-Jensen ajour med nutiden og udfordringerne på arbejdsmarkedet, selvom han ikke længere selv er en del af det.

Og tomands-samtalerne både her i hjemmekontoret og på hans faste frokoststed i det indre København, Kanal Caféen, var også det, der ansporede ham til at skrive erindrings-essayet ”Fartens forbandelse”, som udkommer på tirsdag. En bog, der sætter fokus på, hvordan den digitale revolution hele tiden sætter tempoet op og får mennesker til at bryde sammen under tidspresset.

Læs et uddrag af bogen her.

”Det, jeg ser i dag, har gjort så stærkt et indtryk på mig: At vi overhovedet ikke fatter de omfattende ændringer af arbejdsprocesser og familieliv som følger af den teknologiske revolution. Man siger, man kan sammenligne det med, da vi fik den trykte skrift med Gutenberg. Man siger, man kan sammenligne det med, da fjernsynet kom, men det kan slet ikke holde. Det, der sker nu, er så indgribende, at vi aldrig har oplevet noget tilsvarende på så kort tid. Og det er de reaktioner, jeg ser hos mennesker, der har inspireret mig til at skrive om det,” siger Asger Baunsbak-Jensen.

Flere af de gæster, han har her i kontoret, er netop blevet ramt af en depression, fordi de ikke lyttede til deres egne signaler om, at livstempoet var for højt. En mand med en vigtig stilling i en international virksomhed er en af dem, som af og til sidder i den røde gæstestol for at tale roen frem.

”Han fortæller, hvordan han er nødt til at åbne sin computer, inden han går i seng, for der kan være en mail fra chefen, som kræver et svar. Og hans mobiltelefon skal ligge klar ved sengen, hvis der kommer en vigtig besked fra firmaets afdeling i Japan. Men i længden kan hverken han eller mange andre holde til det psykisk. De har en følsomhed eller en sarthed, men de bemærker det ikke, før de sidder her i stolen og fortæller, at de ligger klokken fire om morgenen uden at kunne sove, fordi de ikke kan slippe sms'en fra Japan.”

Når Asger Baunsbak-Jensen sidder over for mennesker, der er blevet kørt i sænk af konstant at være online eller som af andre grunde føler sig stressede, foreslår han altid, at de systematisk indfører stillestunder. I forretningsmandens familie er der nu indført mobil- og computerfri zone ved aftenmåltidet, så han, konen og de to børn kan tale sammen i en time.

Også i forfatterens eget liv er der skemalagt ro. Dels har han 15 minutter dagligt i stilhed helt for sig selv, dels har han om aftenen en rolig stund med sin hustru, Lotte.

”Vi hører et stykke musik sammen, læser højt fra en bog eller taler lidt om dagen, der er gået. Mit håb for bogen er, at enkeltmennesker og familier kan få lidt støtte til at finde den stilhed, som er så gavnlig.”

For 25 år siden var det Asger Baunsbak-Jensen, der ikke kunne sove og ikke havde det godt. Han havde en gang før været ramt af depression, så de indre advarselslamper begyndte at blinke, da han kunne mærke, at han var ved at komme ud af kurs. Det kom til ham, at han måtte tage væk alene. Målet blev et ensomt beliggende sommerhus ved Ringkøbing Fjord. Her blev han i to måneder uden nævneværdig kontakt med omverdenen. I huset var en radio, en blyant og en blok. Skulle han tale med nogen, måtte han gå til en mønttelefon.

”Den proces er den vigtigste, jeg har gennemlevet. Jeg tror ikke, man kan overvurdere betydningen af at holde ferie uden at lave noget. Jeg tror på kedsomhedens betydning. Der sker forunderlige ting, når man ikke foretager sig noget. Man kommer pludselig til at se sit eget liv i et helt nyt perspektiv. Man kommer til at se sit arbejde på afstand. Og man kommer til at tænke på, hvad man skal lægge om, når man kommer tilbage til arbejdet. Man kommer til at se dybderne i tilværelsen. Og for mit eget vedkommende også den religiøse dimension i tilværelsen.”

”Når man er stille, kommer man ind i et rum, som er helt afgørende for den mentale sundhed. Den, der ikke sanser de små ting, afskærer sig fra selve livet og bilder sig ind, at det, der sker på den nye teknologis betingelser, er livet. Men det er indbildning.”

Ifølge forfatteren er det en svaghed hos mange moderne mennesker, at de ikke har blik for stillestundernes effekt. Hvis noget går dem på, forsøger de eksempelvis at motionere sig ud af problemerne.

”De afskaffer muligheden for stilhed og overbebyrder hele tiden sig selv med indtryk. De kan ikke gå en tur i skoven, men løber i stedet igennem den med musik i ørerne. De går i fitnesscenter, de svømmer, og de løber, men de forstår ikke, at det, de i virkeligheden trænger til at lære, er stilhedspunkter. De tænker ikke på den psykiske optræning, de tænker på den fysiske. Der sker en forvridning i øjeblikket og ikke en afbalancering.”

Under sin egen depression havde han selv stor gavn af at dvæle ved naturen. Se på en flyvende måge, en vissen gren, en marksti. Men at glæde sig over naturen er i øjeblikket ikke i så høj kurs. Det er ikke noget, der får mange likes på Facebook eller giver point i vores meget resultatorienterede samfund. Asger Baunsbak-Jensen kalder det ”afskaffelsen af det irrationelle”.

”Med det mener jeg, at vi i vort markedssamfund med sin økonomifiksering kun har blik for, hvad der kan måles og vejes. Det har taget overhånd i en sådan grad, at det går helt ned til den mindste detalje. Du skal minsandten også gå med skridttæller og præstere med 12 i gennemsnit til studentereksamen. Men personligt har jeg aldrig følt mig som et helt menneske, hvis jeg ikke både har arbejdet på det rationelle og det irrationelle plan i respekt for min egen begrænsning.”

Det irrationelle er alt det, der ikke kan måles. Gud og kærligheden for eksempel. Efter sit dyk og sine ensomme måneder ved Ringkøbing Fjord mødte Asger Baunsbak-Jensen sin nuværende kone, Lotte.

”Når jeg møder Lotte, er det ikke noget, jeg kan udtænke eller regne mig frem til. Det er irrationelt. Pludselig står hun der bare, og mit centrum bliver flyttet fra mig selv og over i hende. Centrum er i Lotte, hvordan har hun det, om hun er glad. Men det er jo ikke en rationel tankegang. Og når kærligheden går galt, er det, fordi folk ikke har samme sans for kærlighedens irrationalitet.”

”På samme måde med Gud. Jeg fatter ikke Gud, jeg ved heller ikke, hvad der sker efter døden, men længslen er mig nok,” siger han.

”Fartens forbandelse” er ikke en selvhjælpsbog og skal heller ikke ses som en entydig kritik af den teknologiske udvikling. Asger Baunsbak-Jensen er selv begejstret bruger af både iPad og internet, hvor han kan følge nyhederne fra hele verden. Problemet er, hvis man dyrker de sociale medier i en sådan grad og er online i en sådan grad, at man bliver bragt væk fra virkeligheden.

”Det har umådelig betydning, at man gennem internettet kan få oplysninger og indsigt i alle verdens kulturer og samfund. Men forbandelsen er, at tingene kommer så hurtigt, at folk bliver bange for farten og krummer sig ind i sig selv. Jeg ser både det positive og bivirkningen i samme forbindelse. Man skal bare være klar over, at der sker noget med dem, der dyrker Facebook så meget. For Facebook er også pralhistorier og tager megen tid fra det, som jeg kalder den egentlige forbindelse med livet i stilheden og kedsomheden.”

Det tror han, at flere vil opdage i løbet af de kommende år. Han mener, at vi nærmer os et vendepunkt.

”Om 10 år vil alle de pralehistorier og privathistorier på Facebook om maratonløb blive afløst af, at man praler med, at man har haft en halv times fuldstændig stilhed i dag. Behovet vil stige, efterhånden som tiden går. Jeg kan mærke det på folk. Man vil sige: Jeg har været i fit-nesscentret i dag, og så har jeg haft en halv time helt for mig selv inde i mit rum.”