Derfor er lykke svær at sætte på formel

Forskning i lykke er nu blevet så anerkendt, at det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard åbner et center for lykkeforskning. Alligevel er lykken en svært definerbar størrelse

At gøre noget sammen med andre er vigtigt for menneskers trivsel. Det at vide, at hjælpen er nær, hvis livet skulle vende tommelfingeren nedad, er altafgørende for vores lykkefølelse.
At gøre noget sammen med andre er vigtigt for menneskers trivsel. Det at vide, at hjælpen er nær, hvis livet skulle vende tommelfingeren nedad, er altafgørende for vores lykkefølelse. . Foto: Nastassia Yakushevic - Fotolia.

Hører du til dem, der oftest mærker et sus af glæde, når du spiser et godt stykke chokolade, overværer en solnedgang eller får den helt rigtige fødselsdagsgave? Så hører du sandsynligvis til de mennesker, der oplever lykke af mere kortvarig karakter.

Er du derimod typen, der bare generelt er godt tilfreds med livet, tilhører du en anden gruppe.

Eller er du sidst, men ikke mindst, et menneske, der har en oplevelse af, at de ting, du foretager dig, tjener et større formål og giver livet mening? Så befinder du dig i en tredje gruppe af mennesker.

At opdele lykke i disse tre underbegreber kan virke en smule kunstigt, idet alle tre dimensioner i høj grad indvirker på hinanden. Alligevel er det sådan, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) måler lykke på tværs af landegrænser, køn, alder og flere andre faktorer.

Og netop det at måle på lykke og i det hele taget at forske i emnet er nu blevet så anerkendt, at det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard åbner et helt forskningscenter udelukkende med det formål at undersøge lykke som fænomen.

”Center for happiness” skal centret hedde, og her vil forskerne blandt andet undersøge, hvordan psykologisk velvære påvirker vores fysiske helbred. Det er et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper såsom psykologer, biologer, antropologer og læger fra hele universitetet, der skal føre forskningen ud i livet. For vil man måle på lykke, kræver det flere sæt øjne og flere forskellige dimensioner, fordi emnet er så komplekst.

”Inden for lykkeforskningen måler man på forskellige faktorer og på, hvordan de hænger sammen. Det er ikke alle forskere, der er enige om, hvad lykke er, men jeg synes, at OECD’s tre dimensioner giver god mening. Dog er det svært med noget så abstrakt og subjektivt som lykke,” siger Meik Wiking, der er direktør for institut for lykkeforskning – en uafhængig tænketank, der forsker i trivsel, lykke og livskvalitet.

Spørgsmålet er så, hvorfor det overhovedet er vigtigt at måle på lykke. Er det ikke bare en håbløs opgave, spild af tid og penge? Det spørgsmål besvarer Meik Wiking med et rungende ”nej”. For en god livskvalitet betaler sig.

”Vi stræber alle efter at være lykkelige, så hvorfor skulle vi ikke studere det som et videnskabeligt felt på linje med andre psykologiske felter? Man kan blandt andet se, at det er et forskningsfelt i fremgang, fordi flere og flere politikere beskæftiger sig med det. Det ultimative mål er forhåbentlig, at hver enkelt menneske får et lykkeligt liv, men det handler uden tvivl også om økonomi på bundlinjen. Et ulykkeligt liv kan nemt være lig med et usundt liv, og det koster,” siger han.

Bent Greve, der er professor på institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet, mener, at det kan være svært at finde rundt i årsag og virkning, når det kommer til lykke og helbred. Er det lykken, der smitter af på helbredet og gør det bedre, eller er det snarere et sundt liv, der skaber et lykkeligt liv?

Det svar kan Bent Greve ikke give, for man kommer hurtigt til at tale om hønen og ægget – selv blandt de mest anerkendte forskere på feltet, fortæller han.

Bent Greve peger på en undersøgelse med start i 1930, hvor formålet var at undersøge effekten af positiv tænkning. Næsten 200 nonner blev bedt om blandt andet at reflektere over deres liv, og hvad der ventede dem i fremtiden.

Omkring 70 år senere besluttede psykologer at gå tilbage til nonnernes dagbogsnotater og analysere dem. Forskerne ønskede at finde ud af, hvordan kvindernes liv havde udviklet sig. Især ønskede de at se på tankemønstre og levealder. Her stod det klart, at de nonner, som havde skrevet notater med et positivt indhold, levede næsten 10 år længere end de nonner, hvis oplysninger var mere neutrale eller negative.

Det, der gjorde forsøget særligt interessant, var, at forsøgspersonerne befandt sig i præcis de samme omgivelser, fik serveret den samme mad, sov i den samme type af senge og så videre. Bent Greve peger på, at det er et eksempel på et af flere evidens-baserede studier, hvis konklusion lyder, at et positivt livssyn er lig med et længere liv.

Men er det svært at hive et positivt livssyn op af hatten, er der imidlertid nogle ting, som næsten med sikkerhed kan betyde, at man bliver mere lykkelig, påpeger Meik Wiking.

For det at føle sig som en del af et fællesskab og vide, at hjælpen er nær, hvis livet skulle vende tommelfingeren nedad, er altafgørende for vores lykkefølelse.

Når folk indgår i frivilligt arbejde, rapporter de også om en stærkere lykkefølelse. Dels fordi det giver den – for lykken så vigtige – fællesskabsfølelse, og dels fordi vi i den sammenhæng kan blive eksponeret for mennesker, der har det langt dårligere end os selv.

”Kontrasten gør os lykkeligere, men omvendt kan vi også blive mere ulykkelige, hvis andre har det bedre end os. Men det at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre er nok den hurtigste vej til at blive gladere,” siger Meik Wiking.

I mindre velhavende lande handler lykke dog imidlertid også bare om det at kunne få mad på bordet, pointerer han. Der er altså elementer, vi kan pege på, men vi har ikke samme sociale og materielle behov.

Meik Wiking peger også på, hvordan ændrede tankemønstre kan gøre en forskel for vores velbefindende:

”Der er flere studier, der viser, at positiv psykologi har en virkning. Det kunne for eksempel være at føre en såkaldt taknemmelighedsdagbog, hvor man nedfælder tre ting hver dag, som man er taknemmelig for. På den måde træner vi os selv i at være opmærksomme på de gode ting. Nogle synes, det er noget pjat, og det har nok ikke effekt på alle mennesker,” siger han.