Prøv avisen
Ugen der gik

Eva Kjer Hansen: Mange stod og græd. Det er den slags øjeblikke, der er store for en politiker

53-årige Eva Kjer Hansen har været minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri siden den 2. maj i år. Lige siden har hendes kalender været fyldt godt ud, men denne uge var alligevel mere interessant end de fleste. Et af højdepunkterne var, da hun i onsdags (billedet) lancerede landets første handlingsplan for homoseksuelle og transkønnede. – Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

I denne uge nåede minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri Eva Kjer Hansen (V) både at lancere en skelsættende handlingsplan, møde Dronningen, være til festival og virkelig mærke, hvad det er, der driver hende som politiker

Lørdag

Jeg kører hjemmefra klokken lidt i syv fra mit hjem i Aabenraa for at spise morgenmad med venner i Falsled på Fyn, inden vi skal til musikfestivalen Heartland. Det er en aftale, vi har haft længe, og planen var at være med alle tre dage, men så blev jeg minister, så nu er det kun lørdag.

Det er en rigtig voksenfestival med smukke lysekroner i alléen op til Egeskov Slot, lækker mad og folk, der dyrker yoga på græsset. Og så er der en række interessante foredrag. Jeg begynder med Salman Rushdie i et utrolig varmt telt, men han er enormt spændende alligevel. Jeg hører også Savage Rose og er dybt imponeret over, hvor meget energi og stemme 69-årige Annisette stadig har. Hun er lige så politisk som altid, og det er herligt. Det er dog Rag’n’Bone Man, jeg især er kommet for at høre – det er lige mig.

Søndag

Jeg står tidligt op for at cykle med Scleroseforeningens hold Cykelnerven. Vi træner til den store tur i Pyrenæerne i næste uge, hvor vi samler penge ind til forskning i sklerose. Jeg har cyklet på Team Rynkeby i flere år, hvor man samler ind til børn med kritisk sygdom, og det føles helt rigtigt at gøre godt for andre samtidig med, at jeg gør noget godt for mig selv. Jeg begyndte at cykle for 10 år siden og fandt hurtigt ud af, at det virkelig er en sport for mig. Ikke mindst når jeg har travlt med arbejdet, for det er en dejlig måde at få hovedet blæst igennem på, og jeg mærker en særlig ro på cyklen til at tænke de lidt større tanker igennem.

Resten af dagen er jeg sammen med min familie. Børnene er spredt for alle vinde: en på efterskole, en bliver student til sommer, og den ældste er shippingelev i Norditalien. Men vi har en tradition for så vidt muligt at samles søndag aften. Så kører vaskemaskinen, og vi spiller brætspil.

Mandag

Jeg når til spinning klokken seks og tager derefter nogle timer på hjemmekontoret, inden jeg bliver hentet. Privatchaufføren er en af de gode ting ved at blive minister, for selvom jeg får rørt mig mindre, kan jeg være langt mere effektiv. I bilen når jeg blandt andet et interview om afbureaukratisering, som er et emne, jeg brugte meget energi på, indtil jeg blev minister. Sammen med Henrik Dahl fra Liberal Alliance har jeg rejst rundt i landet for at indhente konkrete erfaringer fra kommuner og virksomheder, og jeg er ærgerlig over at skulle slippe det, men jeg ved, at Henrik kører det fint videre.

Da jeg når til Kolding, som er min opstillingskreds, har jeg et par interviews med Fiskerbladet og Fiskeri Tidende og møder lokale erhvervsfolk, inden jeg om aftenen er til internt møde i Venstre i Kolding, hvor vi skal planlægge det næste års arbejde i kredsen.

Jeg falder i søvn i min egen seng. Åh, det er så dejligt, især fordi det ikke sker så ofte. Jeg overnatter mest i København eller der, hvor jeg nu er i landet.

Tirsdag

Jeg tager til den lille ø Aarø ved Haderslev for at holde grundlovstale. Det er et skønt sted, og jeg elsker desuden at være ude og møde mennesker. Det er en meget stor del af min politiske drivkraft, for det er her, jeg virkelig mærker, hvem jeg arbejder for, og hvilken betydning mine beslutninger kan have.

Jeg får nogle gode snakke omkring bordet hen over Galloway-pølser og en fadøl, inden jeg går på talerstolen. Grundlovstalen betyder en hel del for mig, og jeg holder altid det, jeg vil kalde en rigtig grundlovstale, hvor man ridser de væsentligste historiske linjer op og taler om, hvor vigtigt demokratiet er. Grundlovsdag er for mig en festdag, men også dagen, hvor vi alle bør reflektere ekstra over, om vi bidrager nok til og tager tilstrækkeligt ansvar for, at demokratiet fungerer. Det er skræmmende at se, hvordan man er i gang med at rulle en lang række demokratiske principper tilbage i lande som Polen, Ungarn og Tyrkiet, og det viser, at vi ikke kan tage demokratiet for givet.

Senere på dagen holder jeg også tale ved Skamlingsbanken uden for Kolding og føler mig helt lykkelig ved at stå der ved støtten og se ud over menneskene og naturen. Det er et af de smukkeste og mest stemningsfulde steder, jeg kender.

Jeg afslutter min lille turné ved et meget fint arrangement på Højskolen Østersøen i Aabenraa og bliver derefter kørt til København for at være klar til den vigtige lancering af LGBTI-handlingsplanen dagen efter. Jeg bruger turen på at skrive min tale igennem.

Onsdag

Jeg begynder dagen klokken seks uden for Tivoli, hvor jeg giver interview til TV 2 News. Så fortsætter jeg ind til ”Go’ morgen Danmark”, hvor jeg også taler om den handlingsplan for homoseksuelle og transkønnede, som jeg skal fremlægge klokken 11 sammen med statsministeren. Den har været forberedt længe, og jeg kan på ingen måde tage æren for den, men da jeg senere på formiddagen står på Regnbuepladsen ved Rådhuset i København og taler til de fremmødte, er det tydeligt at se, hvor meget den betyder. Der var mange, der stod og græd. Det er den slags øjeblikke, der er store for en politiker, i hvert fald for mig. Det rammer mig at mærke, hvilke konsekvenser det kan få, når politikere tager borgeres problemer alvorligt og faktisk giver dem mulighed for at leve det liv, de gerne vil.

Jeg er helt med på, at det ikke er uden problemer at lovgive på dette område, men jeg må sige, at jeg blev overrasket over at se de undersøgelser, der er blevet lagt frem på det seneste. Langt de fleste homoseksuelle og transkønnede har det heldigvis godt og har vide rammer for det, de gerne vil. Men hver anden tør stadig ikke tage deres partner i hånden, når de går på gaden. 64 procent har mødt problemer i skolen. Selvmordsraten er tre gange højere end blandt andre. Og det hele er endnu værre for dem, der samtidig er af anden etnisk herkomst end dansk.

Jeg har jo også tidligere været ligestillingsminister og har altid lagt vægt på ligestillingsemner, og derfor er jeg glad for at kunne føre det store arbejde videre, der allerede er gjort, for handlingsplanen handler især om frihed og frisind, og det er to kerneværdier for mig – både som menneske og politiker. Derfor håber jeg virkelig, at de 42 initiativer kan være med til at gøre os alle mere tolerante over for andre uanset deres seksualitet.

I løbet af dagen har jeg også en række andre møder. Der er virkelig mange møder som politiker og endnu flere som minister, men jeg kan godt lide langt de fleste, og et møde med borgmesteren i Tønder er særlig interessant for mig. I Tønder står nemlig en gammel flyhangar bygget til zeppelinere under Første Verdenskrig, og det er i mine øjne meget vigtigt at holde den ved lige, så den kan rumme effekter fra krigen. Det er lidt en overset krig i resten af Danmark, fordi vi var neutrale, men for sønderjyder er det anderledes. Tusindvis blev tvunget ind i krigen, og 5500 mistede livet. Hele landsdelen blev ramt, men den historie bliver sjældent fortalt, så nu, hvor det er 100-året for krigens afslutning, er det oplagt at benytte lejligheden til at gøre en ekstra indsats.

Jeg er generelt meget historieinteresseret. Jeg er jo sønderjyde og synes, det er vigtigt at kende mit ophav, for det har været med til at forme min identitet. Og så har jeg den holdning, at jo mere, man er bevidst om, hvem man selv er, jo stærkere står man i mødet med fremmede.

Om aftenen kører jeg til Korsør, hvor jeg er med i en erfaringsgruppe for erhvervsledere. Det er vigtigt for mig at få uformelle indspark fra virkeligheden og nyttigt eksempelvis at kunne spørge ind til, hvad de gør ude på arbejdspladserne for at få flere fædre til at tage mere barselsorlov. Det ville jo give plads til, at kvinderne kom mere på banen.

Snakkene trækker ud, så det er godt, at jeg har planlagt at overnatte i Korsør.

Torsdag

Jeg drikker morgenkaffe med den finske kvinde, der ser ud til at blive ny generalsekretær for Nordisk Ministerråd, inden jeg holder en række møder og giver interview om en helt ny rapport om vold. Den målte vi også på i 2006, da jeg gik af som ligestillingsminister, og det ærgrer mig at se, at situationen ikke har forbedret sig trods alle mulige tiltag. Kvinderne er stadig de mest udsatte, men rapporten viser blandt andet også en stigning i, hvor mange mænd der er udsat for partnervold – især fra deres kvindelige partnere. Der er desuden skræmmende tal om ikke-fysiske krænkelser. Flere end hver fjerde unge kvinde under 24 år har modtaget seksuelt stødende beskeder eller fotos på mobilen. Hvad i alverden sker der? Unge har alle muligheder i dag, og alligevel er mange af dem stressede, usikre og uden respekt for hinanden. Vi er nødt til at gå i ordentlig dialog med de unge om det her, for det er tydeligt, at der mangler grundlæggende digital dannelse.

Om eftermiddagen har jeg indkøbt rosévin for at fejre alle dem i ligestillingsafdelingen, der har arbejdet på handlingsplanen for de homoseksuelle og transkønnede, for de fortjener virkelig et skulderklap. Det er vist lidt imod reglerne at skænke alkohol i arbejdstiden, men dette er en særlig lejlighed. Bagefter kører jeg til Marienborg, hvor statsministeren har inviteret det parlamentariske grundlag bag regeringen for at takke for et godt folketingsår og for at ønske god ferie. Om aftenen er jeg inviteret ud at spise med Horesta, hovedorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet for at tale om nordisk samarbejde. Jeg har altid haft særlig opmærksomhed på fødevareområdet og følger det stadig tæt.

Fredag

I dag skal jeg til statsråd på Christiansborg og hilse på Dronningen, som skal underskrive de vedtagne love. Det er meget formelt og i sort kjole, så jeg var lige ved at gå i panik forleden, men heldigvis havde jeg en passende kjole hængende. Vi stiller op i statsrådsrækkefølge, der er bestemt af anciennitet, og jeg står ret langt fremme efterhånden, for jeg er ved at have nogle års erfaring som minister. Det føles nu meget godt.

Der er en ret højtidelig stemning. Rammerne er flotte, lovene bliver syet sammen, alle er pænt klædt, og det kan jeg godt lide. Det giver mig en fornemmelse af at være del af noget vigtigt, og jeg bliver igen mindet om, hvor fantastisk et brand kongefamilien er for Danmark, og hvor engagerede de er – ikke mindst Kronprinsessen, som er meget interesseret i ligestillingsområdet.

Om eftermiddagen viser jeg rundt på Christiansborg for en gruppe fra Kolding og holder møder med Danmarks Fiskeriforening og Fiskeindustrien, hvor vi samler op på, hvad der er på dagsordenen, både nationalt og internationalt.

Jeg slutter dagen af sammen med gode venner i Tivoli. Det er et passende punktum for en indholdsrig uge, hvor jeg har fået lov til at se, høre og mærke mange af de ting, der driver mig som politiker.