Prøv avisen

Derfor er naturen god for den stressede hjerne

At sidde med ryggen mod en solid stamme er noget, mange angste søger. Her er det Dorthe Varning Poulsen, der er lektor ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som sidder på platformen under et stort lærketræ. – Alle fotos: Leif Tuxen.

Det er hårdere for hjernen at være inde end at være ude i det fri, og den omsætter man til terapi i Danmarks første terapiskovhave

Tag et blad. Se godt på det. Bemærk formen og betragt farvespillet. At kunne se og sanse naturen kan vise vej til en øget velvære. Aldrig har mennesket levet så langt væk fra naturen som nu, hvor halvdelen af Jordens befolkning bor i byer. I 2050 forventes det, at 75 procent af klodens indbyggere vil være byboere. Mens byerne har vokseværk, spirer en forskningsbaseret viden om, hvad det betyder for trivslen at være i naturen.

Besøger man Arboretet i Hørsholm, vil man på et tidspunkt se et beskedent skilt ved en låge. ”Nacadia Terapihave”. Lågen er tæt, og man kan ikke se, hvad det er for en verden, som gemmer sig på den anden side af den låste låge.

Lektor og studieleder Dorthe Varning Poulsen låser lågen op. Indgangen er som en lidt skrånende, grøn tunnel. Skridtene bliver lette, og inde i haven byder et bål i et stort bålfad velkommen. Omkring bålstedet er der lammeskind på træbænke.

”Jeg tænkte, vi kunne tale her,” siger hun, efter hun har flyttet rundt på skindene, så røgen ikke rammer øjnene.

Om lidt skal det vise sig, at det ikke er tilfældigt, at vi skal sidde ved bålet. Landskabet bag lågen i Hørsholm ligner umiddelbart en skov med mange høje træer, men landskabsarkitekter har i det afgrænsede område omsat den viden, man har fra forskning om naturens indvirkning på menneskers trivsel.

Dorthe Varning Poulsen fisker tre blanke kastanjer op af lommen og finder en pind, som hun tegner med i jorden ved bålpladsen. Hun tegner cirkler og flytter rundt på kastanjerne, mens hun fortæller om mennesket og den naturbaserede terapi, som man forsøger at få i spil i haven bag lågen.

Naturbaseret terapi tager afsæt i, at naturen er menneskets naturlige habitat, og at husene med al deres komfort blot er en parentes i menneskets historie. Man argumenterer evolutionspsykologisk og beskriver menneskets bånd til naturen med, at menneskets overlevelse har været betinget af evnen til at tage sig af og leve i naturen.

De første erfaringer af naturens evne til at helbrede indsamlede man i forbindelse med Første Verdenskrig, hvor man i England tilbød hjemvendte soldater terapeutiske ophold i haver, og i USA blev haveterapi en akademisk disciplin i 1930’erne. I forbindelse med Anden Verdenskrig anvendte man også haveterapi i England og kunne konstatere, at det rehabiliterede de hjemvendte soldater fysisk og psykisk, når de fik mulighed for at være i og arbejde med haver.

I en lang årrække har man, inden for psykiatrien, haft fokus på de biomedicinske muligheder i behandlingen, men de seneste to årtier har flere udenlandske universiteter intensiveret forskningen i naturens betydning for helbredet, og flere steder bliver der etableret tilbud som haven her i Hørsholm.

Der er oprettet haver til stressramte i blandt andet Kolding og Vejle, og flere kommuner har planer om at etablere lignende tilbud, og til januar bliver det første hold med en mastergrad inden for naturbaseret terapi og sundhedsfremme uddannet. Interessen for uddannelsen vokser. 25 læger, psykologer, anlægsgartnere, pædagoger og fysioterapeuter er netop begyndt på samme masteruddannelse ved Københavns Universitet, hvor Dorthe Varning Poulsen er studieleder.

Dorthe Varning Poulsen fortæller om en forskning, som tog fart i 1980’erne, hvor miljøpsykolog Roger Ulrich udviklede teorien om, hvordan æstetik påvirker mennesker følelsesmæssigt. Han var en af de første, som påviste, at en grøn udsigt fra en sygeseng har betydning for, hvor hurtigt man bliver udskrevet. Han granskede journaler fra galdestenspatienter over en længere periode og konkluderede, at de, som havde en grøn udsigt, blev hurtigere udskrevet end de patienter, som ikke havde udsigt til natur.

Og så er der de amerikanske psykologiprofessorer Stephen Kaplan og Rachel Kaplan, som har haft fokus på, hvad naturen gør ved menneskets opmærksomhed. De har vist, at det er hårdere for hjernen at være inde end ude i det grønne. Når man er inde, skal hjernen bruge ressourcer på at sortere i indtryk, og dermed øges faren for udmattelse og stress. De har beskrevet, at man i et trygt naturmiljø udvikler en såkaldt blød opmærksomhed, fordi man kan få en oplevelse af at synke ind i og nærmest blive opslugt af ens omgivelser. Den bløde opmærksomhed kræver ikke energi og kan være med til at genoprette den rettede opmærksomhed, hvilket er afgørende for mennesker med stress.

Opmærksomhed er et nøgleord, hvis man skal forstå arbejdet i terapihaven. Mens bålet varmer, stiller Dorthe Varning Poulsen spørgsmål som: Kan du høre vinden i bladene? Kan du skille lyden fra vinden fra lyden af bålet? Kan du mærke underlaget? Og jo, det rasler i løvet, og der er græs under sålerne.

Haven er anlagt, så den støtter mennesker med stress, og sansningen af det bløde græs og de gulnede blades raslen kan være et vigtigt skridt i retning af få positive kropslige erfaringer.

”Når vi har travlt, så sker der typisk det, at vi kobler opmærksomheden i kroppen fra. Vi holder op med at mærke, hvordan vi har det, og har kun fokus på alt det, vi skal nå. Men ved at sidde her, lytte og mærke får man måske for første gang i lang tid en positiv, kropslig erfaring, og langsomt kan man begynde at arbejde med åndedrættet også.”

”Når man er i naturen, sker der ikke noget uforudsigeligt. Der kommer ikke lyde fra træet, man ikke forstår, du kan følge fuglene på himlen og gøre det uden at bruge din fulde mentale kapacitet.”

I 2015 forsvarede Dorthe Varning Poulsen sin ph.d. om, hvad naturbaseret terapi kan betyde for den fysiske, mentale og sociale sundhed for mennesker med ptsd, på baggrund af feltarbejde med otte veteraner. Hun har siddet med veteranerne om bålet her i haven og fulgt dem i måneder i terapihaven, hvor de langsomt fik det bedre. Men det vigtigste er, at den bedring, man oplever i haveterapien, lader til at have en langsigtet effekt, fordi man får vaner, som man kan tage med sig og gøre til en del af ens hverdag.

Når man har fundet et miljø i terapihaven, hvor man føler sig godt tilpas, skal man gå hjem og lede efter et tilsvarende sted i sit nærmiljø. Og så skal man finde ud af, hvad man kan lide at gøre i naturen. For nogle er det at plukke blomster, for andre at så eller hugge brænde. Når man er i Nacadia, består terapien af at arbejde med kroppen og aktiviteter i naturen. Man kan hjælpe med bierne, hugge brænde eller samle kogler, afhængigt af ens ressourcer og behov.

”Ved at gøre noget i naturen oplever man en højere grad af forbundethed, og hvad enten man samler kogler op eller plukker havtorn, så føler man, at man får en gave.”

Da Dorthe Varning Poulsen begyndte at forske i naturbaseret terapi, havde hun en antagelse om, at mennesket havde præferencer for bestemte landskaber. Det er dog ikke tilfældet. Men sindsstemningen har betydning for, hvad man søger i naturen. Har man stress, er det vigtigste, at miljøet er trygt og fjernt fra hverdagens krav. Er man deprimeret og stresset, vil man typisk undgå steder med megen sollys, og når energien og overskuddet vender tilbage, vil man søge ud på eng-området og hoppe over det lille vandløb. Er man angst, vil man søge de store træer og holde af at sidde længe med ryggen mod den brede stamme.

I haven bag lågen i Hørsholm får mennesker med stress hjælp, men kan man bruge erfaringerne til at finde større livsglæde? Det vigtigste er, at man kommer ud, men man skal samtidig se og sanse, hvor man er.

”Mange bruger naturen som motionsrum, men når man kommer hjem fra en løbetur, har man så set og mærket det landskab, man har løbet i eller cyklet gennem? Hvis man skal have mest gavn af at være ude, må man være sig bevidst, og derfor er øvelsen med at se på et blad og mærke detaljerne god.”

Selv bor hun på landet nær Slagelse. Når hun vender hjem, så går hun sig en tur omkring ejendommen og mærker, at der sker en forandring i krop og sind.

”Jeg er meget bevidst om at slentre. Der er meget, jeg kan ordne, men den gåtur handler om at komme ned i første gear.”

Generelt er Nacadia lukket for offentligheden. Kristeligt Dagblad fik mulighed for at besøge haven en dag, hvor der ikke var terapi.

Ifølge lektor Dorthe Varning Poulsen glemmer man ofte at se på naturen, selvom man er ude. Hun opfordrer til, at man fokuserer og bemærker detaljerne i et blad, som her et bøgeblad.