Prøv avisen
Min uge

Biskop: Det er altid et privilegium at blive inviteret af Dronningen

Jeg nyder at læse og prioriterer at gøre det så meget som muligt, siger Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift. – Foto: Sidsel Arendt

Det har været en ekstraordinær højtidelig – og kalorierig – uge for biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen. Den har været præget af en række nytårskure, to af dem med Dronningen, og et flere dage langt bispemøde. Men den endte let

Søndag
Det er nytårsaftensdag, som for mig altid indebærer kirkegang om formiddagen og en rolig eftermiddag, gerne med læsning. Jeg nyder at læse og prioriterer at gøre det så meget som muligt. Også fordi jeg synes, det er en rigtig god og nødvendig måde at holde mig orienteret på. I mit arbejde som biskop er jeg i dialog med andre hele tiden, og læsningen giver mig en indsigt i min samtid: Hvad andre tænker, og hvad der rører sig. Det kan være bøger om historie, kunst, musik, politik, teologi – alt muligt. Denne dag læser jeg i den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Bidens bog ”Promise me, dad”, som jeg fik i julegave.

Nytårsaften fejrer jeg med gode venner, som jeg plejer. Hovedingredienserne er god mad og gode snakke, men et højdepunkt er, da vores dronning igen holder en formidabel tale. Hun giver altid udtryk for kulturelt og socialt storsind og hjælper os med at huske, hvor højt der er – eller bør være – til loftet i Danmark.

Jeg er ikke en, der gør status til nytår. Der er altid noget vidunderligt ved at tage hul på noget nyt, men det føler jeg faktisk, at jeg gør hver dag som biskop.

Mandag
Årets første dag har været noget ganske særligt de seneste år, hvor jeg har været så privilegeret at blive inviteret til Dronningens nytårstaffel.

Dagen begynder dog i kirke og efterfølges af frokost derhjemme. Om eftermiddagen finder jeg heldigvis igen tid til at læse, denne gang i ”Ein Leben ist zu wenig”, en biografi om den tyske politiker Gregor Gysi. Han er leder af partigruppen Die Linke i Forbundsdagen, og der er ikke mange mennesker, jeg er politisk mere uenig med end ham, men jeg har en enorm agtelse for hans person. Han er vidsynet og storsindet som nogen og blandt andet kendt for at sige, at han ikke forstår sig på tro, men agter troende højt og nødig ville leve i et samfund uden kirke.

Jeg har interesseret mig for tyske forhold lige siden gymnasietiden. Både litteratur, politik og sproget. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske fordi mine bedsteforældre var sønderjyder.

Ved 18-tiden tager jeg afsted i mit stiveste pus til nytårstaffel. Jeg går altid ned til Amalienborg, hvis vejret tillader det, og det gør det i dag. Det er niende gang, jeg er med, og det er altid en stor oplevelse. Når kongefamilien er involveret, er der en bestemt form, der skal følges, men som alle andre steder kan form og hjertelighed sagtens kombineres til en fest, man glæder sig til at blive inviteret til. Jeg kommer denne gang til at sidde ved siden af Københavns politidirektør, Anne Barbara Sidenius Tønnes og Københavns overborgmester Frank Jensen (S), og det er vældig gemytligt.

Aftenen foregår sådan, at hoffet mødes i et særskilt rum, mens os udefra mødes i et forgemak og ønsker hinanden godt nytår. Det er blandt andet regeringens ministre, Folketingets formand og rigets øverste embedsmænd såsom forsvarschefen, rigspolitichefen og rektor for Københavns Universitet. Jeg plejer at kalde dem statens nærmeste familie.

Så går ministrene ind som de første og ønsker kongefamilien godt nytår. Derefter kommer vi andre løbende. Herefter mødes alle i et rum bagved og går til taffels. Vi får altid god mad og vin, og Dronningen holder en tale, der ender med ”Gud Bevare Danmark”.

Når vi har spist desserten, drikker vi kaffe, og så taler Dronningen med udvalgte gæster, der bliver kaldt til hendes bord. Det er jeg blevet flere gange, men ikke i år. Omkring klokken 22 er arrangementet slut, og jeg glæder mig over, at det endnu en gang har været en dejlig og højtidelig aften. Jeg betragter det som en ære at få lejlighed til at hilse på regeringen og kongefamilien, der på mange måder er nationens samlingspunkt.

Tirsdag
Jeg leder morgenandagten i Vor Frue Kirke, der begynder klokken 08.05. Herefter er det tid til det første af tre årlige bispemøder. Det strækker sig over flere dage og involverer i første omgang alle 12 biskopper, inklusive biskopperne fra Grønland og Færøerne. Det er et helt almindeligt arbejdsmøde, hvor vi taler om nogle af de mange kirkelige anliggender, der vedrører biskopperne, eksempelvis lønforhold, kirkemusikskoler og idéen om at skrive en bog sammen alle 12 om, hvad der hver især ligger os på hjerte.

Om aftenen har vi den traditionelle middag for alle biskopper, kirkeministeren og hendes departementschef. Der er ikke nogen dagsorden, det er blot en hyggelig sammenkomst, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår.

Onsdag
Jeg har morgenandagten igen, og så fortsætter vi bispemødet klokken ni. Inden da bliver jeg interviewet til TV 2 News, fordi det er faldet Indre Mission for brystet, at et menighedsråd i en stillingsannonce efterspørger en præst, der ønsker at bruge alle folkekirkens ritualer. Jeg mener, det er vigtigt, at et menighedsråd får den præst, det mest ønsker sig. Det er ligeså vigtigt for åndsfriheden at tolerere, at folkekirkens præster har forskellige syn på vielser af par af samme køn.

Efter frokost mødes vi med Præsteforeningens bestyrelse, det er også en fast tradition. Her diskuterer vi fælles anliggender. Om eftermiddagen genoptager vi bispemødet, inden der er middag for alle biskopper og domprovster.

Det er mange og lange møder. Når det foregår i København, er jeg oven i købet mødeleder og derfor meget på. Men møderne er vigtige. Der kommer et stærkere og stærkere samarbejde stifterne imellem, og derfor er det afgørende at pleje de sociale relationer på mere uformel vis. På den måde får vi bedre en fornemmelse af hinandens interesser, så vi kan udnytte hinandens indsigter bedst muligt. Og hjælpe hinanden, når det er nødvendigt. Desuden er det hyggeligt. Vi har nogle virkelig spændende domprovster.

Torsdag
Efter morgenandagten mødes alle biskopper i Holmens Kirke, hvor vi klæder om til embedsdragten og går over på Christiansborg for at deltage i den store nytårskur. Den varer hele dagen, men vi deltager kun i en lille del.

Vi bliver ledt ind til Dronningen i hold. Før os kommer blandt andre storkorsridderne, tidligere statsministre, statens embedsmænd, adelen og alle andre i første rangklasse. Vi er med i anden rangklasse og stiller os i en halvcirkel foran Dronningen og kongefamilien. Skikken er, at den biskop, som har tjent i længst tid, holder en kort tale. Det er Lise-Lotte Rebel. Herefter ønsker Dronningen os et godt nytår, og vi går igen. Det hele varer måske fem minutter, men det er længe i denne sammenhæng og en flot gestus, for der er rigtig mange, som skal forbi Dronningen i dag.

Vi går tilbage til bispemødet, som varer indtil klokken 17, og så er det tid til en mere uformel middag i mit hjem for biskopperne. Det er for meget at kalde det løssluppent, det er mere som en hyggelig sammenkomst mellem gode kolleger.

Fredag
Til denne morgenandagt er alle biskopper med, inden vi går i gang med det afsluttende bispemøde, som slutter sidst på formiddagen. Herefter læser og sender jeg nogle mails og puster ud. Det er en dejlig, men også lang og tung uge, og jeg glæder mig allerede til blot at få en lille salat til aftensmad. Og til at få benene op!

Min fredag aften går netop sådan.

Lørdag
Jeg skal skrive min prædiken til søndag. Og så vil jeg gerne læse bogen om Gregor Gysi færdig. Desuden skal jeg forberede en lille tale, jeg skal holde for stiftets præster, der kommer til nytårskur hos mig i morgen. Det er en fast og hyggelig tradition. Der er ikke tilmeldingspligt, men der plejer at komme 120-130. Og så kommer der en udefra og holder tale. Det har blandt andre været Per Stig Møller og Pia Olsen Dyhr, og i år er det den nye rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener. Efter nytårskuren skal jeg holder gudstjeneste i Vor Frue Kirke.

Denne lørdag aften er jeg dog bare privatperson og skal have gæster og slappe af. Min kalender er ikke en del af evangeliet, selvom netop denne uge lidt får det til at se sådan ud.