Prøv avisen
Papir

Moderne mennesker har stadig brug for papir

Stelling Papir & Penne i København er en af de forretninger, som har specialiseret sig i analogt udstyr som blokke, notesbøger, kalendere og fyldepenne. Og her oplever man tocifrede vækstrater hvert år, fortæller detailchef Christian Holme. Foto: Jens Welding Øllgaard

Forestillingen om det papirløse samfund er i færd med at blive gjort til skamme. For vi er begyndt at stille spørgsmål til, hvad vi egentlig går glip af ved at fokusere så ensidigt på de digitale muligheder, mener fagfolk

Der er godt med kunder denne dag i Stelling Papir & Penne. Unge som gamle køber kladdehæfter, notesbøger, kalendere og fyldepenne af alle slags. Og sådan er det faktisk de fleste dage året rundt i den lille kæde af seks butikker, som har specialiseret sig i at sælge ting, der er så analoge, som de overhovedet kan være.

Christian Holme er detailchef i Stelling. Inden da havde han en Bog & idé-butik, og siden 2010 har han kunnet se en bemærkelsesværdig tendens udfolde sig: Mens danskernes hverdag bliver stadig mere digital, køber de samtidig stadig flere analoge ting.

”Jeg er jo ikke psykolog eller sociolog, men det ligner da en slags modbevægelse,” siger han. ”Især papirkalendere og notesbøger vækster mellem 15 og 25 procent hvert år, og jeg tænker, at det skyldes, at mange mangler stoflighed i deres hverdag. Vi savner at kunne røre ved det, vi har med at gøre – sådan har jeg det også selv. Jeg har eksempelvis droppet min digitale kalender igen og har nu en rød Mayland , fordi det giver mig en bedre fornemmelse af min tid. Jeg husker bedre, hvad jeg skal, og får nemmere et overblik. Måske er vores hjerner ikke helt gearet til at tænke alting digitalt.”

Hvad det end skyldes, så er tendensen generel: Forestillingen om det papirløse samfund er – i hvert fald foreløbigt – en myte. Det kommer til udtryk mange steder. Helt praktisk produceres der stadig mere papir, selvom antallet af papirfabrikker daler, viser en statistik fra Cepi, den europæiske forening af papirindustrier. Og herhjemme viser tal fra Indeks Retail, der ejer Bog & idé, Bøger & papir, BOGhandleren og Legekæden, at salget af eksempelvis papirblokke, notesbøger, dagbøger og papirkalendere har tocifrede vækstrater og har haft det de seneste tre-fire år. Også fysiske bøger af papir har overlevet den dødsdom, New York Times udstedte tilbage i 1992. Faktisk har bogen det bedre end nogensinde, mens salget af digitale bøger på især det amerikanske marked er faldende.

”Det er en analog bølge, der er i gang, og den kommer i mange afskygninger,” siger administrerende direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen.

Hun peger på, at det ikke bare er den ældre generation, der holder fast i fortiden, for den største målgruppe for eksempelvis notesbøger er de studerende.

”Jeg tror, det handler om en ret grundlæggende følelse af, at vi selv vil styre vores liv igen. Og en måde at gøre det på er at tage tiden tilbage ved at sætte farten ned og søge fordybelsen gennem analoge medier, som jo er kendetegnet ved kun at være ét medie. Det kommer ikke alt muligt ind fra siden og forstyrrer,” siger hun.

Det var især i 1990’erne, man begyndte at tale om det papirløse samfund. Der ville ikke længere være behov for at have i hånden, hvad man kunne have på en skærm, lød den udbredte vurdering, men den udvikling er gået noget langsommere end forventet. Og på det seneste går tendensen altså i modsat retning. Det skyldes ikke mindst, at man generelt har stoppet den bevidstløse begejstring over alt digitalt, siger Klaus Æ. Mogensen, der som fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning især beskæftiger sig med teknologiens påvirkning på vores samfund og levevis.

Han ser en tendens til, at vi de seneste par år er begyndt at stoppe op og overveje, hvornår de digitale løsninger faktisk bidrager med noget positivt. Og her står de ikke altid distancen i forhold til papiret, som for rigtig mange stadig er det medie, som er mest behageligt at kigge på. Det er også nemmere at være fælles om, eksempelvis i form af bøger.

Der er formentlig også en række psykologiske barrierer i forhold til det digitale, siger han. Vi opfatter det eksempelvis som mere personligt, hvis vi sender et julekort eller en indbydelse ad papirvejen. Det er mere eksklusivt, fordi der ligger en større indsats bag. Det samme gælder bøger og magasiner, hvor vi forventer, at der ligger en vis redigering og andre kvalitetsbevidste valg bag udgivelsen.

”Vi forbinder i vid omfang det digitale med noget gratis, flygtigt og masseproduceret, og det er fint i visse sammenhæng, men skidt i andre. Det er vi begyndt at skelne mellem,” siger Klaus Æ. Mogensen og peger på, at papiret mange steder nu kører parløb med sin digitale pendant. Eksempelvis udkommer mange større virksomheders årsrapporter både digitalt og på print. Det måske bedste eksempel er verdens største, gratis publikation, Ikea-kataloget, der udkommer i over 200 millioner fysiske eksemplarer verden over, heraf 1,7 millioner i Danmark.

Det udkommer også digitalt, men trods de store omkostninger holder man fast i papirversionen ”for at give forbrugerne en bedre oplevelse og møde dem lige der, hvor de ønsker at møde Ikea”, forklarer kommunikationsansvarlig Tina Lindhardt.

Netop denne refleksion over, hvad de digitale medier egentlig bidrager med, er også begyndt at komme til udtryk i skoleverdenen. Den papirløse skole har ellers været en højprofileret politisk satsning de seneste år, men det er begyndt at vende, fortæller Lene Storgaard Brok, der leder Nationalt Videncenter for Læsning. Hun har stået i spidsen for en større undersøgelse af de nye digitale teknologiers indvirkning på skolearbejdet og har erfaret, at det afgørende for indlæringen ikke er, hvilke medier man bruger, men hvordan man søger og forstår informationerne. Sagt på en anden måde, så er det den konkrete situation og det enkelte barn, der afgør, om skærm eller papir virker bedst.

Den konklusion er man også kommet til i USA og Canada. Da Lene Storgaard Brok og hendes kolleger for nylig var på studietur, kunne de se, hvordan væggene i klasseværelserne på den anden side af Atlanterhavet var fulde af håndskrevne papirer. Masser af papir blev delt rundt. I det hele taget fyldte papir lige så meget som digitale skærme i skolearbejdet.

”Vi besøgte blandt andet Silicon Valley, som jo er den digitale verdens højborg,” fortæller hun, ”og her fortalte de, at man generelt på skolerne havde været igennem en digital fase, som de nu var kommet ud på den anden side af. Og de havde fundet ud af, at det er det, man skal lære, der skal afgøre, hvilke redskaber man skal bruge til at lære det bedst – og ikke omvendt. Faktisk var der en ret pudsig tendens til, at der blandt de mange medarbejdere i Silicon Valley, som forsker i digital teknologi, var særlig stor efterspørgsel efter skoler til deres egne børn med meget lidt teknologi. Og forklaringen var, at de gerne vil have, at deres børn fordybede sig på en traditionel måde, blandt andet gennem kæmpestore biblioteker fulde af fysiske bøger,” siger hun

Hvorvidt det er forældrenes nostalgiske forhold til papiret eller mere rationelle begrundelser, der ligger bag tendensen, er dog svært at afgøre. Flere end 100 forskningsartikler har undersøgt, om papir eller skærm virker bedst for indlæring og hukommelse, men konklusionerne peger i begge retninger. Ifølge et lille flertal læser man dog hurtigere og forstår mere, hvis man læser på papir. Skærmen formår ikke at genskabe de taktile oplevelser, man får ved papiret, og dræner i højere grad vores mentale ressourcer.

”Der er fysikalitet i at læse,” siger udviklingspsykolog Maryanne Wolf fra Tufts University i USA til det videnskabelige tidsskrift Scientific American. ”Måske endda mere, end vi har lyst til at tænke over, mens vi bevæger os mere og mere ind i den digitale læsning. Jeg vil gerne bevare det bedste fra de gamle medier og vide, hvornår jeg skal bruge de nye.”

Det er da formentlig også det, der kommer til at ske, forudser fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen. Det er sket med både radioen og fjernsynet, som begge har været dømt ude, men som i dag har fundet nyt liv ved at blive brugt på andre måder end tidligere. Han tror ikke på, at papiret vil fortsætte sin fremmarch, for når de digitale løsninger til kalendere, notesblokke og bøger bliver så gode, at deres fordele langt overstiger ulemperne, så vil papiret blive reduceret til en eksklusiv ressource, som der værnes om, men som ikke længere vil være fællesskabsorienteret, siger han:

”Papiret vil overleve, men det er godt i gang med at få samme skæbne som radioen og fjernsynet, nemlig at blive et individuelt medie. Det vil ikke længere i samme grad som tidligere være noget, der samler os.”