Prøv avisen

Derfor bander de i fjernsynet

Der bandes mere i tv, fordi der er flere ”almindelige mennesker” med i sendefladen end før. Det kan for eksempel ske, når der er fart på i ”Den store bagedyst”.

Med faste mellemrum får Danmarks Radio og andre medier klager over sproget. Især bør mængden af bandeord og grove udtryk nedbringes. Men de tider, hvor man tog søndagstøjet på, når man skulle i tv, er forbi, og i dag fylder ”almindelige mennesker” og autentisk sprog mere end før

På Syddansk Universitet sidder en forsker, som har skrevet ph.d.-afhandling om bandeord. Og hun giver den licensbetaler ret, som i et debatindlæg i Jyllands-Posten for nylig syntes, at der bandes mere og mere i Danmarks Radio.

”Men når det gælder voksenfjernsyn, er vi er nødt til at sande, at det er den vej, det er gået,” siger bandeordsforskeren, som hedder Marianne Rathje.

”Man skal ikke længere på kursus eller være veluddannet for at komme i fjernsynet. Det er ofte ’almindelige mennesker’, der er på skærmen, for eksempel i reality-programmerne, og det er blevet det autentiske, der fylder. I dag afspejler sproget virkeligheden, og derfor hører vi bandeord også i helt almindelige familieprogrammer som ’Den store bagedyst’. Det idealiserede sprog, DR tidligere stod for, er fra en anden verden,” siger hun.

Den tid, hvor man tog søndagstøjet på, når man var i fjernsynet, som professor Jørn Lund engang formulerede det, er altså forbi.

Og det smitter af på sproget, oplyser Danmarks Radios sprogredaktør, Martin Kristiansen.

”Det er et spørgsmål om balance. På den ene siden skal DR afspejle det sprog, der tales i samfundet, og på den anden side skal vi selvfølgelig ikke være afsendere på hvad som helst. Man skal huske at skelne mellem de medvirkendes sprog, fordi de i vid udstrækning optræder på egne sproglige præmisser, og så det sprog, som vores værter og journalister taler, og som vi er meget bevidste om. Det er meget sjældent, at nyhedsjournalister, for eksempel, bruger stærke udtryk,” siger Martin Kristiansen, der på stående fod kun kan komme i tanke om et eksempel.

”Det var en morgen på P1, hvor vores ruslandskorrespondent var endt midt i et opgør mellem politi og demonstranter på Maidan-pladsen i Ukraine. Man kan tydeligt høre, at det går voldsomt for sig omkring hende, og så ryger der et ’fuck’ ud i æteren. Det tror jeg, de fleste vil tilgive hende i den situation, men ellers er reglen, at vi ikke bander i en nyhedsundersendelse,” siger Martin Kristiansen.

Så der er ikke noget at komme efter?

”Det vil der undertiden være, men vi er meget bevidste om vores rolle og arbejder med sproget hele tiden og på alle planer. Hvis alle ejendomsmæglerne i ”Hammerslag” for eksempel beskrev ethvert klinkebade-værelse som ’spændende’, ville det også blive sprogligt fattigt, på samme måde som hvis alting bare er ’fucking fedt’.”

Netop med hensyn til sproget lancerer Danmarks Radio i februar en 130 sider lang stilguide, hvori der også er et afsnit om bandeord. Det er første gang i DR’s historie, der udgives og omdeles en sproglig guide i så stor målestok, mens BBC News i mange har år haft en styleguide. DR’s 130 sider lange stilguide bliver tilgængelig for alle, både internt og eksternt.

Laver I stilguiden, fordi I godt ved, den er gal?

”Nej, vi laver den, fordi vi har ønsket at gøre endnu en ting for at samle op på den sproglige bevidsthed. Det har altid været en udfordring, at det journalistiske sprog er sprog på tid, og den udfordring er ikke blevet mindre med den måde, vi producerer på i dag,” siger Martin Kristiansen, der mener, at særligt påvirkningen fra de sociale medier og sproglig afsmitning fra kilder hører til de typer fejl, der er større risiko for at begå i dag.

Den nye stilguide bygger videre på det arbejde med det talte mediesprog, som blandt andre professor Jørn Lund var med til i 1980’erne.

”Men hvor fokus i monopolets dage lå på en korrekt, rigsdansk udtale, opfordrer DR jo i dag til en større mangfoldighed af dialekter og sprogbrug. Ligesom almindelige mennesker fylder langt mere i sendefladen end før,” siger Martin Kristiansen.

Og det at bande hører med til det sprog, mange mennesker taler, mener professor Anne Holmen, der er bestyrelsesformand i Dansk Sprognævn og leder af center for internationalisering og parallelsproglighed på Københavns Universitet.

Hun synes, det er godt, at der findes autentisk og ikke kun poleret sprog i medierne.

”Vi vil gerne have autentisk sprog i radio og fjernsyn, fordi det handler om virkelige mennesker. Derfor kan man ikke lave en sprogpolitik, der siger, at man ikke må bande i Danmarks Radio. Men selvfølgelig er der nogle type programmer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller funktionelt, at sproget kommer i vejen for budskabet,” siger Anne Holmen.

”Jeg kan da også føle mig stødt. Men nogle gange er det fordi, jeg skal føle mig stødt, og så er det jo en pointe med det. Andre gang skyldes det måske, at den, der taler, har andre normer, end jeg har, og det må folk jo gerne have. Det er ikke, fordi vil holder op med at være normative, vi kan bare ikke nøjes med at have et sæt normer, og det er vigtigt, at medierne også bliver brugt af de unge, så det ikke kun er min eller min mors generation, som definerer, hvad der må sendes ud i æteren.”

At bande behøver ikke være tegn på sproglig afmagt, sådan som nogle i den ældre generation synes, tilføjer Anne Holmen.

”Det kan være en æstetisk dimension, og noget som giver god mening i forhold til et kulturprogram for eksempel,” siger hun og nævnere rappere som eksempel.

”De vil til enhver tid hævde, at det ikke drejer sig om at forskrække de gamle, eller at deres sprogvalg skyldes, de ikke kender andre ord,” siger Anne Holmen, som mener løsningen kan ligge i at vælge bestemte programmer fra, hvis man synes, det er forkert, at folk bander.

Bandes der mere i medierne, bandes der til gengæld lige meget i de ældre og de yngre generationer. Det viser en undersøgelse, Marianne Rathje, Syddansk Universitet, har foretaget af talesprog uden for medierne.

Det, der kan skurre i ældre ører, er snarere, at bandeordene har ændret sig.

”Efter cirka 500 år med bandeord, der primært har knyttet sig til religion – som ’for fanden’, ’satans’ og ’kraftedeme’ – knytter nutidens bandeord sig til det seksuelle og latrinære. Det ser vi i hele Skandinavien,” siger Marianne Rathje.

Den udvikling hæfter sprogredaktør Martin Kristiansen sig også ved.

”Mange har vænnet sig til ’gammeldags’ bandeord, så virker de ikke så farlige længere. Det er de nye ord, vi reagerer på. Jeg vil tro, at mange af dem, der synes, Signe Molde-generationen (vært på satireprogram og født i 1977, red.) siger ’fuck’ for ofte, er fra den generation, som viser Olsen-banden-film for børn og børnebørn. Film, som man i USA ville kalde good clean family entertainment, men som jo er fulde af ikoniske sætninger, som ’skide godt, Egon’ og ’for fanden, Egon, nu har de sgu taget røven på dig igen’,” siger han.

Men tilbage til Marianne Rathje, Syddansk Universitet, som har siddet og optalt bandeord i tv og aviser, og som i én henseende synes, at Danmarks Radio bør skrue ned for frekvensen.

”Det er fint nok, at man bander i andre dele af DR, for det er jo sådan, vi taler, men lige i børnefjernsyn har DR nok en forpligtelse til, at 7-12-årige børn ikke får smidt så mange bandeord i hovedet,” siger Marianne Rathje, som har sammenlignet antallet af bandeord i ”Busters verden” (sendt første gang i 1984) med ”Pendlerkids” (sendt 2012-2014) og ”Panisk Påske” (2015).

Resultatet viste, at der var 5,8 bandeord pr. 1000 ord i ”Busters verden”, mens der var 7,8 bandeord pr. 1000 ord i ”Pendlerkids” og 9,2 i ”Panisk Påske” – det vil sige næste dobbelt så mange i de to nyeste børneserier.

”Der blev bandet langt mere, end børn normalt gør, og i min datters klasse gik de pludselig rundt og sagde ’jeg nakker din mor’. Og så bliver det jo lidt svært for danske forældre at lære deres børn at tale pænt eller i hvert fald tænke over, hvornår man eventuelt bander.”

Da Danmarks Radio genudsendte ”Panisk Påske” i 2016, havde man klippet nogle af bandeordene ud.

I denne artikel forekommer der otte bandeord eftersom ”sgu” ifølge Erik Hansen og Lars Heltofts ”Grammatik over det danske sprog” (2011) ikke længere er et bandeord, men en dialog-partikel.

Der bandes hos tv-værten Signe Molde. Foto: Danmarks Radio
I børneserier som ”Pendlerkids” viser en optælling, at der var 5,8 bandeord pr. 1000 ord i ”Busters verden”, mens der var 7,8 bandeord pr. 1000 ord i ”Pendlerkids”, som ses på fotoet. Foto: Danmarks Radio